Kommunernes Landsforening ønsker uafhængige energivejledere

Formanden for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) mener, at flere uafhængige energivejledere kan skubbe gang i markedet for energirenoveringer. Hos Tekniq ryster man på hovedet og understreger, at endnu et ”rådgivningslag” bliver alt for dyrt.

Hvis flere danske boliger skal energirenoveres, kræver det uafhængige energivejledere, der er objektive, lyder det fra KL. .

Potentialet for energirenoveringer i danske boliger er enormt, men stadig langt fra forløst. Derfor bliver det i stigende grad diskuteret fra politisk hold, hvordan udviklingen kan speedes op, så flere husejere bliver motiverede til at give privaten en grøn overhaling.

Senest har formanden for KLs teknik- og miljøudvalg, Kalundborg-borgmester Martin Damm, (V) meldt ud, at der er behov for uafhængige energivejledere, som kan guide boligejerne trygt gennem renoveringsprocessen.

”Jeg oplever, at der er en markedsfejl på området i dag. Hvis forbrugeren for eksempel ringer til en VVS’er og beder om et energitjek, så vil vvs’eren typisk anbefale at skifte oliefyret ud med en varmepumpe, fordi det er et produkt, han sælger. Men i virkeligheden er det måske en langt bedre løsning at isolere. Derfor mener jeg, at der er brug for uafhængige energirådgivere, som ser hele huset i en sammenhæng og giver en objektiv rådgivning,” siger Martin Damm.

Gode erfaringer i Sønderborg
Hans melding kommer efter, at projektet ”ProjectZero” i Sønderborg har haft stor succes med at få borgerne til at energirenovere. Med støtte fra blandt andet Fornyelsesfonden har Sønderborg Kommune og en række ProjectZero-partnere tilbudt borgerne gratis, uafhængig energirådgivning. Resultatet er, at 217 ud af 443 boligejere, som har haft besøg af en energirådgiver, er gået i gang med at lave forbedringer i boligen.

”Projektet illustrerer, at det er en rigtig god idé med uafhængige energirådgivere,” konstaterer Martin Damm. Han mener dog ikke, at det generelt er kommunernes opgave at tilbyde uafhængig og gratis energirådgivning.

”Det bør der være et privat marked for”, pointerer venstre-borgmesteren.

Bliver for dyrt
Hos installatørorganisationen Tekniq er man meget skeptisk overfor forslaget, som ifølge afdelingschef Christian Jarby, bliver alt for dyrt.

”Hvis der er nogen, som vil betale for de uafhængige energirådgivere, er det muligvis en fin idé, men hvis det skal være på almindelige markedsvilkår, bliver det for dyrt for husejerne. Det viser alle evalueringer,” konstaterer Christian Jarby og fortsætter:

”Der er simpelthen ikke brug for endnu et ”rådgivningslag”, som først skal ud og lave en rapport, før arbejdet kan gå i gang. Det eneste rigtige er at bruge markedets aktører, som i stigende grad er uddannede til at kunne se huset som en helhed og vurdere alle muligheder for energirenovering,” understreger Jarby.

Han henviser til, at der i øjeblikket er mange gode eksempler på installatører, som slår sig sammen med andre håndværker-grupper og dermed kan tilbyde samlede energirenoverings-pakker, så hr. og fru Jensen kun skal have kontakt med én virksomhed i løbet af renoveringsprocessen.

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

18.12.2024Wieland Electric A/S

Sponseret

Vi byder Thomas Bøgh Laursen velkommen til Wieland Electric A/S!

17.12.2024METRO THERM A/S

Sponseret

METRO THERM fusionerer med KVM-Genvex

17.12.2024Installator.dk

Solplus A/S bliver en del af InstallatørGruppen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle