Få alt om BR18 samlet i ny SBi-anvisning
Nu har SBi udgivet den nye SBi-anvisning om Bygningsreglement 2018 (BR18).
Anvisning om BR18 forklarer og fortolker bygningsreglementet..
SBi-anvisning 272 giver dig et godt overblik over BR18 ved i en enkelt bog at samle hele kravteksten og flette den sammen med de vigtigste vejledninger og SBi's uddybende anvisningstekst.
På den måde får du på 630 sider den nødvendige viden for at kunne bygge efter de nye regler.
SBi-anvisning 272 forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2018 (BR18) gældende fra 1. juli 2018. Med BR18 er indført en ny kapitelstruktur. Samtidig er kravene til myndighedsbehandlingen ændret, og er for brandforhold og bærende konstruktioner erstattet af en certificeringsordning.