Installatører regner med vækst
Installatørerne forudser vækst båret af den grønne omstilling i år og i 2016. Det viser Tekniqs markedsanalyse for 2015.
Brancheorganisationen Tekniq har offentliggjort sin markedsanalyse for 2015, der belyser en branche, der præges af at omstille Danmark fra fossile brændstoffer.
Hovedkonklusionerne fra Tekniqs Markedsanalyse 2015 er:
- Branchen kom gennem 2014 med et aktivitetsniveau 0,7 procent højere end i 2013.
- Danskerne tog BoligJobordningen til sig: Branchens lave aktivitet i første halvdel af 2014 opvejedes af et stærkt andet halvår, hvor BoligJobordningen særligt i de sidste måneder løftede aktiviteten.
- I år og næste år forudser installatørerne vækst båret af grøn omstilling, et boomende solcellemarked, nye hospitalsinstallationer, forsigtig vækst i nybyggeriet og en generel forbedring af dansk økonomi.
- Tekniq forventer, at aktiviteten stiger fra 43,1 milliarder kr. til 44,0 milliarder kr. fra 2014 til 2015 og til 45,3 milliarder kr. i 2016, hvilket giver vækstrater på 2,0 procent i 2015 og 3,0 procent i 2016.
- Væksten i aktiviteten forventes ikke at slå fuldt igennem på beskæftigelsen, hvor TEKNIQs prognose peger på 400 flere beskæftigede ved udgangen af 2015 og 800 ved udgangen af 2016.
- JKK