Efter gentagne stormvarsler og oversvømmelser fik beboerne i Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord et kystsikringsanlæg

Da stormen Bodil i 2013 hærgede Danmark fik det store konsekvenser for 258 familier i Roskilde Kommune, der fik deres hjem ødelagt. Derefter fulgte flere år med stormvarsler og oversvømmelser indtil Roskilde kommune besluttede, at forebyggelse var bedre end opbygning og derfor i samarbejde med berørte beboere, igangsatte et kystsikringsanlæg for at sikre beboerne i området mod lignende stormfloder i fremtiden.

Coromatic bistår med sikker drift af det nye kystsikringsanlæg

Kystsikringsprojektet med Roskilde Kommune som bygherre blev til i et tæt samarbejde med en række engagerede og aktive beboere. Som et led i myndighedsgodkendelsen af projektet blev Jyllinge Nordmark & Tangbjerg Digelag oprettet under tilsyn af Roskilde og Egedal Kommuner. Efter utallige bump på vejen - blandt andet fordi området er naturbeskyttet, og man måtte søge dispensation i Miljøministeriet - blev det nye kystsikringsanlæg endelig taget i brug i 2021.

Ansvaret for at drive anlægget er i dag lagt over til digelaget. Et vigtigt element i etableringen af anlægget og den fortsatte drift har blandt andet været indkøbet af to nye generatorer fra Coromatic og en nødstrømsserviceaftale. Aftalen er skruet sådan sammen, at digelaget ejer de to generatorer, men de opbevares hos Coromatic i Roskilde, da myndighedsgodkendelsen ikke tillader at generatorerne er placeret permanent ved fjorden.

LÆS OGSÅ: Nyt joint venture løfter IoT op i en ny liga

Det betyder, at ved kritiske højvandsvarsler alarmerer digelaget Coromatic, der sørger for, at generatorerne bliver fragtet ud til området, og tilsluttet anlægget. I det tilfælde, at det offentlige strømforsyningsnet går ned, leverer de to generatorer fortsat strøm til de store pumper, der pumper det tilstrømmende vand i Værebro Å ud i fjorden, når sluseportene er lukket, hvorved området på indersiden af dige og sluse holdes fri for oversvømmelse fra fjord eller opstuvning i Værebro Å.

”De to generatorer er opbygget som canopy anlæg, hvor motor og generator står på en ramme med et lille støjdæmpende metal hus integreret på rammen. Opbygningen gør anlægget mobilt og vejr bestandigt. Vi foretager både månedligt opstartseftersyn- og årlighovedeftersyn på dem, så de altid er driftsklare”, lyder det fra virksomheden.

Det øjeblik der kommer et stormvarsel, kontakter digelaget vores servicecenter. Centeret iværksætter derefter, at der kommer en kranbil og transportere dem ud. Samtidig sender vi en servicetekniker, der tilslutter og tester, at alt er, som det skal være, så det er klart til, at digelaget ude ved fjorden selv kan betjene anlægget, fortæller Henrik Offersen, Service Leder Emergency Power, Coromatic.

Indtil anlægget blev taget i brug, var der en voldsom bekymring blandt områdets beboere, der har oplevet flere hændelser med vand i deres huse siden stormen Bodil.

LÆS OGSÅ: Der skal flere kvinder på byggepladserne og i industrien

”Mange beboere i Jyllinge Nordmark har været traumatiseret af det. Indtil digeanlægget blev en realitet, har man prøvet at forhindre oversvømmelserne ved at lægge Watertubes ud, når der har været stormvarsel, hvilket er et kæmpestort arbejde. Det skal ske inden for ca. 48 timer og ofte ender det med at blive udført midt om natten”, forklarer Erik Reker, formand for Jyllinge Nordmark & Tangbjerg Digelag.

Klimaforandring kræver nytænkning og trygge løsninger

Den nye kystsikring består af et dige, der følger fjordens kant, en sluse og pumpestation ved Værebro Å og et dige, der går ned langs Værebro Å. Anlægget har kostet 87 millioner kroner, hvoraf halvdelen er betalt af Roskilde og Egedal Kommuner, Staten har givet et bidrag på knap 7 millioner kroner, mens Jyllinge Nordmark & Tangbjerg Digelag’s medlemmer har betalt resten.

