Fokus på investeringer i energiforbedringer på Ejendomsmessen 2018
Oplev et seminar af PKA’s energifond, SustainSolutions. Seminaret handler om fuldt finansierede energirenoveringer, hvor pensionsmidler bliver brugt til at realisere energirenoveringer i ejendomme.
Den 25. og 26. april løber ejendomsmessen af stablen i Bella Centeret i København. Ejendomsmessen er en af Nordeuropas største ejendomsmesser, hvor de nyeste løsninger til drift og vedligeholdelse af fast ejendom udstilles.
Messen fokuserer blandt andet på energi og her vil SustainSolutions sætte sit præg. SustainSolutions leverer totalløsninger inden for energirenovering og deltager begge dag. På vores stand du kan høre mere om, hvordan en opdatering af bygningstekniske installationer kan skabe indeklimaforbedringer og energibesparelser.
Energirenovering der betaler sig selv tilbage
I mange ejendomme er der gemt et stort uforløst potentiale for besparelser på energi, drift og økonomi. Økonomi kan dog for mange boligforeninger, ejendomsejere og virksomheder være en showstopper for at gennemføre en energirenovering, men sådan behøver det ikke at være.
Onsdag den 25. april kl. 12.45-13.30 kan du høre mere om SustainSolutions finansieringsmodel, hvor udbyttet fra energibesparelser betaler for investeringen i en energirenovering. Denne model fjerner risikoen for huslejestigninger og er muliggjort af PKA’s klimainvestering i SustainSolutions.
I indlægget vil du blive præsenteret for forskellige cases, hvor modellen har realiseret grønne ambitioner samt forbedret økonomi og indeklima.
Vi glæder os til at se jer.
Gratis adgang ved tilmelding