Mindre virksomheder siger nej tak til statens energilån

På trods af at over halvdelen af de mindre, danske virksomheder er presset af høje energipriser, er der stort set ingen af dem, som planlægger at gøre brug af statens energilån. Lånet er ugennemskueligt og sporene fra corona-lånene skræmmer, mener SMVdanmark.

På trods af at over halvdelen af de mindre, danske virksomheder er presset af høje energipriser, er der stort set ingen af dem, som planlægger at gøre brug af statens energilån. Lånet er ugennemskueligt og sporene fra corona-lånene skræmmer, mener SMVdanmark. Foto: Arkivfoto..

Tak, men nej tak. Sådan lyder det fra stort set alle mindre virksomheder i Danmark, når det gælder tilbuddet om at indefryse en stor del af deres el- eller gasregning og først begynde en afbetalingsordning om to år. Muligheden er ellers en del af den energi-hjælpepakke, som et flertal i Folketinget vedtog inden valget for at afbøde virkningerne af de galoperende energipriser.

Men en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, viser, at kun 0,6 procent af virksomhederne ønsker at bruge muligheden. 97 procent siger direkte nej, og en lille gruppe ved det endnu ikke.

Læs også: Virksomheder trækker hårdt på kassekreditterne

Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark, forstår godt virksomhedernes bekymring ved energilånet.

”Lånet er jo mindre gennemskueligt end på det almindelige finansielle marked. Man aner reelt ikke, hvad den effektive rente bliver. Virksomhederne ser ud til at ville gøre næsten hvad som helst for at undgå at bruge ordningen. Derfor er der også nogle, der tænker, at det er bedre at trække stikket nu. Den her gæld kan ende med at blive en møllesten om halsen, og mange virksomheder risikerer selv at hæfte for gælden”, siger han.

Coronalånene skræmmer
Energiprisernes himmelflugt presser ellers mange virksomheder i øjeblikket. Flere end halvdelen af de danske SMV’er er i øjeblikket udfordret af de tårnhøje energiregninger, som i løbet af i år lander hos virksomhederne. Samtidig spøger coronakrisen stadig, og mange virksomheder slås med slunkne økonomiske reserver og måske gæld. Set i det lys er det alligevel bemærkelsesværdigt, at så mange siger nej til energilånet, mener Martin Kyed.

Analysen viser, at 56 procent af virksomhederne ikke planlægger at gøre brug af energilånet, fordi de ikke ønsker at optage mere gæld, mens 24 procent angiver renteniveauet som en barriere.

”Samtidig er flere virksomheder ikke tilfredse med den måde, de statslige coronalån blev administreret, hvor mange virksomheder oplevede bøvlede dokumentationskrav. Den måde, coronalånet var strikket sammen, har skræmt nogle virksomheder fra at tage flere lån gennem de her statslige ordninger”, siger Martin Kyed.

- PiB

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Avidenz A/S

Sponseret

Arbejdsmiljøkonsulenter med teknisk baggrund

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Seminar
Brugsvand i praksis - hvad virker, hvad fejler og hvad bør vi gøre anderledes?

Fra standardkrav og materialevalg til energioptimering og driftserfaringer

Dato

09.11.2026

Tid

12:15

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København

Solar Danmark
Kursus
Fejlfinding på installationer og maskiner

Lær at identificere og løse fejl hurtigt og sikkert i installationer og maskiner – med fokus på praktiske metoder, du kan bruge med det samme.

Dato

11.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Danvak
Seminar
Brandsikring af ventilationsanlæg - Når DS 428 møder virkeligheden

Til dette temamøde præsenterer og beretter to af eksperterne fra normudvalget DS 428 om brandsikring af ventilationsanlæg

Dato

11.11.2026

Tid

14:30

Sted

Aalborg Universitet - BUILD, Thomas Manns Vej 23, 9000 Aalborg

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg og PV design PRO

Kurset Solcelleanlæg og PV design PRO er for dig, som ønsker at lægge et ekstra lag på de praktiske kompetencer

Dato

12.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Brøndby

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup