Fjernvarme kombineret med vedvarende energi kan løse klimaproblemer
Ifølge en ny rapport er der potentiale for ved hjælp af vindkraft, dansk fjernvarmeteknologi og energieffektive bygninger at reducere CO2-udledningen i Europas energiproduktion.
Ifølge en ny rapport kan en kombination af vedvarende energi og fjernvarme og efterisolering af vores bygning reducere vores CO2-udledning dramatisk. Arkivfoto..
Energikilder som vind og sol kan være ustabile, da de er afhængige af om vinden blæser, og om solen skinner fra en skyfri himmel.
Men kombinerer vi den vedvarende energi med fjernvarme og efterisolering af vores bygning, så kan vi reducere vores CO2-udledning dramatisk, da halvdelen af vores samlede energiforbrug går til at varme vores huse og fabrikker op.
Ifølge DR Viden er det i hvert fald konklusionen på en ny rapport om Europas varme og køleforbrug.
Læs også: Danske super-supermarkeder skal levere fjernvarme
Spørger man hovedmanden bag rapporten, professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, ligger løsningen på vores klimaproblemer da også lige for i en kombination af den vedvarende energi og det danske fjernvarmesystem.
”Vi skal opgradere vores produktion af vedvarende energi fra fx vindkraft og så bruge varmepumper til at lagre energien som varmt vand i fjernvarmesystemet. Når det blæser kan vi gemme overproduktionen af el som varmt vand. Og vi får også brug for at opvarme vores huse og tage bad i 2050”, siger han til DR Viden.
Varmepumper kan omdanne elektricitet til varme på en energieffektiv måde, og det kan udnyttes i individuelle hjem - men altså også i et fjernvarmesystem.
”Og gerne sammen med geotermisk energi, solvarme, affaldsforbrænding, biomasse og overskudsvarme fra industrien”, siger Brian Vad Mathiesen.
Rapporten er udarbejdet af forskningsprojektet Heat Roadmap, der har brugt de seneste seks år på at kortlægge Europas varme og køleforbrug - og CO2-udledningen i den forbindelse, og den viser blandt andet, at CO2-udledning fra energisystemet inklusiv varme og kølesektoren i Europa kan reduceres med 86 procent i forhold til 1990-niveau. Tæt på et nul-udledningspunkt.
Det kan ifølge rapporten gøres ved at lave mere energieffektive huse, ved at bruge spildvarme fra industrien og ved at udvide fjernvarme-infrastrukturen i Europa.
Og i resten af Europa er fjernvarme ikke ligefrem udbredt, forklarer Brian Vad Mathiesen.
”Der er lande i Europa, der ikke har et ord for fjernvarme. Men embedsfolkene i Europa er meget nysgerrige på, hvordan det virker. Nogle tolker fjernvarme som en modsætning til elektrificering. Det er en misforståelse”, siger han til DR Viden.
I resten af Europa går spildvarme til gråspurvene
Energisektoren i EU står for over 70 procent af vores CO2-udledning. Og halvdelen af det energiforbrug går i dag til opvarmning og køling. Særligt opvarmning af bygninger - vores huse, fabrikker osv. Og det kræver enorme mængder energi, som i dag kommer fra naturgas, kul og alt muligt andet.
I Danmark dækkes 64 procent af varmeforbruget af fjernvarme, der produceres på kraftvarmeværker af afbrændt skrald, gas og biomasse.
Men kigger man mod resten af Europa, er der stort set ingen brug af spildvarme. Tysklands kulkraftværker er udstyret med enorme køletårne - udelukkende for at komme af med overskudsvarme. Varme som, ifølge Brian Vad Mathiesen, burde komme befolkningen til gode.
”Rundt om i Europa har man enorme industrier, hvor varmen bare kyles væk. Spildvarmen går direkte til gråspurvene, som det er nu. Og så opvarmes boligerne med andre energikilder”, siger Brian Vad Mathiesen.
Flere forskere DR Viden har talt med på DTU Elektro og Energi, støtter konceptet med at bruge fjernvarme som varmelager.
Brian Elmegaard, professor og sektionsleder for Termisk Energi på DTU, støtter også ideen om fjernvarme i følgeskab med vedvarende energi.
”Absolut. Der er store perspektiver i det. Men der er teknologiske udfordringer, der skal løses, for at det bliver rigtig godt. Danmark har vist, at man kan nå langt, men det kan sagtens blive endnu bedre”, siger han.
Den helt store barriere for udbyggelsen af fjernvarmen i resten af Europa er ifølge Brian Elmegaard, at der er tale om meget store investeringer.
”Det handler om at vælge at investere i kapaciteten. Der skal nogle incitamenter til, for at det kommer til at ske”, siger han til DR Viden.
Læs også: Nyt studie: Eldrevne varmepumper bør erstatte fjernvarmen
Regeringens seneste energiaftale, der træder i kræft den 1. januar 2019, skal ifølge Energi- Forsyning- og Klimaministeriet sikre at fremme varmepumper og gøre det billigere at erstatte naturgas med vedvarende kilder og biomasse til fjernvarmeværkerne.
- JMA
