Nu er det blevet billigere og nemmere at reducere varmeregningen

Stigende energipriser, dårligt indeklima, skimmelsvamp. Der er masser af gode argumenter for hvorfor man bør efterisolere og sikre et tilstrækkeligt tæt loftsrum. Dog har besværet og den samlede udgift af isoleringsarbejdet og især den obligatoriske etablering af dampspærre i nogle tilfælde fået boligejerne til at droppe forbedringen af deres hus.

Med eksplosivt stigende energipriser og frigivet friværdi i boliglånene er mange husejere klar til at investere i at nedbringe varmeregningen. Tidligere har en efterisolering per automatik betydet etablering af en dampspærre, hvilket har været omstændigt og dyrt. Reviderede retningslinjer fra BUILD har på baggrund af omfattende undersøgelser konkluderet, at man trygt kan efterisolere et loft uden brug af dampspærre, så længe loftet er sundt. Det betyder, at isolatørerne nu har mulighed for at tilbyde boligejerne en nemmere og billigere løsning. Dette har ROCKWOOL i samarbejde med ISOLINK illustreret ved hjælp af en typisk 70’er villa i Helsinge.

Læs også: Energioptimering går som varmt brød

Tilbage i 2019 kunne BUILD på baggrund en række dybdegående undersøgelser konkludere, at det ikke altid er nødvendigt at etablere dampspærre for at opnå et sundt loft. Det medførte nye retningslinjer for efterisolering af loftrum, hvor brugen af dampspærre ikke længere er en uundgåelig del af processen. Det kan spare isolatøren for en masse besvær og boligejeren for penge og gøre processen for begge parter kortere.

”Ved at efterisolere en bolig kan man allerede i løbet af fem til syv år have tjent investeringen ind igen. Derudover får man et markant bedre indeklima og huset stiger i værdi fra dag ét”, lyder det fra Søren Hartmann-Nue, teknisk konsulent hos Rockwool.

Kædens svageste led
Et af de hjem, der har kunnet efterisolere uden brug af dampspærre grundet de nye retningslinjer, er en 70’er bolig fra Helsinge i Nordsjælland. Ud fra inspektionen af loftrummet kunne man nemlig konkludere, at loftet i udgangspunktet var i fin stand; men loftslemmen skulle forbedres, for at loftet kunne kategoriseres som sundt og derved undvære dampspærre.

”Loftfladerne så rigtig fine ud, men loftlemmen var utæt, og luften strømmede ind, hvilket giver en køling. Med termofotografering var det relativt nemt at se, at loftlemmen skulle udskiftes eller justeres, før man efterisolerede”, påpegede Lars Due.

Læs også: Installatørpanelet om energikrisen og ordrebogen

Inden der blev efterisoleret, blev der derfor etableret en kant omkring loftslemmen, så den kunne holde tæt. Derefter blev der lagt omkring 250 mm yderligere isolering, og den gode ventilation i rummet blev sikret gennem vindkanter ude ved tagfoden. Dermed kunne huset isoleres forsvarligt uden brug af dampspærre, hvilket gjorde isoleringsopgaven mindre omstændig og mere økonomisk tilforladelig for boligejeren.

Dampspærre ikke nødvendigt ved sundt loft
Står man overfor et sundt loft, er det altså muligt at opnå store fordele ved efterisolering uden at skulle etablere dampspærre. Derfor bør håndværkere være opmærksomme på loftets tilstand, når de skal vurdere, om dampspærre er nødvendig for isoleringen.

”Som håndværker kan man undersøge det ved at gå ind og kigge på de typiske utætheder, der er i loftsflader. Det kan være omkring emhætten, elinstallationer, aftræk og forskellige gennembrydninger af loftet”, forklarer Lars Due, der er byggesagkyndig og indehaver af ISOLINK ApS. Han suppleres af Søren Hartmann-Nue:

”Et sundt loft er defineret ved at være lufttæt samt godt ventileret, og det må derfor ikke have sprækker og revner ved gennemboringer. God ventilation bidrager til at sikre, at der ikke opstår fugt eller skimmel”.