Elinstallatører går glip af millioner
Teknologisk Institut har efter et stort udredningsarbejde sagt god for spændingsregulering som en god vej til energibesparelser. Et oplagt forretningsområde for elinstallatørerne, mener en af forhandlerne.
Spændingssænkning er kommet for at blive, konkluderer en ny rapport fra Teknologisk Institut..
Spændingssænkning er kommet for at blive, konkluderede Teknologisk Institut ved præsentationen af sin meget omfattende rapport om emnet. Rapporten, som blev publiceret ultimo oktober, omhandler ikke kun lys, men også maskiner. Her er det ifølge rapporten også muligt at spændingsregulere, i hvert fald i de fleste tilfælde.
En af dem, der glæder sig over rapporten fra Teknologisk Institut, er Boi Wynsch, ejer af virksomheden Links3 som sælger udstyr til elinstallatørerne til brug for spændingssænkning. Nu er det verificeret, at det er en god ide, siger han.
Læs også: FABA fortsætter kampen mod spændingsregulering
Han er dog lidt betænkelig ved at bruge spændingssænkning til maskiner, for hvad nu, hvis virksomheden begynder at bruge den eventuelle maskine mere end forventet i dag, uden at tænke på at den er tilsluttet et spændingsreguleringsanlæg, siger han.
Hvad belysning angår, vil det være en god forretning for elinstallatørerne i adskillige år fremover. De gamle belysningsanlæg er jo næsten uopslidelige, siger han, og anslår, at de udgør cirka 70 procent af virksomheders og institutioners nuværende belysningsanlæg. Han regner med, at der vil gå cirka ti år, før forretningsområdet begynder at tørre ud. Til den tid vil hovedparten af belysningen være udskiftet til HF-rør, som regulerer sig selv, og af LED-belysning.
Gratis energibesparelser
Indtil videre ser Boi Wynsch spændingssænkning som et oplagt forretningsområde for elinstallatørerne.
Om spændingsregulering
Kært barn har mange navne
Spændingsregulering, spændingsoptimering og spændingssænkning er tre ord for det samme.
Uanset hvad man kalder det, er det en nem og gratis vej til energibesparelser for de fleste virksomheder.
Besparelsen ligger på mellem 25 og 40 procent.
Det burde være fantastisk nemt at sælge, for normalt leaser virksomheden anlægget, og takket være den lave rente er besparelsen på elregningen større end leasingomkostningerne. Efter fem år tilhører anlægget kunden, som så kan beholde hele besparelsen, fortæller Boi Wynsch, som er så sikker på værdien af anlægget, at han tilbyder at tage det retur efter første års drift med fuld refusion af anlæg og installation, hvis kunden ikke er tilfreds.
Levetiden for et anlæg er 30 år, mens garantien gælder i ti år. Det kræver dog et forbrug af en vis størrelse, før det for alvor kan betale sig. Det kan faktisk betale sig helt ned til to lysstofrør, men det er selvfølgelig bedre, hvis der er 1.000, siger han.Oveni den direkte besparelse kommer, at CO2-reduktionen kan sælges til elselskaberne.
For elinstallatøren er bagsiden af medaljen, at anlæggene ikke kræver efterfølgende service. Til gengæld er der penge at tjene på installation og indirekte på den efterfølgende goodwill, siger han.
Læs også: Elbesparelser uden tilbagebetalingstid
Hvad angår markeder er der mange muligheder, men Boi Wynsch fremhæver blandt andet svineproducenterne, der har et stort forbrug af lys, som en oplagt kundegruppe med et stort potentiale.
Det skal bruges med omtanke
Han advarer imod at bruge spændingssænkning i en hel bygning. Det dur ikke til alt. Nogle elektroniske og elektriske apparater har brug for 230 Volt. For eksempel kommer man til at vente længere på sin kaffe.
Historien om spændingen
- I 1993 hævede man spændingen i elnettet fra de oprindelige 220 Volt for at følge med et stigende behov for energi i samfundet. I dag udsender elselskaberne 230 Volt ± ti procent. Det kan resultere i en spænding på helt op til 253 Volt.
- Den ekstra spænding resulterer ikke i en bedre eller højere ydelse. En del af den ekstra energi spildes på et øget effektoptag og uønsket varme. Ved at sænke den spænding en bygning modtager, er det muligt at mindske effektoptaget og varmeudviklingen og dermed også energiforbruget.
- Elektriske apparater i Danmark er CE mærket, hvilket betyder, at de skal kunne fungere ved en spænding på helt ned til 207 Volt. Derfor tager de ikke skade af spændingssænkning.
Når man sænker lysmængden reduceres lysstyrken. Som regel har det ingen betydning, men blandt andet arbejdsmiljøloven skal selvfølgelig overholdes, så det kan nogle steder være nødvendigt at tjekke med et luxmeter.
Ideen var svær at sælge
Spændingsregulering er så godt, at det er svært at sælge, fordi folk tror, der er noget galt, som han formulerer det. Det har selvfølgelig heller ikke hjulpet, at belysningsproducenterne har truet med bortfald af garanti på lyskilder.Begge hindringer ser nu ud til at være væk, eller i hvert fald langt mindre. Garantitruslen er afvist, og der findes i dag så mange installationer, at der er rigeligt med referencer at trække på.
Spændingssænkning er populært i staten og i mange kommuner, men også en del virksomheder har taget det til sig herunder Novo Nordisk, Jysk, Bauhaus og XL Byg.
Der er dog stadig et stort uudnyttet marked, og det er synd, at mange elinstallatører går glip af store millionfortjenester, siger Boi Wynsch fra Links3.
I andre lande er teknologien langt mere udbredt og accepteret end i Danmark. Det tyske marked var oprindelig det største, men meget høje elpriser har gjort spændingssænkning populær i Storbritannien, så det britiske marked nu har overhalet det tyske. I Danmark er cirka 5.000 anlæg i drift.
Vi har bedt om en kommentar fra FABA, som tidligere har interesseret sig meget for emnet. Herfra oplyser Willy Goldby imidlertid, at FABA ikke er blevet bedt om at kommentere, og heller ikke har fået rapporten tilsendt. Han kan derfor ikke udtale sig om rapporten til denne artikel.
