Miks og match stilarter i dit interiør med Victoria Maria Geyer
Når indretningsarkitekt Victoria Maria Geyer arbejder med en bolig, forvandles den til en eklektisk, farverig oase.
Victoria Maria, oprindeligt fra Bruxelles men med tyske rødder, lægger sit hjerte og sjæl i at eksperimentere med farver, inspiration fra halvfjerdserne, sjove print og vintageperler, mikser og matcher stilperioder her og der, som om det ikke er noget særligt. Alt sammen med et blueprint af konsistens og historiefortælling. Hun deler nu sine hemmeligheder om stil og afbrydere med Niko, så du kan få inspiration til at tage nogle vovede beslutninger om dit interiør.
Hvordan skaber du et eklektisk interiør?
"Jeg er stor fan af at blande forskellige stilarter, men der er selvfølgelig nogle stilarter, der passer bedre sammen end andre. For mig har et eklektisk interiør ikke bestemte regler, du skal følge – det handler mere om en fornemmelse. Ud over det, har jeg altid en konsistent tilgang til mine projekter. Der går altid en rød tråd gennem hjemmet, selvom det ser meget eklektisk ud eller er fyldt med mange forskellige stilperioder og elementer. Der er en historie bag ethvert eklektisk interiør, det starter ved indgangen og slutter på sidste etage”, fortæller Victoria Maria Geyer og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Solcellepark gør klar til at møde elnettet
”Når jeg designer et interiør, arbejder jeg ud fra ét specifikt fokuspunkt, det kan være et møbel, en farve eller en bestemt genstand. Resten af min interiørhistorie udvikler sig fra det fokuspunkt.
Hvis du har en fornemmelse eller bare elsker en bestemt farve eller møbel, kan du starte derfra og bygge dit eklektiske interiør omkring det”, siger hun.
Er afbrydere et vigtigt element i et storslået interiør?
"Afbrydere er blevet en essentiel del af vores interiør. Det handler om den vægt, man lægger på detaljer. For mig er afbrydere i samme kategori som døre, greb, vandhaner osv. Disse detaljer er altafgørende i et interiør. Så det er vigtigt, at du vælger det rigtige materiale og den rigtige farve i disse detaljer”, lyder det fra Niko.
"Personligt ville jeg vælge en farvet afbryder i et eklektisk interiør. I et eklektisk interiør, der er fuldt af personlighed, ville jeg vælge rammer i metal. Uanset om det er messing, kobber, stål eller rustfrit stål, har enhver bolig nogle accenter eller materialer i metal. Så jeg ville følge hovedvægten af boligens metalaccenter for at skabe en vis sammenhæng mellem de forskellige stilarter og accenter i det eklektiske interiør. Hvis boligen har et messingtema på møblernes knapper og dørhåndtagene, foreslår jeg messingkontakter. Hvis det er rustfrit stål, så gå for rustfrit stål”, siger Victoria Maria Geyer.
LÆS OGSÅ: KNX og smarthome spiller hovedrolle i energieffektive bygninger
Victoria Marias foretrukne?
“Når jeg styler metalafdækninger, ser jeg på, hvor varmt eller køligt interiøret er. Hvis et hjem har flere køligere nuancer såsom blå og grøn, ville jeg vælge Niko Intense sterling. Hvis en bolig har mange beige og brune farver, kunne jeg aldrig finde på at vælge rammer i sølv. Så ville jeg vælge Niko Pure alu gold”, fortæller hun og afslutter:
“Niko Intense sterling er et godt match til en bolig, hvor alt tilbehøret er rustfrit stål eller sølv. Hvis nogen har valgt sølv frem for messing eller kobber, er det et statement i sig selv. Det betyder, at hjemmet kan have flere kølige nuancer som blå og grøn og have færre varme farver.”