Hvornår er en gulpladebil specialindrettet?
Det er ofte noget af en kunst at finde ud af, hvornår en varebil på gule plader kan anses for et ”særligt køretøj” med den konsekvens, at den må anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde uden skattemæssige konsekvenser.
Det nok mest eftertragtede personalegode af alle består i, at man vederlagsfrit må bruge en firmabil på gule plader til at køre til og fra arbejde i. Fordi man derved sparer både tid og penge. Også arbejdsgiverne er vilde med den slags. Medarbejdere med firmabiler er nemlig loyale og passer typisk godt på ”deres” biler, og det forhold, at bilerne om natten holder parkeret på medarbejdernes privatadresser nedsætter risikoen for tyveri og hærværk mod disse. Det er ren win-win.
De gensidige fordele ved disse bilordninger gælder dog kun så længe, at der er tale om biler, der i skattemæssig forstand anses for specialindrettede. Er de ikke det, vil det nemlig normalt udløse firmabilbeskatning hos brugeren, ligesom virksomheden mister en del af sit momsfradrag, hvis brugeren tager bilen med hjem. Det gælder også selv om brugeren har underskrevet en erklæring om ikke at anvende bilen til privat kørsel.
Afgrænsningen
Der findes ikke nogen egentlig definition af, hvornår en bil kan anses for specialindrettet. Det beror altid på en konkret vurdering. Ud fra den righoldige praksis er det dog muligt at give eksempler både på biler, der uden videre altid godkendes som specialindrettede, og på biler, der stort set aldrig godkendes.
Det bedste eksempel på en specialindrettet bil er en elektrikerbil. Det vil sige en kassevogn med blændede ruder i varerummet, og hvor hele rummet er udstyret med fastmonterede reoler fra gulv til loft, hvori der medbringes materialer.
Omvendt findes der en gruppe biler, som stort set aldrig godkendes som særlige køretøjer, uanset at de er indregistreret på gule plader. Det er de dyrere bilmærker -især de populære SUV-modeller fra Audi, Mercedes, BMW og Volvo.
Imellem de to yderpunkter findes der en meget stor gruppe af varebiler og kassevogne, hvor det kun ud fra en konkret vurdering er muligt at afgøre, hvorvidt de kan anses for specialindrettede. Det er vores erfaring, at vurderingen ofte falder negativt ud, fordi der kun er et beskedent antal – eller slet ingen – fastmonterede reoler i varerummet, eller fordi det, der medbringes i varerummet, ikke har den store betydning for arbejdet. Selv små ladvogne anerkendes ikke uden videre for specialindrettede.
De skattemæssige konsekvenser
Hvis skattemyndighederne nægter at anerkende en bil som specialindrettet, vil den væsentligste regning i første omgang lande hos brugeren i form af en firmabilbeskatning. I mange tilfælde vil medarbejderen imidlertid have en forventning om, at arbejdsgiveren betaler skatten, fordi denne ikke har oplyst om de skattemæssige risici. Hvis arbejdsgiveren vil gøre dette, vil det imidlertid kræve, at arbejdsgiveren udbetaler et løntillæg, som giver medarbejderen et beløb efter skat, der kan dække restskatten. Det kan ende med en endog meget stor udgift for arbejdsgiveren.
Få en bilrapport
Til arbejdsgivere med biler på gule plader eller på papegøjeplader, tilbyder vi en skræddersyet løsning, hvor vi foretager en konkret vurdering af alle køretøjer og på baggrund af denne udarbejder en redegørelse med vores vurdering af, hvad de enkelte biler må anvendes til. Vi har skattespecialister, som kan udarbejde disse rapporter, i alle landets regioner.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
