Friske branche-EPDer løfter kvaliteten af livscyklusberegninger

Det seneste år har en lang række producenter og leverandører i VELTEK Ventilation arbejdet tæt sammen om at dokumentere branchens klimaaftryk. Nu ligger resultatet klart i form af miljøvaredeklarationer (EPDer) for ventilationskanaler og ventilationsaggregater.

Det seneste år har en lang række producenter og leverandører i VELTEK Ventilation arbejdet tæt sammen om at dokumentere branchens klimaaftryk. Nu ligger resultatet klart i form af miljøvaredeklarationer (EPDer) for ventilationskanaler og ventilationsaggregater. Foto: Veltek..

Resultaterne vil kunne anvendes til at løfte kvaliteten af livscyklusberegninger for byggerier i Danmark, hvor rådgiverne hidtil har været nødsaget til primært at anvende generiske tabelværdier.

”Det er en vigtig udvikling, der viser, at vi som branche gør vores bedste for at dokumentere vores klimaaftryk og dermed bidrage til, at vi kan reducere CO2-udledningen fra byggeriet”, udtaler Lennart Østergaard, sektionschef for VELTEK Ventilation.

Ambitionsniveauet har været højt, og projektet giver data for flere forskellige størrelser af kanaler og aggregater. For kanaler foreligger der nu data for cirkulære kanaler generelt, mens rektangulære kanaler uden stag omfatter dimensionerne 300x400 og 600x400 mm, og rektangulære kanaler med stag omfatter dimensionerne 800x1200 og 1600x1200 mm.

For ventilationsaggregater indeholder branche-EPDen data for luftmængderne 3.000 m3/h, og 15.000 m3/h. Aggregaterne er specificeret med sigte på såvel beboelsesbygninger som erhvervsmæssige anvendelser, og der er taget udgangspunkt i nordiske klimatiske forhold.
For aggregaterne er der desuden foretaget en række realistiske og typiske komponentvalg som gør EPDerne så repræsentative som muligt i forhold til de i markedet afsatte produkter. Det bemærkes, at dette adskiller sig fra definitionen af et ventilationsaggregat under Ecodesign 1253, som kun medtager udvalgte dele af aggregatet.

Branche-EPDerne er udarbejdet af Teknologisk Institut, 3.-partsverificerede af Niras, og offentliggjorte på EPD Danmarks hjemmeside. Projektet har fået uvurderlig støtte fra både den filantropiske forening Realdania og fra Social- og Boligstyrelsens pulje til udarbejdelse af EPDer. Desuden har VELTEK Ventilation selv bidraget med midler samtidig med, at deltagerne har lagt utroligt mange timer i projektet:

”Der skal lyde en stor ros til alle de deltagende producenter og leverandører, som har leveret virkelig mange timer i projektet – når Teknologisk Institut udarbejder en EPD, skal vi dokumentere alle processer i virksomheden, som har betydning for materiale- og ressourceforbrug. Vi skal have fuldt overblik over alle de komponenter og materialer, der indgår i produktet - også dem der kommer fra underleverandører - og vi skal kende virksomhedens eget forbrug af energi, vand, varme samt spild og affald neddelt i relevante fraktioner, og hvad affaldsscenarierne er”, udtaler Christian Grønborg, sektionsleder på Teknologisk institut, og projektleder på projektet.

Det er på mange måder et kompliceret projekt, som nu er ved at være ved vejs ende – et ventilationsaggregat er et avanceret produkt, som både kan opbygges på mange forskellige måder, og som indeholder en utrolig kompleksitet. Selve fleksibiliteten i opbygningen af det enkelte aggregat udgør i sig selv en barriere for præcisionen af data i praksis, da det er umuligt at inkludere alle størrelser og konfigurationsmuligheder i en branche- eller en produktspecifik EPD. Derfor er der i branche-EPDerne for både kanaler og aggregater foretaget en række afgrænsninger i forhold til materialevalg, luftmængder og anvendte komponenter. Denne afgrænsning er valgt i dialog med producenterne således, at EPDerne afspejler nogle af de mest anvendte produkter på markedet i Danmark.

”Det er helt afgørende at foretage en god afgrænsning, når der er tale om en branche med så mange produktvarianter. Grundlæggende set kan EPDer på produktniveau ikke sammenlignes, medmindre der er foretaget en præcis og enslydende afgrænsning af produkt, systemgrænser, levetider og inkluderede livscyklusfaser. Vi kan kun opfordre til, at man generelt begynder at arbejde mere med definition og standardisering af produktkategoriregler, og at eventuelle kommende producentspecifikke EPDer indenfor samme område forsøger at følge samme afgrænsninger som i branche-EPDen, hvor det giver mening”, udtaler Asger Alexander Wendt Karl, sektionsleder på Teknologisk Institut og fagligt ansvarlig på projektet.

Læs også: Nyt hovedkvarter viser nye teknologier og løsninger

I VELTEK Ventilation er man helt bevidste om, at rejsen frem mod bæredygtighed blot er begyndt:

”Vi er utroligt glade for i VELTEK at kunne bidrage med branche-EPDer, men vi er bevidste om, at dette blot er begyndelsen. De næste år er jeg overbevist om, at de fleste producenter og leverandører af byggematerialer vil udgive EPDer for egne produkter. Men det er en dyr rejse – en EPD er kostbar - og resultatet er ikke særligt fleksibelt i forhold til anvendelsen. Vi ser et tydeligt behov for, dels at gøre det billigere at udarbejde EPDer, i nogle tilfælde via EPD-generatorer, dels at sikre fælleseuropæiske regler, så data kan flyde uhindret over grænserne. Forhåbentlig kan revisionen af byggevareforordningen og Ecodesign hjælpe med denne ensretning på sigt”, afslutter Lennart Østergaard.

- PiB

KlarPris

Sponseret

Danfoss bruger KlarPris til at omsætte data til skarpere beslutninger

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Inspectly ApS

Sponseret

Håndtér din DS1140-dokumentation digitalt 📝

Installator.dk

Juniormesterlære gavner både elev og virksomhed

Installator.dk

Energinet varsler ny model og forlænger pause for nettilslutninger

Installator.dk

Elbiler tager større bid af EU-markedet – Danmark topper igen

Installator.dk

Bravida vinder mio-entreprise på Novo-byggeri

Installator.dk

TEKNIQ: Energipriser og mangel på arbejdskraft truer væksten

Installator.dk

Ewii-bud kan blive vendepunkt for kriseramt Odsherred Forsyning

Installator.dk

El-installatør etablerer nyt energiselskab med batteri-fokus

Installator.dk

Direktør advarer: Millionprojekter kan gå tabt ved længere elnet-pause

Installator.dk

EWII har afgivet bud på kriseramt forsyningsselskab

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Esbjerg)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

02.06.2026

Tid

09:00

Sted

Scandic Olympic, Strandbygade 6, 6700 Esbjerg

Solar Danmark
Workshop
Invitation til Solar Padel Cup 2026

Danmarks bedste elektriker i padel skal findes

Dato

02.06.2026

Tid

15:00

Sted

Vejle

METRO THERM A/S
Konference
Inspirationsdag: Sådan skaber vi fremtidens energisystem i HVAC-branchen

I en tid med massive omstillinger stilles der nye krav til både teknologi, digitalisering og forretningsmodeller i varmesektoren. Den 3. juni samler METRO THERM førende stemmer og branchefolk på Hotel Nyborg Strand til en dag, der både udfordrer og inspirerer. Du får perspektiver, konkrete værktøjer og idéer, som du kan bruge i din hverdag – uanset om du arbejder med drift, projektering eller strategi i HVAC-markedet.

Dato

03.06.2026

Sted

Hotel Nyborg Strand

EET Danmark A/S
Kursus
Eksklusivt 2-dages Advanced XProtect Engineering Camp

Bliv skarpere på avanceret Milestone XProtect engineering Er du klar til at tage dine Milestone-kompetencer til næste niveau? Vi inviterer til et eksklusivt 2-dages MEC-kursus (Milestone Engineering Camp) – et avanceret teknisk kursus for dig, der allerede arbejder med Milestone og ønsker dybere indsigt i installation, optimering, fejlfinding og best practice i komplekse XProtect-miljøer. Kurset giver dig hands-on viden og teknisk forståelse inden for de mest centrale og avancerede områder i Milestone XProtect.

Dato

03.06.2026

Tid

09:00

Sted

EET Danmark - Birkerød

Dansk Standard
Kursus
CE-mærkning af maskiner og anlæg - diplomkursus

Sådan udfører du CE-mærkning af maskiner, maskinlinjer og ombyggede maskiner – Diplomkursus – 2 dage

Dato

09.06.2026

Sted

3S, Fredericia

Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Horsens)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

09.06.2026

Tid

09:00

Sted

Comwell Bygholm, Schüttesvej 6, 8700 Horsens