08.07.2019  |  VENTILATION  |  Branchen

Lindab vil dokumentere, hvor meget radonniveauet kan sænkes med ventilation

Indhold fra partner Hvad er dette?

Et forhøjet radonniveau kan have store helbredsmæssige konsekvenser, men der mangler faktuel viden om effekten af de forskellige metoder til begrænsning af radon. Derfor har Lindab med hjælp fra Teknologisk Institut nu igangsat et forsøg, som skal dokumentere effekten af mekanisk ventilation på radonniveauet i et almindeligt, dansk hjem.

Information om mulige konsekvenser af et for højt radonniveau er tiltaget i løbet af de seneste år, men når det kommer til effekten af de forskellige løsninger til begrænsning af radonstråling, er kendskabet derimod begrænset. Det skal et nyt forsøg være med til at ændre på.

”Strålingen fra radon kan være en reel sundhedsrisiko for de mange danskere, hvis hjem er udsat for et højt niveau af radon. Vi vil med et forsøg dokumentere, hvor meget et ventilationsanlæg kan reducere radonniveauet til i et almindeligt hjem,” siger Lars Rosenkilde fra Lindab, der har iværksat forsøget.

Forsøget, der er igangsat af Lindab og udføres med hjælp fra Teknologisk Institut, finder sted hos en børnefamilie i deres hjem i Greve, hvor Teknologisk Institut foretager radonmålinger før og efter monteringen af en ventilationsløsning i huset. Ved at sammenligne de to målinger, synliggøres effekten af ventilationen på radonniveauet.

Stigende opmærksomhed på risikoen fra radon

Familien i Greve er langt fra de eneste danskere, der er opmærksomme på radon. YouGov har på vegne af Home gennemført en undersøgelse af danskernes fokus på radon i forbindelse med bolighandel. Undersøgelsen viser tydeligt, at danskerne generelt ønsker større oplysning om radon.

”I Home har vi i løbet af de seneste par år oplevet større interesse for radon i forbindelse med bolighandel, og oplysning om radon-niveau er generelt noget, som køberne i høj grad efterspørger. Over halvdelen af danskerne vil derfor gerne have udleveret et radon-Danmarkskort i forbindelse med bolighandel, og det er selvfølgelig noget, som vi bakker op om. Jo bredere kendskab til radon, jo bedre,” siger Pernille Breyen Drews fra Home.

Én løsning på flere problemer

Som seniorspecialist ved Teknologisk Institut er Britt Haker Høegh ansvarlig for udførelsen af radonmålingerne og forsøgets overordnede faglighed. Hun forventer, at ventilationsløsningen vil reducere radonniveauet med 30-50 procent, men understreger, at effekten i høj grad afhænger af det enkelte hus.

”Den konkrete effekt afhænger af den enkelte bolig. Sammenlignet med andre løsninger til reducering af radon adskiller en ventilationsløsning sig ved både at sænke radonniveauet og forbedre indeklimaet ved at reducere uønskede stoffer fra tøj, legetøj, elektronik og inventar. I sidste ende er det dog vigtigt at vælge netop den løsning, som husejeren får mest gavn af,” siger Britt Haker Høegh.

Vil danne forbillede for branchen

Hos Lindab har man en forhåbning om, at andre leverandører af radonløsninger som lufttætning og radonsug vil blive inspireret og iværksætte lignende forsøg, der kan dokumentere effekten af deres løsninger.

”Vi har en forhåbning om, at andre producenter vil følge trop med egne forsøg, så vi sammen kan skabe et velbelyst beslutningsgrundlag for de danskere, som er berørte af radon.” siger Lars Rosenkilde fra Lindab.

Forsøget afsluttes i starten af 2020, hvor dokumentationen for effekten af en ventilationsløsning på radonniveauet i et helt almindeligt, dansk hus ligger klar. 

Tags: Lindab A/S

Mere fra Lindab A/S

Lindab A/S

www.lindab.dk

Lindab er en international koncern, som udvikler, fremstiller og distribuerer produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.Vi fremstiller ventilationsløsninger og byggekomponenter i tyndpladestål og tilbyder et komplet produktprogram i tag- og facadebeklædning, tagrender og energieffektive porte i overfladebehandlet stål. Hele produktsortimentet er kendetegnet…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere