Færre har haft besøg af indbrudstyve

Netop offentliggjorte tal fra Danmark Statistik viser, at der i årets første kvartal blev anmeldt 3.281 indbrud i private hjem. Det er 12 procent. lavere end samme periode sidste år. Bo trygt glæder sig over den positive udvikling, men opfordrer samtidig til, at man inden de kommende ferieperioder, der traditionelt medfører flere indbrud, får indbrudssikret vinduer og døre i sit hjem og aftaler feriehjælp med naboerne.

Netop offentliggjorte tal fra Danmark Statistik viser, at der i årets første kvartal blev anmeldt 3.281 indbrud i private hjem. Det er 12 procent. lavere end samme periode sidste år. Foto: Steffen Stamp..

Foråret er kommet til Danmark, og mange har allerede været i haven. Med forårets komme er Danmarks Statistiks tal for anmeldte forbrydelser i årets første kvartal også kommet. De viser, at der i årets første tre måneder blev anmeldt 3.281 indbrud i private hjem. Det er 12 procent lavere end sidste år, hvor der blev anmeldt 3.729 indbrud i samme periode.

”Det er meget glædeligt, at antallet af indbrud i årets første måneder er færre end sidste år og i det hele taget færre end længe. Vi tror på, at det er resultatet af en fokuseret og bred forebyggelsesindsats fra både kommuner, politi, en lang række aktører og ikke mindst borgerne. Når det er sagt, ligger indbrudsniveauet i Danmark stadig højt, og vi ved, det skaber utryghed. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter den gode og fælles indsats”, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Gør det svært for tyven
Med forårets komme og de lysere tider kaster mange husejere sig over forskellige hus- og haveprojekter. I den forbindelse anbefaler Bo trygt at indtænke lidt lavpraktisk indbrudsforebyggelse. En ny måling foretaget for Bo trygt viser, at kun 30 procent af husejerne har sikret deres vinduer med ekstra beslag, og kun 34 procent har en rigtig lås på deres terrasse- eller kælderdør. Kun 12 procent har sikret både vinduer og terrassedør.

Læs også: Storkøbenhavn plages af butikstyveri og indbrud

”Langt de fleste indbrud sker gennem et vindue – ofte ved at vinduet brydes op med et koben eller andet værktøj. Men vi kan se i tallene, at rigtig mange ikke har sikret deres hus tilstrækkeligt mod indbrud. Der er derfor et stort potentiale for bedre sikring af vores hjem. Og det handler ikke kun om at gøre det svært for tyvene at komme ind ved for eksempel at brække et vindue op. Det skal også være vanskeligt for dem at komme ud igen med de stjålne genstande, så terrassedøren skal helst ikke kunne åbnes alene med en vrider”, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt.

Det behøver hverken at være besværligt eller dyrt at sikre sit hus bedre mod indbrud:

”Du kan godt vælge den store pakke og få professionel hjælp, men du kan også selv gå ned i det lokale byggemarked. Mange byggemarkeder har et godt udvalg af sikringsprodukter og kan også rådgive omkring indbrudssikring. Med få tiltag som et par ekstra beslag på de mest udsatte vinduer og en lås på de døre, hvor der i dag kun er en vrider, kan du gøre husets svage punkter væsentligt stærkere”, siger Britt Wendelboe.

Aftal feriehjælp med naboerne
Bo trygt opfordrer derudover til at tale ferieplaner med naboen. Ifølge Bo trygts nye måling laver færre aftaler med naboerne om at holde øje med hinandens boliger, og det er uheldigt:

”Nabohjælp er et af de mest effektive midler mod indbrud. Så skal du for eksempel i sommerhus i pinsen eller Kr. Himmelfartsferien, så fortæl dine naboer det, så de kan holde lidt ekstra øje med dit hjem og måske flytte lidt rundt på havemøblerne, parkere en bil i indkørslen eller på anden vis skabe liv og tilstedeværelse. Uforudsigelighed og risikoen for at blive set er det værste, en indbrudstyv ved”, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Man kan eventuelt bruge Nabohjælps app til at aftale feriehjælp med betroede naboer, så man sikrer sig, at der bliver holdt øje med huset.

