Må arbejdsgivere have en holdning til valg af fagforening?

I en mindre VVS-virksomhed med 20 medarbejdere oplevede virksomheden en pludselig nedgang i arbejdsmængden, som følge af opgaver, der dels blev udskudt og dels blev helt annulleret. Dette medførte en aktuel arbejdsmangel, og tre VVS-montører skulle derfor opsiges. Virksomheden udvalgte tre VVS-montører efter saglige kriterier.

Én af medarbejderne havde i nær familie en advokat, som gennemgik opsigelsen, som medarbejderen havde modtaget. Advokaten gennemgik desuden medarbejderens ansættelseskontrakt.

Af denne ansættelseskontrakt fremgik det, at virksomheden havde indsat en eksklusivbestemmelse, hvoraf det fremgik, at virksomheden udelukkende ville beskæftige medarbejdere, der var medlem af specielle fagforbund.

Advokaten var ikke tilfreds med denne bestemmelse og rettede derfor en skriftlig henvendelse til virksomheden og protesterede over bestemmelsen i ansættelseskontrakten.

Selve opsigelsen var saglig, da arbejdsmanglen var reel og derfor ikke kunne anfægtes. Virksomheden var efter henvendelsen fra advokaten i tvivl om, hvad de skulle svare og kontaktede derfor en advokat i juridisk afdeling hos Arbejdsgiverne. Hvad var advokatens råd?

Læs også: Må man opsige en tillidsrepræsentant?

SVAR:
I denne sag kunne det konstateres, at der var tale om en klar fejlskrift fra virksomhedens side – bogholderen havde ved en ubevidst fejl kopieret en meget gammel skabelon til brug som ansættelseskontrakt. Det er nemlig ulovligt at have eksklusivbestemmelser i en ansættelseskontrakt.

Advokaten anbefalede derfor straks at berigtige ansættelseskontrakten overfor medarbejderens advokat og oplyse, at der var tale om en åbenbar fejlskrift og derved rette for sig. Der var heldigvis tale om et enkeltstående tilfælde i virksomheden, og sagen sluttede i mindelighed.

En eksklusivbestemmelse – også kaldet fortrinsklausul – blev ulovlig i januar 2006 efter en afgørelse ved EU-domstolen.

Dette medførte en ændring af foreningsfrihedsloven, hvor det nu er blevet ulovligt med eksklusivbestemmelser i overenskomster og ansættelseskontrakter.

Dette betyder, at den enkelte medarbejder er omfattet af såvel den positive og negative foreningsfrihed – retten til at være medlem af en forening og retten til at stå udenfor. Arbejdsgivere må derfor ikke ved ansættelse og afskedigelse lægge vægt på fagforeningsmæssige tilhørsforhold.