Hjemme-KNX er blevet nemmere

Både ABB og Wexøe har lanceret simpel hjemme-KNX, der er nem at konfigurere og anvende for brugerne. Nu venter installatører og producenter blot på, at privatkunderne for alvor tager den nye belysningskomfort til sig.

Casper Skaarup, el-installatør i Inlite, regner med at sælge mange flere hjemme-KNX-anlæg fremover. .

Folk med hang til lækkert lys i hjemmet har fået mulighed for nem styring med KNX-løsninger fra ABB og Wexøe. De to leverandører har for nyligt lanceret hver deres bud på en KNX-udgave af styring til private boliger. El-installatør Casper Skaarup fra Inlite på Amager er en af de første til at arbejde med produkterne ABB-free@home og Wexøes KNX Easy fra Hager. Han har praktisk erfaring med begge, som han foretrækker frem for de mere traditionelle intelligensløsninger.

Læs også: Elektrikere søger KNX-kompetencer i stor stil

<p>”Man tjener rigtig godt på at sælge intelligent belysning til hjemmet, for man sælger en oplevelse frem for et produkt, og der er ingen konkurrerende webshops". </p>

Casper Skaarup, el-installatør i Inlite.

"Jeg regner med, at jeg kommer til at lave mange hjemmeløsninger, for det er den rigtige installation for boligejerne. Man skal bare trække et enkelt buskabel eller vælge trådløst. Så kan jeg bare montere en madkasse med elektronik i kælderen, så jeg kan lave en en-til-enudskiftning. Hjemmemodellerne er designet til boliger, hvor KNX er tænkt til store bygninger med kompliceret programmering, så privatkunder har lettere ved at bruge produkter som ABB-free@home og KNX Easy”, siger Casper Skaarup.

Også på Lolland ser installatør og KNX-partner Jacob Goldbeck ABB-free@home som en løsning, der passer godt til privatboliger.

"ABB-free@home har gjort det meget mere simpelt for installatørerne at programmere og for slutbrugerne at rette i anlægget", siger Jacob Goldbeck.

Klar til privatmarkedet
Preben Aagesen, produktchef hos den danske Hager-importør, Wexøe, beskriver KNX Easy som en mulighed for de installatører, der hidtil har haft svært ved at sælge intelligente løsninger til private. Han forklarer, at Hagers hjemme-KNX er meget nemmere at arbejde med sammenlignet med mere traditionel bygningsstyring.

"KNX Easy er absolut modent, for programmeringen er rigtig nem og heller ikke kompleks for brugerne, der kan tilgå det med en app på deres smartphone. Pris- og funktionsmæssigt har Easy forudsætningen for stille og roligt at blive en succes i salget, fordi det rammer noget, der ser fornuftigt ud i forhold til KNX", siger Preben Aagesen.

Læs også: Bang & Olufsen vælger KNX til nyt luksuskoncept

Og ifølge elinstallatør Casper Skaarup er det da heller ikke så svært at programmere anlægget. Det tager kun en formiddag for en kvik elektrikerlærling uden produktkendskab at indkode hele anlægget, og Casper Skaarup kan omprogrammere de enkelte kontakter fra sit kontor i Dragør over internettet på få minutter.

"Brugere med lidt teknisk snilde kan selv ændre indstillingerne eller en anden installatør kan gøre det, hvis han er i stand til at betjene en iPad", siger han.

Antallet af smarte hjem i Europa stiger ifølge en analyse fra svenske Berg Insight med 61 procent årligt frem til 2020, hvor der vil være 30 millioner smarte hjem, svarende til 13 procent af alle husstande i Europa. I første omgang går kunderne efter enkeltstående løsninger, eksempelvis styrede termostater, sikkerhedssystemer, belysning, overvågningskameraer eller musikanlæg. Analysefirmaet forudser, at kunderne fremover vil udbygge deres enkeltstående anlæg til løsninger, der omfatter hele boligen med hjælp fra produkter som Apples Homekit, Google-ejede Nest eller freewaren IFTTT (If This Then That).

"Denne nye tendens forventes at tillade et stigende antal mennesker at opleve fordelene ved systemer, der omfatter hele hjemmet på et tidligere tidspunkt og vil igangsætte udviklingen af hele markedet", fremgår det af analysen.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Intelligent komfort for livsnydere

El-installatør i Inlite Casper Skaarup har for nylig installeret et ABB-free@home-anlæg i en ældre villa i Glostrup ved København. For 190.000 kroner har beboerne fået nye lamper overalt i deres store køkken/alrum og dagligstue. Lamperne er diskret nedsænket i loftet og næsten usynlige ligesom kabelføringen til lys og stereoanlæg, der gemmer sig bag væg og loft. Nede i kælderen har Casper Skaarup installeret en lille styringsboks. Trods den høje pris er parret i villaen, Paul og Sabina Hallberg, begejstret for at vise den nye belysning frem.

