Elektrificering af industrien – hvordan understøttes det bedst?

Selvom teknologierne er tilgængelige i dag, vil det forudsætte langsigtet planlægning, gode incitamentstrukturer og ambitiøse målsætninger på tværs af EU at elektrificere de processer, som i dag er baseret på fossile brændstoffer. Sådan lyder det fra teknologivirksomheden Siemens.

Vi tillader os først at starte et andet sted. Nemlig tilbage i 1892, hvor København fik sit allerførste elektricitetsværk. Værket sørgede bl.a. for strøm til nye elektriske gadelygter, som efter sigende fik københavnere til at græde i overvældelse, da de første gang blev tændt. Dengang var Siemens leverandør af elektricitetsværket – og fem år senere leverede vi også den første elektriske sporvogn – og siden har vi ikke sluppet arbejdet med elektrificeringen.

Elektrificeringen har udgjort en vigtig forudsætning for udviklingen af vores moderne samfund, men i dag har det en helt anden betydning end for 130 år siden. Strøm i stikkontakterne er først og fremmest ikke kilde til tårer, men snarere noget, vi tager for givet. Dertil skal elektrificeringen i dag selvfølgelig baseres på vedvarende energikilder, hvilket er forudsætningen for vores CO2-reduktion. Samtidig betyder elektrificeringen en markant forøgelse af vores elforbrug. Klima, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at elektrificeringen alene af industrien vil øge elforbruget med op til 4 TWH i Danmark.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke blot taler om elektrificering men om en energieffektiv elektrificering. Hvad mener vi med det?

LÆS OGSÅ: Papir og blyant er digitale værktøjers største konkurrenter

En energieffektiv elektrificering handler for os dels om at spare på energien, hvor det er muligt – og dels om en direkte elektrificering, dvs. at bruge strømmen direkte som erstatning for fossile brændstoffer, eksempelvis køreledninger til tog og tunge lastbiler, til direkte og umiddelbart forbrug i industriprocesser og andre steder i samfundet. Dette i modsætning til den indirekte elektrificering, eksempelvis Power-to-X, hvor strømmen bruges til at producere grønt brint, men hvor der i den forbindelse sker et voldsomt energitab. Dermed ikke sagt, at brinten skal holdes udenfor, men den skal bruges dér, hvor vi ikke har andre muligheder. Særligt i skibs- og luftfarten.

Hvad er elektrificeringspotentialet?

Elektrificeringen kan i alle sektorer reducere CO2-udledningen, og potentialet er stort. Ifølge en rapport fra 2018 fra den europæiske el-industri er status, at kun 1 procent af transportsektoren, 34 procent af bygningerne og 33 procent af industrien i Europa er elektrificeret (elektrificeringsgrad = elforbruget i forhold til det samlede energiforbrug). Samme rapport estimerer, at op til 50 procent af industriens processer kan elektrificeres.

Tilsvarende har et dansk forskningsprojekt fra 2021 på DTU vist et endnu større potentiale for elektrificering af den danske industri; nemlig at behovet for fossile brændsler kan reduceres til 10 procent af den nuværende anvendelse. Projektet peger imidlertid også på en række flaskehalse for omstillingen af teknisk, organisatorisk eller økonomisk karakter, hvilket bringer mig frem til mine fire hovedbudskaber: Hvad kan der gøres for at fjerne disse flaskehalse – og mere præcist: Hvad kan EU gøre?

4 anbefalinger til at fremme elektrificeringen af industrien i EU

Principielt er der to muligheder: Pisk eller gulerod – og dertil selvfølgelig forskellige kombinationer af de to, som kan skrues op og ned i alle forslagene nedenfor.

1. Fastlæg (også) ambitiøse mål for energieffektivisering af industrien.

For det første er det vigtigt, at der fra EU’s og medlemsstaternes side fastlægges ambitiøse mål for energieffektivisering i industrien, ligesom det i flere år har været gældende for bygningers energieffektivitet. I forlængelse af dette bør kravene om energi-audits i energieffektiviseringsdirektivet skærpes, så flere virksomheder bliver omfattet. Samtidig er det vigtigt at forpligte virksomhederne til at implementere de økonomisk rentable resultater af disse audits.

1. Tilvejebring finansiel støtte til virksomheders omstilling

For det andet skal der tilvejebringes finansiel støtte til virksomhedernes omstilling. Det kan være i form af tilskud eller fradrag til investeringerne, eller et fradrag til de virksomheder, der har implementeret et certificeret energiledelsessystem. En generel CO2-skat og andre ændringer i afgiftsstrukturen, som favoriserer brugen af vedvarende energi, vil også udgøre et incitament for virksomhederne til at reducere deres CO2-udledning, da det vil gøre produktion baseret på fossile energikilder mindre konkurrencedygtig. Det er vigtigt, at disse tiltag fastholder fokus på at sikre den europæiske industris konkurrenceevne på både kort og lang sigt.

1. Sikring af nødvendige investeringer i elnettet

For det tredje skal EU sikre de nødvendige investeringer i elnettet, herunder i et sammenhængende transmissionsnet på tværs af landene for at elektriciteten kan bringes effektivt hen til forbrugeren. I den forbindelse skal landene i EU naturligvis udbygge deres distributionsnet, så der ikke opstår kapacitetsproblemer for industrien i dette led. Det bør også overvejes, om EU skal forpligte medlemslandene til at anvise land- og havarealer til brug for vedvarende energi. Forsyningssikkerheden er afgørende, så en produktionslinje ikke pludselig står uden strøm.

1. Frem digitaliseringen som et led i den grønne omstilling

For det fjerde bør digitalisering i sammenhæng med elektrificering bidrage til at reducere CO2-udledningen yderligere. Eksempelvis vil yderligere krav om indførelse af intelligente bygningsautomationssystemer muliggøre en markant effektivisering af energiforbruget. Hertil ikke mindst at industrien og andre virksomheder kan indgå som bidragsyder i styringen af elnettet ved at skrue kortvarigt ned eller op for forbruget, når der opstår et behov for den samlede balance i elnettet (læs mere om disse fleksibilitetsløsninger her).

-AKJ