Kan vedvarende energi forsyne verden med strøm?

Fordele og ulemper ved vedvarende energityper

Interviewer: Sol, vind, vand, biomasse - vedvarende energi kan skabes fra mange forskellige kilder. Hvilke fordele og ulemper har de enkelte energikilder, og hvordan udnyttes de bedst til energiproduktion?

Kulke: For os har sol- og vindenergi i øjeblikket det største potentiale. Men de er meget ustabile i deres produktion. Det betyder, at den producerede mængde svinger afhængigt af tidspunktet på dagen eller årstiden. For at bruge denne energi så effektivt som muligt skal den lagres ved hjælp af lagringsenheder eller pumpekraftværker, som i øjeblikket er ved at blive bygget i Alperne. Biomasse er derimod konstant tilgængelig og kan omdannes til elektricitet og varme i kraftvarmeværker. Det er især nyttigt, fordi varme og strøm kan bruges samtidig i fødevare-, hotel- og landbrugsindustrien samt i svømmehaller. Generelt set er lagring nøglen til at øge vores brug af vedvarende energi og reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer.

Becker: Efter min mening er biomasse det ideelle supplement til vind- og solenergi. Når det drejer sig om gasinput eller brændstofproduktion, er biogasanlæg fleksible, alsidige og bæredygtige i forbindelse med kraftvarmeværker. Desuden kan energi lagres sæsonmæssigt i form af biomasse. Om sommeren, når der er masser af vind og sol, lagres der energi, som kan bruges om vinteren, når andre udbydere kommer bagud med energiproduktionen. Selv store naturgaskaverner er velegnede til lagring af biogas. Den eneste ulempe er, at alle lagringsmetoder koster penge.

Scheurer: Alle former for vedvarende energi har deres værdi. Selv om de ikke er særlig fremtrædende i den offentlige debat, bør træbaseret energi og vandkraft ikke ignoreres. De enkelte energikilder bør heller ikke sættes op mod hinanden, men overvejes og udbygges i fællesskab - helst så hurtigt og i så stor skala som muligt.

Hvordan politik påvirker brugen af vedvarende energi

Interviewer: I Tyskland er udbygningen af vedvarende energi i høj grad afhængig af politiske beslutninger. Hvilken effekt har det på markedet?

Becker: På godt og ondt er markedet stærkt påvirket af finansiering. Hvis regeringen tilbyder økonomiske incitamenter til udvikling af en bestemt energikilde, stiger efterspørgslen normalt tilsvarende. Hvis disse incitamenter udløber, falder efterspørgslen lige så hurtigt. Producenter og installatører afbryder deres kontrakter, og arbejdspladser er truet.

Scheurer: Et godt eksempel på dette er transportministeriets støtte program for solcelleanlæg sidste år. Der var 300 millioner euro i støtte, og det hele var væk på fire timer. Mange kontrakter blev forsinket, fordi de ventede på denne finansielle støtte. Det var et stort problem for virksomheder, som allerede havde ansat og uddannet nye medarbejdere og fyldt deres lagre op. Disse foranstaltninger er velmenende, men kortsigtede.

Kulke: E-Mobility oplevede noget lignende. I 2021 og 2022 blev opførelsen af ladestationer støttet økonomisk, og kontraktbetingelserne var relativt gode. Så stoppede finansieringen, og efterspørgslen styrtdykkede. Det fik nogle producenter til at gå konkurs.

Hvordan virksomheder kan planlægge efter skiftende behov

Interviewer: Hvordan kan virksomheder i branchen overhovedet planlægge effektivt med en så svingende efterspørgsel?

Wissing: Planlægning er faktisk en enorm udfordring. Mellem 2012 og 2014, da salget af al vedvarende energi kollapsede, blev vores virksomhed, B&W Energy, tvunget til at reducere sin arbejdsstyrke fra 150 til 40 ansatte. Det kan ikke være den rigtige måde at gøre tingene på. I den periode mistede industrien i alt 80.000 arbejdspladser. I mellemtiden bruges arbejdspladser altid som et argument for at bevare den fossile brændstofindustri. Efter min mening er der ofte en dobbeltmoral her.

