Med Basic 55-serien har ABB skabt kontakter til fremtiden

Ved en totalrenovering af 145 lejligheder i Grenaa udskiftes de mere end 50 år gamle elinstallationer og udstyres med fremtidssikrede kontakter fra ABB-serien Basic 55.

10.06.2020

Sponseret

ABB A/S

Ved en totalrenovering af 145 lejligheder i Grenaa udskiftes de mere end 50 år gamle elinstallationer og udstyres med fremtidssikrede kontakter fra ABB-serien Basic 55.

Kun få hundrede meter fra Grenaas pulserende havnemiljø har en sværm af håndværkere i øjeblikket travlt med at forvandle 145 lejeboliger fra begyndelsen af 1960'erne til moderne og tidssvarende boliger.

- Det er boligselskabet B45's afdeling 11 på De Lichtenbergs Vej, som over en periode på tre år gennemgår en omfattende totalrenovering, siger Theis Nikolaj Gadegaard, som er markedschef hos Krüger A/S, der er en af partnerne i projektet.

Bebyggelsen består af ni blokke og er opført i tre etager, og flere af opgangene får installeret elevatorer, mens lejlighederne ændres og gøres tilgængelige for beboere med funktionsnedsættelser. Tilsvarende omdannes en række lejligheder til attraktive ungdoms- og seniorboliger.

Nye vinduer og opsætning af lette altaner er med til at give facaden et løft. Det er dog indvendigt, at de største forandringer foregår. Lidt populært sagt skrælles lejlighederne fuldstændigt, så kun ydermurene står tilbage.

Let at installere
Det landsdækkende elinstallationsfirma EL:CON's afdeling i Grenaa, bistået af kolleger i Aarhus, har stået for hele el-entreprisen, hvor der er gået grundigt til værks og begyndt fra bunden med nye installationer.

- Alt er nyt, og vi har heldigvis haft stor indflydelse på valget af løsninger og produkter. Bygherren har lyttet til vores anbefalinger og har efterkommet de fleste, fortæller Kasper Borg, som er projektleder hos EL:CON.

Eksempelvis faldt valget på kontakter fra ABB-serien Basic 55:

- ABB-kontakterne har den fordel, at de er nemme og hurtige at installere, ligesom man nemt kan trække dem ud af dåsen og komme til. Basic 55-serien passer perfekt i europadåser, og der er mange, som producerer materiel til standarden. Det betyder, at installationen er fremtidssikret, og det var afgørende for os, da vi pegede på serien. Allerede nu kan vi vælge mellem et utal af kontakter fra forskellige leverandører. René Stauning, salgsingeniør hos ABB, giver Kasper Borg ret:

- Der er masser af perspektiv i at vælge produkter og systemer, der konstant udvikles og forbedres. Så gælder det jo bare om hele tiden at have de mest attraktive varer på hylden, smiler han.

Basic 55-serien er udviklet til det danske marked - høj kvalitet og enkelt design. Serien tager udgangspunkt i én 1-moduldåse pr. kontakt og samme ramme til lodret eller vandret montage.

Nemt for maleren
Som privatpersoner kender vi alle problemet, når der skal males rundt om kontakterne. De skal omhyggeligt dækkes af med tape, og det tager tid – og så skal tapen fjernes hurtigst muligt efter udført malearbejde for ikke at "gro" fast.

Det kræver næppe megen fantasi at forestille sig, at det er med til at gøre regningen lidt større, når boligselskabet sender en professionel maler ud for at male en fraflyttet lejlighed. Derfor er det en stor hjælp og tidsbesparende faktor med Basic 55-seriens praktiske malerafdækninger, der blot skal klipses på kontakterne. Derved undgår man at male kontakten, ligesom støv og snavs ikke samler sig inde i kontakten.

- I mange boligselskaber betaler man tilmed en elektriker for at komme ud og afmontere eller løsne kontakterne, så maleren kan komme til. Så en lille detalje som de smarte malerafdækninger er derfor i praksis en rigtig stor hjælp og i sidste ende en besparelse, siger Kasper Borg og tilføjer: - Jeg ser mange fordele ved Basic 55-serien. Som beboer kan man glæde sig over et elegant design og en stribe funktioner. Som fagmand glæder jeg mig over seriens bredde og gennemtænkte udførelse, der er praktiske i det daglige arbejde og med til at sikre kunderne gode løsninger.

Mere fra...

02.12.2024ABB A/S

Sponseret

ABB gør det enkelt med simpel lysstyring

29.11.2024ABB A/S

Sponseret

Montana sparer 30 procent på energiforbruget med ABB energioptimering

11.06.2024ABB A/S

Sponseret

Nordværk får installeret nye brydere med mindre besvær

09.04.2024ABB A/S

Sponseret

Undgå lynskader med transientbeskyttelse

09.02.2023ABB A/S

Sponseret

ABB sikrer virksomheder forsyningssikkerhed med virtuelle minikraftværker

20.05.2022ABB A/S

Sponseret

Københavnske skraldebiler bliver elektriske