Mulig energibesparelse i byggeri

Der er større og større fokus på byggeriets miljøbelastning, men ofte er fokus rettet mod det færdige byggeri og ikke processen. Vi har derfor som eksempel set på en mulig besparelse på mandskabsvognes energiforbrug og dermed nedsættelse af både miljøbelastningen og omkostningerne til driften af dem.

Foto: LS Control

Vores eksempel tager udgangspunkt i en mandskabsvogn på en byggeplads. En del af den type mandskabsvogne opvarmes med el-radiatorer, der ofte er i drift hele vinteren, hvilket kan føre til højt elforbrug.

Med et relativt simpelt teknisk indgreb kan varmestyringen overtages af en kontrolboks, der sørger for en konstant komforttemperatur om dagen og natsænke til en lav temperatur om natten og i weekenden, når der ikke er medarbejdere.

Samme teknik kan anvendes om sommeren, hvis der er køling tilsluttet. Her er det endda muligt at slukke helt i perioder.

Besparelse uden at komforten kompromitteres

Det er naturligvis vigtigt, at komforten i at have en mandskabsvogn bevares, der skal altså være tilpas varmt og tørt om vinteren og køligt om sommeren. 

For at afprøve løsningen sammensatte vi en kontrolboks med en LS Control MultiController, en NTC ledningsføler og et effektrelæ passende til radiatorens belastning. Dermed blev det muligt at bypasse el radiatorens egen termostat og i stedet styre temperaturen til komfortniveau i arbejdstiden og sænke til en lav temperatur udenfor arbejdstid på hverdage og weekender.

Byggepladsens håndværkere oplevede samme komfort som hidtil, samtidig med at der spares mange KW.

Foto: LS Control

LS Control MultiController 

MultiControlleren indeholder et ugeur med setpunkter, en relæudgang og en temperaturindgang. I al sin enkelhed indstilles MultiController til at holde en foruddefineret temperatur i håndværkernes arbejdstid og en væsentlig lavere temperatur uden for arbejdstid. Temperaturføleren på væggen signalerer til MultiController, der sørger for, at det indsatte effektrelæ tænder og slukker varme / køling i forhold til målt temperatur og tidspunkt på dagen.

MultiControlleren benytter almindelig 230V AC, som allerede er etableret i skurvognen.
Du kan læse mere om MultiController og dens specifikationer her

Temperaturføler 

Vi anbefaler at benytte en simpel NTC ledningsføler til opgaven. F.eks. NTC 10K Temperatursensor med 60mm metalkappe.

Eksperimentet

Løsningen blev som eksperiment implementeret på en mindre byggeplads i Næstved, hvor elforbruget for 1 skurvogn i vinteren 2025 faldt til ca. 1/3 efter opsætning af ovenstående løsning.

Eksperimentet viser, at der potentielt kan opnås en stor besparelse på mandskabsvognes energiforbrug og dermed også deres miljøbelastning. 

Kontakt os for ”byggevejledning” til kontrolboksen eller en yderligere snak om energibesparelser i byggeprocessen.

Komponenterne til løsningen finder du hos Solar, Lemvigh-Müller, Brdr. AO Johansen, Lindab og Øland. 



 

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Ventilation og indeklima – optimer luftkvalitet og energieffektivitet

Ventilationssystemer er afgørende for indeklimaet og dermed både sundhed og trivsel såvel på arbejdspladsen som derhjemme Samtidig har energikrise og fokus på reduktion af CO2 udledningen sat fokus på de smarte løsninger, der tager bl.a. udbredt brug af sensorer og AI i anvendelse for at optimere både indeklima og energieffektivitet. Læs mere om løsningerne i dette tema om ventilation og indeklima.

17.03.2025LS Control A/S

Sponseret

Mulig energibesparelse i byggeri

14.03.2025LS Control A/S

Sponseret

Vigtigheden af rumfølere

12.01.2021LS Control A/S

Sponseret

Test af LS Control frekvensomformere ved brug af propan i varmepumper

28.09.2020LS Control A/S

Sponseret

Et godt og sundt indeklima sikres med behovsstyret, energioptimeret ventilation

03.03.2020LS Control A/S

Sponseret

Basic Regulate 0-100% / ES 1090

15.08.2019LS Control A/S

Sponseret

Get WEB-Connected by LS Control