Schenk: Den manglende sikkerhed i planlægningen er også vanskelig for os leverandører. Vi kan måske sikre tilgængeligheden gennem vores store lagerbeholdning af kabler og ledninger, men det er meget vanskeligt for os at forudsige efterspørgslen præcist.

Gökdogan: Den nuværende efterspørgsel efter solceller er relativt lav, fordi producenternes og installatørernes lagre er fyldte. Vi forventer dog, at efterspørgslen vil stige på grund af antallet af store solcelleparker, hvis godkendelsesprocedurer er ved at være afsluttet.

Wissing: Det er klart, at vi har brug for mere pålidelighed fra regeringens side. Vi modtager i øjeblikket mange positive signaler, men det skal ske langt oftere. Og hvad sker der, hvis det næste valg resulterer i, at politikerne skifter gear? Vores branche er helt klart for afhængig af disse beslutninger.

At overvinde bureaukratiske udfordringer for vedvarende energi

Interviewer: Ud over politisk usikkerhed skal der overvindes høje bureaukratiske forhindringer for at udbygge vedvarende energi. Hvilke udfordringer ser du her, og hvordan tror du, at de kan overvindes?

Scheurer: Virksomhederne håber først og fremmest på mindre bureaukrati og dermed større sikkerhed i planlægningen. Anlægscertificeringer tager for lang tid, men det gør godkendelser fra netværksoperatører og de faktiske tilslutninger også. I Tyskland er der omkring 800 forskellige netværksoperatører, og de har hver især deres egne registreringsformularer og onlineplatforme. Det skal harmoniseres og forenkles.

Becker: Selv varmeentreprenører har problemer med bureaukratiet. Reglerne for oliefyrede varmesystemer er definerede og forståelige. En installatør kan planlægge og installere en olietank til en privat bolig i løbet af et par uger. Med varmepumper eller jordvarme kan ansøgningsprocessen derimod tage måneder, hvilket naturligvis gør dem uattraktive for installatørerne. For biogasanlæg kan det tage op til to år at blive koblet på nettet. Det skyldes, at netværksoperatørerne tidligere var bekymrede for forstyrrelser og konkurrence. Det var også derfor, det var så svært at få brint ind. Det er man heldigvis kommet over. Men det er en lang og vanskelig proces at afskaffe gamle regler.

Wissing: Kombinationen af vind- og solparker er et lige så kompliceret foretagende. Denne kombination har den fordel, at man kan udnytte den eksisterende infrastruktur dobbelt så effektivt. Den slags planer bliver ofte ikke godkendt, fordi områder, der er udlagt til vindmølleparker, ikke må bebygges med solcelleanlæg. Desværre forstår folk ikke, at de to ting kan fungere sammen.

Behovet for at udvide den globale netværksinfrastruktur

Interviewer: Netværksinfrastruktur spiller en afgørende rolle for, om overgangen til vedvarende energi bliver en succes. Hvordan ser energiomstillingen ud i øjeblikket, og hvad skal der gøres for at forbedre den i fremtiden?

Gökdogan: Netværksinfrastrukturen i Tyskland er præget af meget bureaukrati og er til tider dårligt konstrueret. Efter min mening vil der gå et stykke tid, før den er stabil nok til, at nye solcelleprojekter kan godkendes og tilsluttes netværket hurtigt og ligetil. Vi skal også tænke på, at nogle komponenter er svære at få fat i, og derfor tager det længere tid at færdiggøre nogle anlæg.

Wissing: Der er også problemer med opførelsen af transformerstationer. De skal hver gang planlægges og designes helt fra bunden, fordi hver netværksoperatør har sine egne krav. Det er forbundet med store omkostninger. Hvorfor er der ingen ensartede standarder?

Becker: Udbygning af netværket er en flaskehals for al vedvarende energi. Fordi dette emne er så komplekst, gør det lobbyarbejdet for det lige så komplekst. I forbindelse med udbygningen af kraftværker er det f.eks. gasfyrede kraftværker, der skal bruge brint, som der først bliver lobbyet for og bygget. Samtidig går biogasanlæg, som er billigere og mere fleksible, offline i hobetal. Efter min mening tager regeringen ikke nok hensyn til potentialet i denne teknologi, som er under konstant udvikling.