”Det er første gang, at Coromatic har leveret en løsning som denne, men vi kan sagtens forestille os, at levere noget tilsvarende andre steder i landet i takt med, at klimaforandringerne gør disse løsninger mere relevante. Personligt er jeg stolt af, at vi hos Coromatic bidrager til at sikre de kritiske funktioner i samfundet igennem vores samarbejde med digelaget”, fortæller Henrik Offersen.

Jyllinge Nordmark & Tangbjerg Digelag har samarbejdet med Coromatic siden udgangen af september 2021, hvor Coromatic leverede generatorerne til en funktionstest, der skulle leveres som afslutning på anlægsarbejdet. Siden har anlægget været kørt i stilling og gjort klar til brug i forbindelse med stormen Malik i de sidste dage af januar 2022.

LÆS OGSÅ: Regeringen lancerer pulje til at styrke virksomheders forsvar mod cyberangreb

”Alene i januar 2022 var der 3 højvandsepisoder og den intensivitet, har vi ikke set tidligere. Her har vi haft generatorerne ude i forbindelse med stormen Malik, hvor højvandsvarslet var kritisk. Coromatic sørgede for, at de var koblet på og klar til brug. Heldigvis blev der ikke brug for nødstrømforsyningen, da der ikke var strømudfald fra det offentlige net, og de blev kørt tilbage ugen efter”, siger Erik Reker.

”Vi er meget glade for samarbejdet med Coromatic, da det er med til at sikre os mod hændelser, som vi oplevede under stormfloden Bodil, hvor husstande i Jyllinge Nordmark blev oversvømmet. I dag sover folk i området igen trygt om natten når det stormer”, fortæller han.

Værdifulde erfaringer der kan deles

”Når jeg ser på prognoserne for havstigning, er der flere steder i landet, hvor der er risiko for oversvømmelse. I den forbindelse er der jo ingen tvivl om, at der både er mange penge og menneskelige omkostninger at spare, hvis man allerede nu går i gang med at kortlægge udfordringerne. Derfor vil jeg anbefale, at både kommunen og grundejerne sammen proaktivt forholder sig til løsninger. I min verden er det klart bedre at investere penge i forebyggelse fremfor løbende at bruge penge på reparationer af bygninger og midlertidige nødforanstaltninger, foruden de store menneskelige omkostninger”, fortæller Erik Reker.

LÆS OGSÅ: Nu skal vi omdanne industrispildevand til varme og ressourcer

Etableringen af kystsikringsanlægget har for alle involverede parter været et pionerprojekt og undervejs er der høstet mange erfaringer, som kan være brugbare for andre aktører med tilsvarende udfordringer. Andre digelag i Danmark har allerede udvist interesse for at høre mere om erfaringerne med etablering af kystsikring og den efterfølgende drift. Erik Rekers tre gode råd til, hvordan man kommer godt fra start, lyder således:

1. Ordentligt juridisk forarbejde. Der skal være styr på lovgivningen og godkendelsesprocessen, så man sikrer sig, at regler om naturbeskyttelse er på plads og at klager fra enkelte beboere ikke står i vejen. Det kan være en kostbar affære, hvis et byggeri pludselig står stille i flere måneder, fordi lovgivningen ikke er på plads, projektet ikke er ordentligt beskrevet, eller, at der skal afventes diverse godkendelser.
2. Dedikeret projektledelse. Det er afgørende at sikre sig, at man har en dedikeret og kontinuerlig projektledelse både hos rådgivere og bygherre. Det er dyrt og besværligt, hvis projektledelsen ikke er kontinuerlig, da arbejdet så unødvendigt forlænges og fordyres og historik forsvinder.
3. Gennemarbejdet byggeprojekt sikrer den efterfølgende drift. Det er vigtigt, at man ikke kun har en plan for etablering af selve anlægget, man skal også sikre sig, at der i rådgivningen er tænkt på, hvordan man mest effektivt håndterer den efterfølgende drift.

-AKJ