Sabina og Paul Hallberg har netop fået installeret et ABB-free@home-anlæg af el-installatør Casper Skaarup (i midten) fra Inlite. .

Da erhvervsmagasinet besøger parret, trykker Paul Hallberg ivrigt på lyskontakterne for at vise, hvordan man nemt kan dæmpe og skrue op for lyset med korte og langsomme tryk.

Privatmarkedet for intelligent styring er domineret af nybyggeri, mens kun en lille del af det private marked udgøres af renoveringsopgaver som Glostrup-villaen, fortæller Casper Skaarup. Disse kunder tilhører ofte livsnydersegmentet, der efterspørger høj komfort. Her er energibesparelser ikke salgsargumentet og heller ikke muligheden for fjernstyring på iPad. I stedet fokuserer Casper Skaarup på at fortælle om de pæne kontakter og fremviser gerne tegninger, der visualiserer meningen med det hele; at gøre hverdagen nem for brugerne.

"Kunderne tilhører typisk Audi-segmentet, der har lidt mere af alting. Man tjener rigtig godt på at sælge intelligent belysning til hjemmet, for man sælger en oplevelse frem for et produkt, og der er ingen konkurrerende webshops", siger Casper Skaarup.

Kompleks styring
Den eneste malurt i bægeret er, at styringen stadig er lidt for kompleks til, at Paul og Sabina Hallberg selv har turdet omprogrammere kontakterne.

"Det irriterer mig, at man skal være i lommen på dem, der har monteret anlægget. Man kan ikke selv jonglere med programmeringen, hvis man skal ændre noget. Hvis jeg hellere vil tænde et lys på en anden kontakt, skal jeg have nogen til at gøre det for mig, og det er lidt irriterende", mener Paul Hallberg.

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Teknisk seminar om 3 fasede UPS

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Relateret indhold

02.04.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Mobile datacentre er fremtiden – Schneider Electric opskalerer produktionen

31.03.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Harmony NFC kontrolrelæer og timere er nu fuldt kompatible med iOS

05.03.2025Eaton Electric Danmark

Sponseret

Eaton lancerer nyt kompakt og alsidig signaltårn til industrielle og kommercielle applikationer

03.02.20252ctrl ApS

Sponseret

KNX intelligent lysstyring – fremtiden for nybyggeri

31.01.2025Eaton Electric Danmark

Sponseret

Eaton lancerer nye kompakte PSG- og PSL-komponenter til industriel brug

27.01.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric EcoFit Center i Sundsvall

16.01.2025BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

Ny Vibrations- og accelerations sensor til AHLBORN dataloggerserie

23.12.20242ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Varmepumper - VE-installatør

Vil du være VE-installatør af varmepumper? KEA får dig klar til godkendelse.

Dato

25.04.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup + Online

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen

På faget Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen lærer du at vurdere byggesagens juridiske problemstillinger på baggrund af en juridisk granskning og kunne formidle disse til byggesagens samarbejdspartnere.

Dato

28.04.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup + Online

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Ringsted)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

29.04.2025

Tid

08:00

Sted

Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Varmeinstallation bolig

Lær at håndtere arbejdet på mindre varmeanlæg med tilhørende automatik.

Dato

30.04.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup

Eaton Electric Danmark
Seminar
Teknisk seminar om 3 fasede UPS - Brøndby

Eaton inviterer til teknisk seminar om 3 fasede UPS. Bliv klogere på hvordan du designer fremtidens UPS-løsninger til bygninger, sundhedssektoren, industrien og datacentre.

Dato

06.05.2025

Tid

07:30

Sted

Gammelager 14, 2605 Brøndby (Hos Solar)

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
🔧 TEKNISK BASISKURSUS varmepumper 🔧

Kurset giver dig kendskab til varmepumpernes styringsprincipper, anlægsopbygning og giver dig en generel viden om opstart af varmepumper - både jordvarme og luft-til-vand varmepumper. Kurset vil indeholde en del praktiske opgaver.

Dato

06.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vølund Varmeteknik Industrivej Nord 7B 7400 Herning