Scheurer: Biogasanlæg er også en attraktiv løsning for lokale varmenet og kan i landområder erstatte olie- og gasopvarmning. Store netværksoperatører har normalt ringe interesse i at udvide varmenetværk i landdistrikterne. Lokale initiativer kan afhjælpe dette.

Becker: Absolut. Overgangen til vedvarende energi skal også ses ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Vedvarende energi produceres normalt i landområder og bruges derefter i industrielle, urbane områder. Landdistrikterne skal være i stand til at producere flere gange mere energi, end de bruger, for også at kunne forsyne byerne. Elnettet skal i det hele taget være mere decentraliseret.

Wissing: Energiproduktion i landdistrikterne har også en økonomisk anvendelse i lokalsamfund. Ved at bygge borgervindmølleparker opbygges der også lokale strukturer, som er gode for hele samfundet.

Tendenser inden for forskning i vedvarende teknologi

Interviewer: Apropos innovationskraft: Hvilke teknologier inden for vedvarende energi forskes der i øjeblikket intensivt i, og hvilke tendenser forventer du i fremtiden?

Becker: PlanET er f.eks. meget interesseret i sammenkoblingen af sektorer. Det vil sige at forbinde de enkelte undersektorer inden for elektricitet, varme og mobilitet med hinanden for at bruge den genererede energi så effektivt som muligt. De forskellige måder at lagre energi på spiller en vigtig rolle, især når det drejer sig om at imødekomme efterspørgslen i mere sparsomme årstider som f.eks. vinteren.

Kulke: Inden for elektrisk mobilitet er tovejsopladning et meget lovende fremskridt. Ideen bag er, at bilens batteri ikke kun forsyner selve bilen med elektricitet, men også andre modtagere. I praksis kunne det være en bil, der oplades med solenergi i løbet af dagen og derefter forsyner varmepumpen derhjemme om natten. Det kunne resultere i store potentielle besparelser. Problemet er, at der endnu ikke er nogen ensartede standarder eller regler for tovejsopladning, hvilket betyder, at risikoen for producenterne er meget høj. Priserne har indtil videre heller ikke været attraktive nok.

Schenk: Jeg vil vædde på, at der stadig er meget at gøre, når det gælder batterier til elbiler. I fremtiden vil de blive lettere og billigere med større rækkevidde. Jeg kan også forestille mig alternative teknologier som f.eks. en kombination af brændselsceller og batterier.

Gökdogan: Inden for solceller er en af de dominerende tendenser i øjeblikket Agri-PV. Det er den samtidige udnyttelse af plads til landbrug og solenergiproduktion. Der findes allerede forskellige teknologier til dette, både til lodrette anlæg og til vandrette tage. Nogle har endda gennemsigtige PV-moduler. Undersøgelser viser, at det i nogle tilfælde er muligt at opnå et endnu højere udbytte med disse. Selv flydende solcelleanlæg bliver mere og mere almindelige. I år introducerer vi et særligt solcellekabel på markedet, som har alle de nødvendige certificeringer til denne anvendelse.

Scheurer: For mig er geotermisk energi en spændende og lovende måde at generere elektricitet og varme på. Men der er ofte problemer med den offentlige accept, især når særlige interessegrupper fører kampagner imod det. I nærheden af vandområder er det muligt at udnytte varmen fra floder via store varmepumper. Disse kunne også give tiltrængt afkøling i sommermånederne. Jeg mener, at det er klogt at bringe emnerne energiproduktion og miljøbeskyttelse tættere på hinanden og uddanne offentligheden bedre. Det ville føre til større offentlig accept af sådanne projekter.

Fremtiden for brint i biler og transport

Interviewer: Selv brint har mange anvendelsesmuligheder inden for energi- og varmeproduktion samt inden for mobilitet. Hvilket potentiale ser du her?

