Nilan A/S viste nyt passivhus-certificeret Comfort-anlæg frem på VVS messen

På den netop afholdte VVS messet viste Nilan A/S et helt nyt anlæg frem. Det nye Comfort CT300 ventilations- og varmegenvindingsanlæg er deres seneste tilføjelse til den kendte Comfort-serie. Anlægget har opnået den internationalt anerkendte passivhus-certificering, og tests og sammenligninger med 66 tilsvarende anlæg placerer Comfort CT300 helt i toppen.

Det nye passivhus-certificerede Comfort CT300 anlæg fra Nilan, som blev vist frem på VVS messen.

Comfort CT300 er Nilans seneste model i Comfort-serien. Det nye anlæg egner sig perfekt til alle former for lavenergibyggeri med et luftskiftebehov på op til 400 m3/h.

Optimeret konstruktion har givet testresultater helt i toppen
Anlægget er en videreudvikling af det eksisterende og meget populære Comfort 300 Top-anlæg. Målsætningen for Nilan var at skabe et helt nyt anlæg, hvor alt er optimeret - blandt andet komponenternes placering. Dette, kombineret med et større kabinet har medført et markant lavere tryktab, hvilket har banket anlæggets energiforbrug helt i bund. Den nye konstruktion gør også at anlægget vibrerer meget lidt under drift, så det er næsten lydløst.

Anlægget er testet hos bl.a. Dansk Teknologisk Institut og Bremen University of Applied Science, og den nye, energibesparende konstruktion har her bevist sin værdi. Som Marketingchef Kim Andersen fortæller: ”De seneste tests og sammenligninger med 66 tilsvarende passivhuscertificerede anlæg viser, at Comfort CT300 hører til helt i toppen når parametre som indsatsområde, SEL-værdi og temperaturvirkningsgrad tages i betragtning. Anlægget lever allerede i dag op til de kommende 2020-krav.”

Nemmere installation og service
Den optimerede konstruktion har gjort det nemmere at installere og servicere anlægget, da målestudsene til indregulering sidder øverst udvendig og der er nem adgang til alle komponenter. Varmeveksleren, ventilatorerne og styringen kan alle tages ud ved at løsne blot én eller 2 skruer. Et nydesignet G4 kasettefilter kan ligeledes hurtigt tilgås og skiftes uden nogen form for værktøj.

24.04.2013Nilan A/S

Sponseret

Nilan A/S viste nyt passivhus-certificeret Comfort-anlæg frem på VVS messen

25.10.2012Nilan A/S

Sponseret

Nilan scorer hattrick i international energi konkurrence

03.07.2012Nilan A/S

Sponseret

Endnu et Nilan-showroom kommer på landkortet

18.06.2012Nilan A/S

Sponseret

Dansk produktionsvirksomhed opruster på eksportsalget med fransk certificering

07.06.2012Nilan A/S

Sponseret

Ny totalløsning tilbyder stort spænd i varmekapacitet

02.05.2012Nilan A/S

Sponseret

Passivhus’ energieffektivitet overstiger alle forventninger