Lave brugsvandstemperaturer øger risikoen for legionella
Teknologisk Institut og Statens Serum Institut advarer om, at et stigende ønske om at spare energi ved at reducere brugsvandstemperaturen kan øge risikoen for, at flere får lungebetændelsen legionærsygdom. Det varme brugsvand skal mindst have en temperatur på 50 grader.
Klimakrise, energikrise og høj inflation skaber et stigende ønske blandt danskerne om at spare på energien. Det sker for at tage hensyn til klimaet, skabe større uafhængighed af ressourcer og spare penge i privatøkonomien.
Men det har en hage. Energibesparelser øger ifølge Teknologisk Institut og Statens Serum Institut nemlig risikoen for den potentielt dødelige lungebetændelse legionærsygdom.
Det sker ved, at temperaturen i brugsvands-anlæg sættes for lavt, og legionella-bakterier derved for eksempel kan spredes til mennesker via aerosoler - små vandpartikler eller vanddråber - fra først og fremmest brusebade. Derfor advarer et tværfagligt samarbejde mellem blandt andet Teknologisk Institut og Statens Serum Institut mod at spare på varmen i installationer til brugsvand.
”Ønskerne om at reducere temperaturerne giver potentielt store energibesparelser. Men desværre glemmer vi i den sammenhæng ofte den øgede risiko for udvikling af legionella i installationerne. Det sker, når ønsket om energibesparelser gør, at man kommer under mindstetemperaturen på 50 grader”, siger seniorkonsulent og projektleder Kaj Bryder, Teknologisk Institut.
Læs også: Danmark har fire sidestillede godkendelser for vandbehandling
Advarslen kommer fra en arbejdsgruppe, som – via et EUDP-projekt under Energistyrelsen – blandt andet skal risikovurdere legionella i lyset af generelle ønsker om energibesparelser.
Danmark udfordret
Legionella kan give lungebetændelsen legionærsygdom, som specielt rammer ældre og svækkede personer. Symptomerne er oftest høj feber, forvirring, hoste, åndenød og smerter i brystet. Sygdommen kan behandles med antibiotika, men den har alligevel en dødelighed på cirka 10 procent.
”Danmark er i særlig grad udfordret, da den registrerede forekomst af legionærsygdom i Danmark ligger blandt de højeste i Europa. Årsagen er antagelig multifaktuelle og delvist uforklarede, men forbedret overvågning, stigende antal patienter, der undersøges, energibesparelse, klimaændringer og en voksende ældre og sårbar befolkning er antageligt alle faktorer, der er medvirkende til den høje og stigende registrering”, siger fagchef Søren Uldum, Statens Serum Institut.
I 2020 havde Danmark en incidens – forekomst per 100.000 indbyggere – på 4,8 mod et europæisk gennemsnit på 1,9. Med 133 tilfælde i smittet i Danmark i 2016 og 263 tilfælde i 2020 har der over fem år været en fordobling i antal af tilfælde herhjemme.
Anbefaler højere temperatur
Legionella er som andre mikroorganismer følsom overfor høje temperaturer. De nuværende danske krav er på minimum 50 grader. Sammenlignet med andre lande er kravet blandt de lave, men acceptabelt. Dog viser tilbagemeldinger fra praksis imidlertid, at brugsvandsanlæg ofte driftes ved lavere temperaturer end disse.
”Ud over konstante temperaturer over 50 grader, har man anvendt såkaldt temperaturgymnastik, hvor man har kompenseret for lavere temperaturer med periodisk højere varmtvandstemperatur. Men dokumentationen for denne metode har desværre vist sig at bygge på ældre og ufuldstændige resultater, og især har der været misforståelser ang. nogle tyske krav”, siger Kaj Bryder.
Der er udviklet flere kemiske og fysiske metoder, som kan forebygge forekomsten af legionella som for eksempel ultraviolet lys, filtrering og tilsætning af forskellige klorforbindelser og ozon. Her konstaterer arbejdsgruppen, at da det ikke er særlig præciseret i myndighedskrav og vejledninger, er det vigtigt, at der foreligger en tydelig dokumenteret effekt af sådanne virkemidler – og helt ud til tapstederne.
Denne artikel er del af et tema:
Tema om vandbehandling 2023