Kulke: Brint vil spille en vigtig rolle i overgangen til vedvarende energi. Overskydende elektricitet fra vedvarende kilder kan omdannes til brint via elektrolyse, som derefter kan lagres, distribueres og stilles til rådighed for brugerne. Hvis brinten omdannes til elektrisk energi igen med en brændselscelle, forbliver hele cyklussen CO2-neutral. Men ved hver transformationsproces går omkring 40 % af energien tabt. Derfor mener jeg, at brændselscellerne er for ineffektive til at kunne tilbyde bilindustrien et alternativ til elmotorer. I andre sammenhænge, f.eks. i lastbiler eller bygge- og landbrugsmaskiner, kan det betale sig at bruge brint. Brint er også lovende i forbindelse med udvinding af procesvarme til industriel brug, f.eks. i stål- og cementindustrien.

Scheurer: Jeg er enig. Brint som varmebærer for privatkunder eller i bilindustrien er urealistisk. Derfor er jeg ikke enig i at kræve, at gasvarmere skal være H2-ready. Brint er bedre egnet til brug i storskalaindustrien og til at lagre overskydende vind- og solenergi.

Den voksende efterspørgsel efter vedvarende energi

Interviewer: Ud over klimaforandringerne har den geopolitiske usikkerhed øget den offentlige interesse for energiomstillingen. Er vedvarende energi nu uundgåelig ud fra et økonomisk perspektiv?

Becker: Det er korrekt. Den russiske angrebskrig mod Ukraine har fået mange virksomheder til at indse, at fossile brændstoffer ikke altid vil være billige og lettilgængelige. Vedvarende energi ses i stigende grad som et sikkert og attraktivt alternativ på lang sigt og som en lokal økonomisk faktor.

Scheurer: Hvis elpriserne stiger, bliver det mere attraktivt at investere i vedvarende energi - ikke kun af hensyn til klimabeskyttelsen, men også af økonomiske årsager. Jeg kender til mange tilfælde, hvor virksomheder har valgt et sted frem for et andet alene af den grund, at der var en vedvarende energiforsyning tilgængelig der.

Wissing: Vi har alle absolut brug for vedvarende energi, ikke kun på grund af klimaforandringerne, men også for at blive uafhængige af udenlandske leverandører. Vind- og solenergi har det største potentiale og skal installeres på en intelligent og økonomisk ansvarlig måde. Andre energibærere som biomasse og vandkraft bidrager til et fejlsikkert og evigt tilgængeligt energimix. Denne udbygning skal ske så decentralt som muligt og kræver en landsdækkende, ensartet ramme.

Mød eksperterne i vedvarende energi

Hendrick Becker er partner i PlanET Biogas Group og formand for NRW Renewable Energy Association i den regionale forening i Münster. Han var også mangeårig formand for Federal Association for Renewable Energy og vicepræsident for brancheforeningen Biogas.

Ali Gökdogan er Global Segment Manager for fotovoltaik hos HELUKABEL og har været i virksomheden i 6 år. Før han kom til HELUKABEL, havde han andre stillinger i solcelleindustrien.

Andreas Kulke er administrerende direktør og grundlægger af alcona Automation Ltd. Virksomheden specialiserede sig først i styresystemer til landbruget, men tilbyder nu vægbokse og anden infrastruktur til e-mobilitet samt batterilagringssystemer til både den private og den kommercielle sektor.

Uwe Schenk har været hos HELUKABEL siden 1998. Hans primære fokusområder som Global Segment Manager er vindkraft og e-mobilitet.

Jürgen Scheurer er administrerende direktør for platformen Erneuerbare Energien Baden-Württemberg. Brancheforeningen varetager kontakten til ministerier, organiserer faglige arrangementer og repræsenterer medlemsvirksomhedernes interesser.

Anton Wissing har været vindenergioperatør i 25 år og har deltaget i udviklingen af mange kommunale vindmølleparker. For 20 år siden grundlagde han virksomheden B&W Energy, som har specialiseret sig i solcelleanlæg.

Du kan også finde denne og mange andre spændende artikler i den aktuelle udgave #15 af vores kundemagasin POWER. Læs det nu!