Electro Energy får Sonnenkraft
Fra den 1. april har den sjællandske virksomhed Electro Energy overtaget østrigske Sonnenkrafts danske aktiviteter.
Efter at have fungeret i over 20 år i Danmark har Sonnenkraft valgt at overdrage de danske aktiviteter til Electro Energy.
Til daglig udnytter Sonnenkraft solen som energikilde inden for bl.a. solvarme, solenergi og varmepumper til private som såvel små og mellemstore virksomheder. Derfor mener man hos Electro Energy, at virksomheden kommer til at ligge i naturlig forlængelse af deres klimavenlige og effektive varmeløsninger til private hjem.
”Sonnenkrafts kompetencer inden for solvarmeanlæg vil supplere Electro Energys produkt-portefølje på en måde, der tilgodeser både nye og gamle kunder”, siger Per Damsgaard, der hidtil har repræsenteret Sonnenkraft.
Læs også: Nordjyske VVS-firmaer smedes sammen
Med samarbejdet håber Electro Energy at styrke sig i forhold til fremtidens krav om innovative og effektive energiløsninger.
Overtagelsen trådte i kraft den 1. april, og fremover vil Sonnenkrafts kunder blive betjent i Electro Energys eksisterende butikker. Alle aktiviteter flyttes til Glostrup, hvor Electro Energy har hovedkvarter.
- EL