Gaspulje løber tør. Det er skidt for alle.
Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne er der brug for at gøre op med først til mølle-princippet, når danske boligejere skal søge støtte til at komme af med deres gasfyr.
Snart må boligejerne vente til næste år, hvis de vil have dækket udgifterne til at blive koblet fra gasnettet. Foto: Arkivfoto.
Det er ved at være slut for i år med at søge støtte til at blive koblet fra gasnettet, hvis man som boligejer ønsker at sige farvel til sit gasfyr. Ifølge Evida.dk er den statslige afkoblingspulje således ved at være tømt for i år, og en ny forventes først at åbne i starten af 2023.
Det er ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne problematisk, at boligejerne derfor må vente til næste år, hvis de vil have dækket udgifterne til at blive koblet fra gasnettet (typisk cirka 8.000 kroner), når det gamle gasfyr skal udskiftes med en varmepumpe eller fjernvarme.
”Når puljen er tom, bliver økonomien i at skrotte gasfyret til fordel for fjernvarme eller varmepumpe med ét dårligere. Og dermed bliver konverteringen til et grønt alternativ mere uigennemskuelig”, siger Troels Hartung, chefkonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
LÆS OGSÅ: Månedens udfordring: Styr på energimål, data og dokumentation
”Det viser bare, at først til mølle-princippet ikke er en sund måde at fordele tilskud på. I praksis belønnes de bygningsejere, som skrotter gasfyret først på året, mens man straffer dem, som først får deres fjernvarme eller varmepumpe etableret i årets sidst halvdel”, understreger han.
Et vigtigt incitament
Troels Hartung peger på, at skrotningen af gasfyrene er en bunden opgave. Men selv om der er rigtig god økonomi i at få varmepumpe og mange steder også fjernvarme, er det forbundet med store udgifter for den enkelte familie, der skal finde måske 100.000 kr. eller mere til en ny opvarmningsform.
”Derfor har vi brug for tilskuddene, som tager toppen af investeringen og kan bruges som udbetaling på et lån, hvis man har behov for det. Og med tanke på udmeldingerne om, at vi hurtigst muligt skal gøre os fri af russisk gas, nytter det ikke noget, at vi gør det mere besværligt end nødvendigt, at få del i støttemidlerne,” siger han og uddyber:
”Bygningspuljen oplevede i en periode også at løbe tør for penge, hvilket gav store frustrationer og flaskehalse hos både forbrugere og installatører. Det samme må ikke ske med afkoblingspuljen. Ellers risikerer vi at skubbe en pukkel af gasafmeldinger foran os, som vil betyde, at puljen tømmes endnu hurtigere næste år.”
LÆS OGSÅ: Combibeholder i Kalundborg skal lære at tale med solceller
Brug for nytænkning
TEKNIQ Arbejdsgiverne understreger, at afkoblingspuljen ellers grundlæggende har det rigtige setup, hvor hele administrationen ligger hos Evida, og den enkelte bygningsejer får betalt sin afkobling automatisk, når gassen bliver afmeldt.
”Men når man ved, at op mod 400.000 bygninger de kommende år skal af med naturgas som opvarmningsform, ved man også, at afkoblingspuljen er alt for lille. Derfor bør den gentænkes, så det ikke bliver et lotteri, om man kan få betalt sin afkobling eller ej”, understreger Troels Hartung.
-AKJ
