Neotherm installerer køl og varme i træstammer og sten

VVS-grossisten Neotherm har fået til opgave at indlægge køl og varme i sten og træstammer til det nye pandaanlæg i Zoo.

Neotherm har specialdesignet blandesløjfer til sten og træstammer, der skal anvendes i det nye pandaanlæg i Zoologisk Have i København. Foto: Neotherm..

Når de to kinesiske pandaer ankommer til det nye pandaanlæg i Zoologisk Have i København til april, kan de slange sig på store sten og træstammer med indlagt køl og varme. Systemleverandøren Neotherm, der har sin egen projektafdeling, har specialdesignet løsningen til den usædvanlige opgave.

Læs også: 4.000 hotelværelser i København køles ned med havvand

Projektansvarlig Ole Puggaard fra Neotherm står med skelettet til en sten med indlagt ”'gulvvarme'. Foto: Neotherm..

”Det er sjovt, når vi får den slags specialopgaver ved siden af vores mere traditionelle VVS- og ventilationsopgaver, og selvfølgelig kan vi også det - lave sten og træstammer med indlagt køl og varme”, siger projektansvarlig Ole Puggaard fra Neotherm.

Blandesløjferne til de tre sten og to træstammer i udeanlægget er kun en lille del af Neotherms samlede levering til pandaanlægget.

Ordren omfattede også blandesløjfer til køle- og varmeflader, som forsyner de to store ventilationsanlæg, gulvvarme til den store restaurant med panoramaudsigt til pandaerne, to rustfrie varmtvandsbeholdere og køle/varme-units til opvarmning og nedkøling af vandet, der cirkulerer i sten og stammer og i restaurantens gulvvarme.

”Alt hvad vi har leveret til pandaerne i Zoo er detailprojekteret - der er ikke noget standard. Det gælder lige fra gulvvarmen i sten og stammer til lufttæppe-installationen, der giver varme ved indgangen til restauranten. Det har vi lavet på specialmål og indfarvet i ’panda-sort’”, fortæller Ole Puggaard.

Installationen er udført i tæt samarbejde med VVS-entreprenøren C5 VVS.

Der skal tænkes ud af boksen
Jesper Skovborg Jakobsen fra Neotherms projektafdeling fik opgaven ind på sit skrivebord i starten af 2018. I udbudsmaterialet var der specifikationer på de forskellige krav til for eksempel dimensioner og temperatur, men der skulle alligevel tænkes ud af boksen for at løse opgaven.

Projektleder Christian Houmøller Christensen fra C5 VVS (tv), og projektansvarlig Ole Puggaard fra Neotherm (th) ved CTS-anlægget til køl og varme, der er placeret I kælderen under restauranten. Foto: Neotherm. .

”Vi er jo vant til at levere gulvvarmeanlæg, hvor det bare skal være fladt og kunne afgive varme. Til pandaerne skulle vi finde på en løsning til både køl og varme, og hele molevitten med blandesløjfer og gulvvarmeslanger skulle være egnet til at blive indbygget i sten og stammer og fungere udendørs i alt slags vejr. Det er ikke den slags gulvvarme, vi laver mest af”, forklarer Jesper Skovborg Jakobsen.

Alle enheder styres automatisk efter temperatur af CTS-anlægget, der er placeret i kælderen under restauranten.

Når der skal varme på, er det fjernvarmeløsningen, der leverer, men når der skal køl på, bruger anlægget overskudskølevand fra Den Arktiske Ring ved siden af pandaanlægget i Zoologisk Have.

Opfordrer naturlig adfærd
Klimaet i Danmark ligger meget tæt på det, pandaerne kommer fra i naturen, men alligevel giver det god mening med lune og kølige flader i anlægget, siger zoolog Katrine Friholm fra Zoologisk Have.

”I Zoo skal alle dyr have mulighed for at termoregulere og opsøge ekstra afkøling eller varme alt efter, hvad de har brug for. Når varme- og afkølingsmulighederne er lavet i form af vandløb og kunstige sten og stammer, skyldes det, at vi både skal give dyrene muligheder for naturlig adfærd og samtidig give gæsten en ide om dyrets naturlige levested”, fortæller zoolog Katrine Friholm.

Klipper, sten, vandløb og træstammer er bygget op i grove stålkonstruktioner - nogle af dem med indlagt ”gulvvarme”, der er formet i sprøjtebeton og malet, så de ser naturlige ud. Dette er udført af firmaet ScenArea, som er specialister i kunstige klipper og landskaber.

Pandaanlægget i Zoo er tegnet af arkitekt Bjarke Ingels som et kæmpe Yin og Yang symbol, og Schønherr Landskabsarkitekter har designet indretningen af udeanlægget med vandløb, træer og sten.

Projektleder Christian Houmøller Christensen fra C5 VVS demonstrerer, hvordan installationen kan nås gennem en luge i den færdige sten. Foto: Neotherm..

Fortrinligt samarbejde
Der arbejdes stadig på højtryk for at blive klar til modtagelsen af de to pandaer fra Kina. Anlægget er placeret midt i Zoologisk Have, og det har været en udfordring at få den store byggeplads, samt de omkring 50 mand der har arbejdet på anlægget konstant, til at gå hånd i hånd med Zoo’s almindelige aktiviteter.

Men samarbejdet mellem de tre hovedentreprenører har været forbilledligt, fortæller projektleder Christian Houmøller Christensen fra VVS-entreprenøren C5.

”Det er ikke hver dag, man får lov til at bygge så specielt et byggeri. Hele anlægget er jo opbygget omkring dette Yin og Yang tegn, så derfor er der visse udfordringer i, at alt er rundt. Men anlægget bliver sindssygt smukt!”, siger Christian Houmøller Christensen fra C5 VVS.

Læs også: Middelfart Kommune: Det skal være nemt og billigt at bygge klimavenligt

I anlægget i Zoo kommer de to pandaer til at leve adskilt i hver deres del af udeanlægget det meste af året. Kun i brunstperioden på 4 dage om året vil de blive lukket sammen.

- SDN

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Varmepumpesalget i hopla: Bedste kvartal i flere år

Installator.dk

Teknologisk Institut overtager autorisationer

Installator.dk

Ny brancheforening vil bane vejen for flere batterier

Installator.dk

Nyuddannede elektrikere og vvs’ere kommer hurtigt i job

Installator.dk

Varmepumpesalget i hopla: Bedste kvartal i flere år

Installator.dk

Regeringen fremsætter akutplan for elnettet

Installator.dk

Sinal henter ny kommerciel direktør

Installator.dk

Batterier vinder frem hos boligejere og virksomheder

Installator.dk

Bravida får stor teknikentreprise på nyt datacenter

Installator.dk

TEKNIQ og Blik & Rør går sammen om mental trivsel

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - aften

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

25.08.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Avanceret objektorienteret programmering

Vil du opkvalificere dine evner inden for objektorienteret programmering? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få styrket dine kompetencer til at analysere og udvikle systemløsninger i din virksomhed.

Dato

26.08.2026

Tid

13:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Strategisk markedsføring

Vil du blive bedre til at bruge kundefokus og marketing, som en integreret del af virksomhedens strategiske arbejde? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at arbejde med strategisk markedsføring på alle niveauer.

Dato

26.08.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Solar Danmark
Kursus
Fejlfinding på installationer og maskiner

Lær at identificere og løse fejl hurtigt og sikkert i installationer og maskiner – med fokus på praktiske metoder, du kan bruge med det samme.

Dato

27.08.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Vejen

DTU
Efteruddannelse
Ledelse og forhandling

Vil du være en dygtig forhandler? Vil du have styr på forskellige forhandlingsteknikker og samtidig have indblik i ledelsesmæssige, etiske, moralske og magtmæssige aspekter i forhandlinger? Så tilmeld dig kurset Ledelse og forhandling, som også er et diplommodul.

Dato

27.08.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Cyber defence og ledelsesansvar

Vil du have kompetencer til at udvikle cyber sikkerhedsstrategier? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og bliv i stand til at identificere og vurdere sikkerhedsrisici for din virksomhed.

Dato

27.08.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup