Lindab opkøber danske Muncholm, specialist i produkter til blikkenslagere
Lindab supplerer sin nuværende forretning i Danmark med opkøbet af Muncholm A/S, Danmarks førende blikkenslagergrossist. Muncholm tilbyder tage og facader, herunder aluminiumsfacader, samt maskiner. Med opkøbet får Lindab Profil en direkte kanal til blikkenslagere i Danmark.
Muncholm forarbejder stål, zink, kobber og aluminium og tilbyder løsninger til tage og facader. Virksomheden er førende inden for aluminiumsfacader og selvbærende tage. De har også et omfattende udvalg af maskiner og værktøj. De er kendt for deres høje serviceniveau, og for at tilbyde support i form af byggerådgivning og tegninger.
I Danmark tilbyder Lindab ventilationsprodukter og byggekomponenter. Byggekomponenterne sælges i dag gennem forhandlere og ikke direkte til blikkenslagere, hvilket adskiller sig fra andre markeder i Lindab Group. Med opkøbet af Muncholm får Lindab Profil adgang til at etablerede relationer til blikkenslagere og arkitekter i Danmark. Derudover tilbyder Muncholm produkter af høj kvalitet, der passer godt ind i Lindabs produktsortiment.
LÆS OGSÅ: Månedens udfordring: Installatører kan bidrage kæmpestort til energioptimering
"Vi er meget glade for at byde Muncholm velkommen til vores danske forretning", siger Mette Brøndum, Region Manager West Europe for Lindab. “Muncholm er en meget veldrevet virksomhed, der forstår at opbygge langsigtede kunderelationer. Derudover har de produkter af høj kvalitet, som supplerer vores produktsortiment godt. Vi er også meget glade for, at Lars Nørskov Pedersen, medejer og administrerende direktør, samt Søren Klausen, medejer og salgschef for blikkenslagere, fortsætter i virksomheden.”
”Vi ser frem til at blive en del af Lindab, som forstår vores forretning og værdsætter den kvalitet og det serviceniveau, vi tilbyder. Muncholm vil kunne drage nytte af Lindabs erfaring fra lignende aktiviteter i Sverige og Norge, hvilket giver os mulighed for at betjene vores kunder endnu bedre”, siger Lars Nørskov Pedersen, administrerende direktør og medejer af Muncholm.
-AKJ