Dansk produktionsvirksomhed opruster på eksportsalget med fransk certificering

Private label-produktionsvirksomheden Vesttherm A/S har modtaget den svært-opnåelige NF-certificering, der er en nødvendighed for virksomheder, som ønsker at eksportere til Frankrig, og danner dermed grundlaget for et styrket fremtidigt eksportsalg.

Vesttherm A/S er en del af Nilan-koncernen.

Efter flere måneders produkttest og kontrolbesøg på fabrikken er Vesttherm A/S, der producerer brugsvandsvarmepumper til private label-markedet som en del af Nilan-koncernen, nu NF-certificeret i Frankrig som en ud af kun få virksomheder i branchen.

Certificeringen giver ret til at bruge det i Frankrig anerkendte NF-mærke, som er en officiel blåstempling af kvaliteten og sikkerheden af både virksomhedens produktionsapparat og det specifikke produkt, der med succes er testet op imod de mange skrappe krav, certificeringen stiller.

Eliminering af barrierer sikrer øget salg

Det er tæt på umuligt at sælge produkter på det franske marked, der ikke er NF-certificerede. Det gælder lige fra tandbørster til køleskabe, og succes på markedet fordrer derfor, at et produkt bærer NF-mærkatet.

Det certificerede produkt, VT 3130 Eco, er en ekstremt energieffektiv brugsvandsvarmepumpe. Der er en markant stigende efterspørgsel på denne type løsning i Frankrig, idet det ikke længere er tilladt at installere løsninger med el-opvarmet brugsvand, der har et langt højere energiforbrug.

- Vi oplever stor efterspørgsel på produkter som VT 3130 Eco på grund af deres høje energieffektivitet, men uden certificeringen var det umuligt for os at blive accepteret på det franske marked. Nu er der ikke længere noget, der holder os tilbage, forklarer salgsdirektør i Vesttherm A/S Torben Lauridsen.

En ud af kun få kameler gennem et meget lille nøglehul

VT 3130 Eco blev i forbindelse med certificeringen blandt andet testet op i mod den nye og meget strenge testnorm, EN 16147, som mange har givet fortabt over for i første forsøg. Testresultaterne viste sig dog at være mere end tilfredsstillende.

- Ikke alene afsluttede vi produkttesten med et af de bedste resultater inden for produktkategorien takket være en meget høj virkningsgrad. Resultatet var samtidig så godt, at produktet kommer med i en speciel pulje af energivenlige produkter, der giver køberen et tilskud på lidt over en tredjedel af prisen. Det øger selvfølgelig kundernes incitament til at investere i vores produkt, forklarer Torben Lauridsen.

Læs mere om NF-certificeringen på www.marque-nf.com/Default.asp?lang=English

Om virksomheden

Vesttherm A/S ligger i Esbjerg og er private label-fabrikant af energivenlige brugsvandsvarmepumper. Virksomheden er en del af Nilan-koncernen, der siden 1974 har leveret innovative ventilations- og klimaløsninger af højeste kvalitet til et stadigt stigende antal danske og internationale kunder.

Læs mere på www.vesttherm.dk og www.nilan.dk

24.04.2013Nilan A/S

Sponseret

Nilan A/S viste nyt passivhus-certificeret Comfort-anlæg frem på VVS messen

25.10.2012Nilan A/S

Sponseret

Nilan scorer hattrick i international energi konkurrence

03.07.2012Nilan A/S

Sponseret

Endnu et Nilan-showroom kommer på landkortet

18.06.2012Nilan A/S

Sponseret

Dansk produktionsvirksomhed opruster på eksportsalget med fransk certificering

07.06.2012Nilan A/S

Sponseret

Ny totalløsning tilbyder stort spænd i varmekapacitet

02.05.2012Nilan A/S

Sponseret

Passivhus’ energieffektivitet overstiger alle forventninger