Dansk forsøg dokumenterer radonreducerende effekt med ventilation
Der har længe manglet dokumentation af, hvilken effekt mekanisk ventilation har på reduktion af radonniveauet i et almindeligt hjem. Derfor har Teknologisk Institut for Lindab gennemført en sådan undersøgelse, og resultatet viser en dokumenteret effekt på 48 procent i et konkret enfamiliehus. Hos Lindab mener man, at både branche og forbrugere kan få gavn af resultatet.
Lindab og Teknologisk Institut har gennemført radonmålinger for at dokumentere, hvilken effekt balanceret mekanisk ventilation har på reduktion af radon i et almindeligt dansk hus. Resultatet viser, at effekten i det pågældende hus har været en reduktion af radonniveauet på 48 procent. .
Selvom der er stigende krav om dokumentation af stort set alle dele af byggeprocessen er kravene til dokumentation af reduktion af radon ved installation af ventilationsanlæg foreløbig gået fri.
Radonmålingerne er foretaget gennem et år for at tage højde for årstidernes udsving. Her ses indreguleringen i forbindelse med montering af ventilationsløsningen..
Ifølge Lindab kan den manglende dokumentation medføre, at man overser en vigtig sideeffekt ved et ventilationsanlæg, når man ikke kan dokumentere, hvilken effekt en ventilationsløsning har i forhold til reduktion af radon. Derfor har Teknologisk Institut på foranledning af Lindab foretaget en uvildig undersøgelse af, hvilken effekt balanceret mekanisk ventilation har på reduktion af radonniveauet i et almindeligt, dansk hjem.
”Der findes mange antagelser i branchen om, hvilken effekt mekanisk ventilation kan have på reduktion af radon, men både branchen og danskerne har brug for dokumentation. Derfor bad vi Teknologisk Institut udføre dette forsøg, og nu har vi dokumentation for, at effekten af mekanisk ventilation til reduktion af radon i et almindeligt dansk hjem kan være op mod 48 procent,” fortæller Lars Rosenkilde fra Lindab.
JT3 Klima har stået for monteringen af ventilationsløsningen i huset. Huset er et typisk 1½-plans murstenshus fra 1930’erne med nyere vinduer og uden særlige ventiler..
Den rigtige løsning afhænger af bolig og behov
Forsøget er gennemført hos en børnefamilie i Greve, hvor Teknologisk Institut med seniorspecialist Britt Haker Høegh i spidsen har foretaget radonmålinger før og efter monteringen af en ventilationsløsning i huset. For at tage højde for årstidernes udsving er målingerne foretaget gennem et helt år.
Ved at sammenligne de to målinger, synliggøres effekten af ventilationen på radonniveauet.
”48 procent er et fint resultat. Der findes andre løsninger, som kan reducere radonniveauet yderligere, men ventilationsløsningen udmærker sig ved både at reducere radonniveauet og forbedre husets indeklima. Valget af den bedste løsning afhænger af både radonniveau, husets konstruktion, ventilation og beboernes vaner,” siger Britt Haker Høegh.
Den konkrete bygning er et typisk 1½-plans murstenshus fra 1930’erne med nyere vinduer og uden særlige ventiler.
Seniorspecialist fra Teknologisk Institut, Britt Haker Høegh, har foretaget radonmålingerne før og efter ventilationsløsningen blev monteret. .
En bekymring mindre
For familien fra Greve, der lagde hus til forsøget, er der ingen tvivl om glæden ved resultatet og at have valgt en ventilationsløsning.
”Som småbørnsfamilie har vi rigeligt med bekymringer. Med dokumentation for, at ventilationsløsningen har bragt radonniveauet under grænseværdien, er vi fri for at bekymre os om radon. Samtidig kan vi mærke de positive effekter ventilationsløsningen har på vores indeklima i det daglige i forhold til fugt i badeværelset, os fra madlavningen i køkkenet og luften generelt,” fortæller Christian Andersen.
Et vigtigt skridt på vejen
Hos Lindab har man en forhåbning om, at andre leverandører vil følge trop og iværksætte lignende forsøg, der kan dokumentere effekten af deres løsninger.
”Som med alle andre undersøgelser, er der naturligvis en række forbehold, der betyder, at vi ikke kan garantere nøjagtig den samme reduktion i alle huse, og man kan ikke uden videre overføre resultaterne til andre anlæg og andre huse. Når det så er sagt, så er vi rigtig glade for den viden, som dette projekt har skabt. Resultatet er et vigtigt skridt på vejen til at skabe et faktuelt beslutningsgrundlag for de danskere, som er berørte af radon.” siger Lars Rosenkilde.
