Metalindustrien ramt på efterspørgsel på produkter

Nye tal viser en afmatning i metalindustrien, der ikke er set i årevis. Inflation, høje energi- og fragtpriser er blandt årsagerne til, at særligt metalindustrien bliver ramt i øjeblikket, vurderer TEKNIQ Arbejdsgiverne.

”I et halvt år har flere virksomheder nu oplevet at mangle efterspørgsel på deres opgaver i stedet for at mangle medarbejdere. Derfor holder vi skarpt øje med, om tendensen bider sig fast, så metalindustrien nu for alvor bliver ramt af stigende inflation, høje energi-, materiale- og fragtpriser”, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metalindustrien. Foto: Tekniq Arbejdsgiverne..

Dagens tal fra Danmarks Statistik kaster skygger ind over metalindustrien, som nu for alvor mærker konsekvenserne af den høje inflation og økonomiske usikkerhed. 
Mere konkret handler det om forholdet mellem manglen på medarbejdere og efterspørgslen af virksomhedens produkter. Her falder andelen af virksomheder, som vurderer, at de mangler medarbejdere til 30 procent. Omvendt oplever 32 procent en tilbagegang i efterspørgslen på deres produkter, viser de nye tal for 2. kvartal af 2023.

”I et halvt år har flere virksomheder nu oplevet at mangle efterspørgsel på deres opgaver i stedet for at mangle medarbejdere. Derfor holder vi skarpt øje med, om tendensen bider sig fast, så metalindustrien nu for alvor bliver ramt af stigende inflation, høje energi-, materiale- og fragtpriser”, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metalindustrien.  

Kan få konsekvenser
Kurverne mellem efterspørgslen på medarbejdere og efterspørgslen i produktionen krydsede hinanden op mod årsskiftet, og siden har de altså bevæget sig i hver sin retning i metalindustrien. Sidste gang det skete var i foråret 2021, men dengang var det den modsatte situation. Fra april og frem til juni steg manglen på arbejdskraft fra 17 procent til 50 procent. Manglen på efterspørgsel i produktionen faldt med samme hast fra 45 procent til 11 procent. 

Læs også: Virusproblem kan løses ved krav til ventilation

Vi skal derfor helt tilbage til 3. kvartal 2018 for at finde lignende situation som nu, hvor manglen på efterspørgsel i stigende grad begrænsede produktionen, samtidig med at manglen på medarbejdere dalede.

”Vi har allerede set de første tegn i statistikkerne på et stigende antal konkurser, selvom det stadig er på et lavt niveau. Der er ikke tale om en nedsmeltning af industrien, men det vil kunne mærkes ude i en del virksomheder, når der sker et skifte i forholdet mellem udbud og efterspørgsel”, siger Maria Schougaard Berntsen.  

- PiB

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

24.12.2024Installator.dk

Godt Nytår!

24.12.2024Installator.dk

Glædelig Jul

23.12.2024Installator.dk

Danske Vandværker har fundet sin nye direktør

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle