Juridiske svar: Lærepladsen, der aldrig kom
En tvist om et ansættelsesforhold endte med et kompromis på et mæglingsmøde.
En mindre VVS-forretning blev kontaktet af en ung mand, som kunne tænke sig at komme i voksenlære. Virksomheden havde ikke erfaring med lærlinge, hvorfor de i første omgang syntes, at det ville være mest hensigtsmæssigt at ansætte den unge mand som arbejdsmand for at se ham lidt an. Virksomheden udarbejdede en ansættelseskontrakt til timelønnede, men angav den unge mands jobfunktion som lærling.
Tiden gik, og virksomheden forsikrede den unge mand om, at man var i gang med at få en uddannelsesaftale på plads. Efter næsten et år fik arbejdsmanden nok, og sagde selv sin stilling op, hvorefter han kontaktede sin fagforening.
Fagforeningen rettede henvendelse til virksomheden med et krav om erstatning for misligholdelse af ansættelsesforholdet og uddannelsesaftalen. Herefter kontaktede virksomheden Arbejdsgiverne, og det blev organisationerne imellem aftalt at afholde et mæglingsmøde. Hvad blev udfaldet af mødet?
Svar:
På mødet gjorde fagforbundet gældende, at virksomheden bevidst havde holdt den unge mand hen med snak og sat noget i udsigt, som man ikke havde intentioner om at realisere. Ligeså gjorde fagforbundet gældende, at der var tale om et brud på ansættelsesbevisloven.
Fagforbundet mente, at erstatningen skulle svare til det, som det ville koste uretmæssigt at ophæve en voksenlærling fra sin uddannelsesaftale. Sagen blev løst på en mindelig udenretslig måde. Men manglerne i kontrakten kom til at koste virksomheden en mindre erstatning for at lukke sagen.
”Læren af sagen er, at det er arbejdsgiverens ansvar, at der er ’rene linjer’ i et ansættelsesforhold”.
Frederik Sauerberg, advokat i Arbejdsgiverne
Læren af sagen er, at det er arbejdsgiverens ansvar, at der er ’rene linjer’ i et ansættelsesforhold. Den udarbejdede kontrakt var en uanvendelig hybrid, idet der ikke var tale om en uddannelsesaftale, ligesom der ej heller var angivet en korrekt jobfunktion. Såfremt der er mangler i en ansættelseskontrakt, kan der rejses krav efter ansættelsesbevisloven.
Det er arbejdsgiveren, der har pligt til at underrette medarbejderne om vilkårene for ansættelsesforholdet, hvilket typisk sker gennem en kontrakt, som arbejdsgiver og medarbejder underskriver. Der kan tillige udleveres en personalehåndbog.
Læs også: Juridiske svar: Var opsigelsen af funktionæren saglig?
Denne pligt gælder over for alle medarbejdere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger otte timer. Loven kan ikke fraviges ved aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder. Pligten i forhold til lærlinge anses for opfyldt, når lærekontrakten er underskrevet.