Munters medvirker til CO2-fri køling

Med stort fokus på varmegenvinding og energibesparende ventilations- og køleløsninger, benytter NB Ventilation sig af Munters’ evaporative køleløsninger, hvorved en fuldstændig CO2 fri og indirekte evaporativ køling ofte kan leveres.

NB Ventilation og Munters sikrer kæmpe energibesparelser

NB Ventilation er specialister i varme-genvinding, komfort- og industriventilation. Firmaet er én af Danmarks førende leverandører af krydsvekslere og varmegenvindingsaggregater til industriel brug. NB Ventilation leverer skræddersyede løsninger med egen produktion i Aalborg. Der lægges vægt på at levere løsninger så tæt på Plug&Play som muligt for at minimere generne hos kunden i bygge- og samlingsperioden.

Med stort fokus på varmegenvinding og energibesparende ventilations- og køleløsninger, benytter NB Ventilation sig af Munters’ evaporative køleløsninger, hvorved en fuldstændig CO2 fri og indirekte evaporativ køling ofte kan leveres.

Dette har også været tilfældet hos Danfoss A/S, Nordborg, hvortil NB Ventilation gennem de seneste år har leveret et stort antal anlæg til ventilation og køling af såvel produktions- og kontorlokaler.

Ambitiøse energisparemål opfyldt længe før tid
Hos Danfoss A/S har man sat sig et meget ambitiøst mål om at energiforbruget til bygningsopvarmning skal halveres inden 2030. Da den største energiforbruger isoleret set er ventilationen, satte man som det første fokus på dette område. I virksomheden havde man allerede et komfortkøleanlæg med indbygget FA6 befugter fra Munters, og baseret på de gode erfaringer herfra, var det naturligt for NB Ventilation at anvende denne løsning i forbindelse med udskiftningen af ældre ventilations- og køleanlæg hos Danfoss A/S.
Enkle og højeffektive anlæg
NB Ventilation har hos Danfoss A/S indtil i dag installeret nye ventilationsanlæg med dobbelt krydsveksling og indirekte evaporativ køling med en samlet effekt på 2MW, fordelt på ca. 20 anlæg.
De 2 største anlæg på hver 126.000m³/h har erstattet 12 mindre anlæg, hvilket udover energibesparelsen også har medført store besparelser på vedligehold af motorer, filterskift etc.

I forbindelse med installation af de nye anlæg har man allerede nu kunnet reducere energiforbruget med hele 70%, hvorved målet for 2030 allerede er nået i Nordborg, men opgraderingsprocessen fortsætter. I visse tilfælde kører anlæggene helt uden varmeforbrug helt ned til en udetemperatur på -2°C, hvilket har medført en meget kort tilbagebetalingstid på mellem 1-3 år.
Dette er muliggjort ved:
• opsamling af spildvarme fra produktionsprocesser,
• dobbelt krydsveksling,
• køling med FA6 evaporative kølere,
• store kanaler, der muliggør stor variation i luftmængden
• VLT-styret tilpasning af luftmængden samt
• 150mm isolering af kanaler, 100mm isolering af anlæggene, der alle er placeret udendørs.

Køleløsning uden el-forbrug
I produktionslokalerne opsamles spildvarme, der i anlægget veksles med en virkningsgrad på 90% om vinteren. Først når udetemperaturen kommer under -2°C bliver der behov for at tilsætte varme til indblæsningsluften.
Om sommeren opstår der kølebehov, både af hensyn til medarbejderne, men også på grund af krav i forbindelse med tolerancer i visse produktionsprocesser.
Ved kølebehov veksles udsugningsluften ikke fra lokalerne, men automatisk spjældstyring fører i stedet udeluft gennem de evaporative kølere, hvor luftstrømmen køles før den sendes igennem krydsveksleren.
Fordelen ved at anvende Munters’ FA6 køling på denne måde, er bl.a. at luften nedkøles indirekte, hvorved man undgår at indblæsningsluften til kontorer og produktionslokaler opfugtes. Eneste forbrug til FA6 kølerne er en lille pumpe og vand, der recirkuleres og desuden vandbehandles for at forhindre kalkaflejringer. Kølebehovet dækkes helt uden konventionelle køleflader med dertilhørende energikrævende kompressorer.

Munters' FA6 køleteknik
Munters’ FA6 evaporative kølere er specielt designede til integrering i ventilationssystemer og er baseret på naturens eget køleprincip: køling skabes ved at blæse luft over en fugtig overflade. Befugterblokkene er fremstillet af et uorganisk og ikke-brændbart materiale (GLASdek), der overrisles med vand og gennemblæses af en luftstrøm på mellem 0,5-30m³/s.

Den nominelle fugtvirkningsgrad er på hhv. 65, 85 og 95% og kan leveres både med og uden dråbeadskillersystemet DropSTOP™. Der er med FA6 ingen risiko for at overmætte luften, ligesom legionella ikke kan forekomme. FA6 kan anvendes både til direkte og indirekte evaporativ køling.

Mere fra...

26.08.2021Munters A/S

Sponseret

Munters DSS Pro: Tager affugtning til nye højder

09.12.2020Munters A/S

Sponseret

“Vores tørrerum er blevet vores PRALERUM!”

24.11.2020Munters A/S

Sponseret

Tredobbelt jubilæum hos Munters A/S

15.09.2020Munters A/S

Sponseret

Munters Flexline dampbefugtere løser indeklimaproblemer i kontorbygninger

07.05.2020Munters A/S

Sponseret

Mangel på fugtstyring er "risky business”

28.08.2019Munters A/S

Sponseret

Munters Plus-system muliggør stram klimastyring hos Xelia