Grundfos skruer op for varmt vand uden ventetid

Grundfos COMFORT-brugsvandspumper har i årevis sikret varmt vand i hanerne uden ventetid. Det sparer boligejere for et vandspild, der nemt løber op 20.000 liter rent drikkevand om året. Nu er serien udvidet til fire varianter, der nu dækker både 24/7-drift, energibesparende temperatur- og timerstyring og automatisk registrering af familiens forbrugsmønster.

Foto: Grundfos

Serien af COMFORT-brugsvandspumper bruges til recirkulering af varmt brugsvand i boliger, hvor der er installeret en returledning i varmtvandsanlægget. Vandet cirkulerer i rørene, så det genopvarmes i varmtvandsbeholderen eller varmeveksleren, og sikrer varmt vand, så snart der åbnes for hanerne. 

Fælles for hele serien er, at vandspildet reduceres markant. Derudover tilbyder tre af varianterne varmeenergibesparelser på op mellem 25 og 67%, når der sammenlignes med en brugsvandspumpe, der kører 100% døgnet rundt.

COMFORT - 100% drift døgnet rundt

Til veksler- og beholderanlæg. 

COMFORT T - Temperaturtilstand med automatisk indstilling

Varmeenergibesparelse op til 25%.
Til veksler- og beholderanlæg. 

COMFORT TDT - Kombineret timerfunktion og temperaturstyring

Varmeenergibesparelse op til 56%.
Til veksler- og beholderanlæg. 

COMFORT TA - Tre reguleringsformer: AUTOADAPT, Temperaturstyring og 100% drift

Varmeenergibesparelse i AUTOADAPT –  op til 67%.
Til beholderanlæg. 

Vandspild er også spild af penge

Bygningsreglementet angiver, at en passende varmtvandstemperatur i hanen skal være til stede ’uden besværende ventetid’. Men mange familier venter op til et halvt minut, hvilket betyder, at 5-7 liter rent drikkevand hver gang sendes direkte i kloakken(1). Hvis to familiemedlemmer åbner for den varme hane i bad og køkken 8 gange om dagen1, betyder det en udgift for ventetiden på omkring 3.000 kr. om året(1). 

Den udgift sparer man med COMFORT, og dertil kommer, at vælger man varianterne T, TDT og TA, kan energiomkostningerne reduceres med op til 56%. 

Varmt vand må ikke stå stille i rørene

Legionellabakterier trives i stillestående vand med temperaturer mellem 20 og 50°C(2), og i 2022 registrerede Statens Serum Institut 287 tilfælde af legionærsygdom i Danmark(3). 56 personer mistede livet på grund af den alvorlige form for lungebetændelse3, der antages at have brusebadet som den hyppigste smittekilde. Smitten opstår, når der indåndes forstøvet vand, som er inficeret med legionellabakterier(2). 

Bygningsreglementet kræver derfor, at temperaturen overalt i varmtvands-installationen skal være minimum 50°C(4), men ved temperaturer på 60°C eller mere er der risiko for, at både rør og beholder kalker til. COMFORT-varianterne med temperaturstyring gør det muligt at holde en konstant temperatur på 55°C, som anses for optimal i forhold til både risikoen for legionella og tilkalkning.

Nem installation

Et kompakt design gør COMFORT-pumperne nemme at installere – også hvis pumpehovedet skal pege nedad. Pumperne leveres monteret med 1,5 meter kabel og stikprop. Pumpen er beskyttet mod tørløb, og uanset hårdheden i vandet er motordesignet sikret mod tilstopning af kalk. Vedligeholdelse er let, fordi pumpehovedet ubesværet kan afmonteres, og i øvrigt kan det monteres i de fleste pumpehuse af andre fabrikater.

Gratis kursus om COMFORT

Gratis kursus om COMFORT

Mere fra...

27.09.2024Grundfos DK A/S

Sponseret

Gratis kursus fra Grundfos - sådan vælger du den rette udskiftningspumpe

16.09.2024Grundfos DK A/S

Sponseret

Grundfos skruer op for varmt vand uden ventetid

02.09.2024Grundfos DK A/S

Sponseret

Udtjente cirkulationspumper bør ikke ende som skrot!

23.08.2024Grundfos DK A/S

Sponseret

Energirenovering handler også om pumper