Fakta fra Bo trygt Måling 2023
• 41 procent af danske husejere over 25 år har oplevet at få indbrud eller indbrudsforsøg i deres nuværende eller tidligere bolig
• I 66 procent af indbrudstilfældene kommer tyven ind gennem et vindue og i 23 procent gennem en terrasse/altandør
• Kun 30 procent af danske husejere har ekstra sikringsbeslag på vinduerne
• 65 procent har terrasse-/kælderdør, som alene åbner med vrider
• Kun 34 procent har en rigtig lås på deres terrasse-/kælderdør
• Kun 12 procent har både sikret deres vinduer med beslag og sørget for, at terrassedøren ikke har indvendig vrider
• Fire ud af 10 (39 procent) føler, at de selv i høj eller meget høj grad kan mindske risikoen for indbrud i egen bolig
• 60 procent laver aftaler med naboen om at kigge efter huset, når de er på ferie. Det er færre end i 2020, hvor 67 procent lavede naboaftaler
• 2 ud af 3 tyve angiver, at de er blevet afbrudt af en nabo under et indbrud

- PiB

Installator.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Relateret indhold

06.05.2025Elcor A/S

Sponseret

Stabil elforsyning kræver proaktive valg – allerede i dag

30.04.2025Installator.dk

Danske Door System solgt til Assa Abloy

14.04.2025SystemHouse Solutions AB

Sponseret

Opdatering 8.90 giver nye muligheder i Integra og Artifex

14.04.2025Bott Danmark A/S

Sponseret

Fremtiden er lastsikret

10.04.2025Installator.dk

Danish Security Fair 2025 runder de 100 udstillere

09.04.2025Elcor A/S

Sponseret

Regelmæssig service af UPS-anlæg er afgørende for driftsikkerheden

02.04.2025Elcor A/S

Sponseret

TP130N og Matrix-serien – fleksible 1-fasede UPS-anlæg

01.04.2025SystemHouse Solutions AB

Sponseret

Revolutionerende nyheder fra SystemHouse Solutions

Jobmarked

Se alle

Vølund Varmeteknik A/S

Driftsleder søges til central rolle i Vølund Varmetekniks serviceteam

Som driftsleder hos Vølund Varmeteknik vil du få en central rolle i at sikre, at vores servicekunder får en professionel betjening. Du vil være ansvarlig for at afklare specielle og tidskrævende servicesager i samarbejde med eksterne teknikere og fungere som kompetenceansvarlig for disse teknikere.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

AG ELECTRIC A/S

AG Electric A/S søger ambitiøs køletekniker/overmontør

Vores hidtidige leder af vores køleafdeling er blevet ansat hos en af grossisterne i branchen, og vi søger derfor en afløser for ham.

Område

Syddanmark

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Jarnved K/S (Svanholm Gods)

VVS´ER SØGES TIL SVANHOLM GODS

Vil du arbejde med bæredygtige projekter og vedligehold på et af Danmarks kendteste godser?

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

18.05.2025

DR

Tekniker til DR Ejendomme & Service i Aarhus

I DR er vi lige nu på udkig efter en tekniker, der har lyst til at arbejde med drift og vedligehold af DRs bygning i Aarhus. Huset rummer mange spændende aktiviteter, og du vil som tekniker få mulighed for faglig udvikling og en varierende hverdag, hvor du vil prøve kræfter med omfattende teknik, herunder ventilation, køl, CTS, elforsyning, generatorer og UPS-anlæg.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

25.05.2025

Vølund Varmeteknik A/S

Bliv Projektansvarlig for fjernvarme

Vølund Varmeteknik A/S står foran en spændende rejse ind på fjernvarmemarkedet og søger nu en teknisk stærk og kommercielt tænkende Projektansvarlig.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

31.05.2025

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle