Ny rapport: Nødvendigt med mere sprinkling i P-huse
Biler udgør en betydeligt større brandbelastning end hidtil antaget. Og de står tættere end før i p-kældre og -huse. Det får i en ny rapport Dansk Brand- og sikringsteknisk institut til at anbefale sprinkling i flere p-kældre og-huse, end tilfældet er i dag. Med tilbagevirkende kraft.
Rapporten sætter spørgsmålstegn ved muligheden for at anvende naturlig brandventilation. Foto: DBI.
Biler er ikke, hvad de har været. For det første er de ikke kun drevet af forbrændingsmotorer, men kommer også som el- og hybridbiler. For det andet indeholder de i stadigt højere grad plastmaterialer og elektronik. Begge dele påvirker bilens brandtekniske egenskaber, og det kan have konsekvenser for brandsikkerheden i p-kældre og -huse – også kaldet garageanlæg.
Derfor har Bolig- og Planstyrelsen bedt DBI og Teknologisk Institut om at undersøge bl.a. brandsikkerheden i garageanlæg i Danmark, og den opgave er nu blevet til en rapport med det mundrette navn ‘Brandsikkerhed i garageanlæg, oplag af litium-ion batterier og batterier til solcelleanlæg i bygninger’.
”Rapporten ser nærmere på, hvilke konsekvenser den generelle udvikling på bilområdet har for sikkerheden og muligheden for indsatser i garageanlæg”, siger Lars Vædeled Roed, der er brandteknisk rådgiver hos DBI og medvirkende til udarbejdelsen af rapporten.
Mere energi og mindre plads
Rapporten omfatter også et litteraturstudie, som viser flere interessante aspekter. F.eks. er brandbelastningen fra en ny bil – uanset om der er tale om en elbil eller en konventionel bil med forbrændingsmotor – ca. 40% højere end den brandbelastning, man hidtil har regnet med.
”Der er faktisk ikke den store forskel på elbiler og konventionelle biler i forhold til brandbelastning. Litteraturstudiet viser, at den store brandbelastning kommer fra bilernes materialer, der består af mere og mere plast. Desuden bliver bilerne større og større”, siger Lars Vædeled Roed.
Hertil kommer, at pladsen mellem bilerne i garageanlæggene er blevet mindre, fordi man prioriterer plads til flere biler. Parkeringsbåsene og afgangs- og udgangsveje er smallere, hvilket øger risikoen for brandspredning mellem bilerne. Herudover viser studiet, at elbiler tilsyneladende bryder mindre i brand; til gengæld udgør de en indsatstaktisk udfordring, når de brænder. Dels pga. vanskelig adgang til batteriet og dels pga. risiko for thermal runaway (hvor batteriet udvikler varme på egen hånd over en lang periode og kan bryde i brand) og et deraf følgende behov for at fjerne elbilen fra garageanlægget.
Anbefaler sprinkling i nye og gamle anlæg
Baseret på litteraturstudiet indeholder rapporten også en risikovurdering og -analyse af personsikkerheden i garageanlæg og en gennemgang af de danske regler og vejledninger for byggeri af garageanlæg. Og her er konklusionen fra DBI klar.
”Med en større brandbelastning fra biler og smallere parkeringsbåse er risikoen for brandspredning større end tidligere, og forholdene for en vellykket indsats fra beredskabet er ringere. Dermed kan garageanlæg, der f.eks. er sikrede med brandteknisk dimensionering efter de hidtidige kriterier være problematiske, fordi man har regnet med en lavere brandbelastning og et begrænset antal brændende biler. I de tilfælde vil der være behov for at genbesøge dimensioneringen”, siger Lars Vædeled Roed.
Men garageanlæg, der er godkendt efter Eksempelsamlingen og i de præaccepterede løsninger til bygningsreglementet på området, kan også være problematiske.
”Det eksisterende krav om sprinkling af garageanlæg træder i kraft for de fleste anlæg på 1.000 m2 og derover. Men risikoen for brandspredning er også for stor i mindre anlæg, så derfor er rapportens anbefaling, at alle garageanlæg på over 150 m2 bør sprinkles. Dette gælder særligt for bygninger, der også indeholder bygningsafsnit, hvor personer overnatter, dvs. f.eks. etageboligbyggeri, hoteller, plejehjem mv.”, siger Lars Vædeled Roed og fortsætter:
”Anbefalingen omfatter både eksisterende og fremtidige anlæg – og også anlæg på under 150 m2, hvor der er mere end 6-7 biler. Der er i udlandet set temperaturkurver ved brande i garageanlæg, der var voldsommere end standardbrandkurven”, siger han.
Risikoen for brand i garageanlæg er især stor, når anlægget indgår som en del af en anden bygning – i form af en p-kælder, eller når de nederste etager i en bygning anvendes til parkering.
Naturlig brandventilation eller ej
Rapporten sætter desuden spørgsmålstegn ved muligheden for at anvende naturlig brandventilation. Konceptet er, at en bestemt procentdel åben facade kan lede varme væk fra en eventuel brand og dermed hindre brandspredning. Men der er i udlandet set flere eksempler på hurtig brandspredning i åbne garageanlæg med brandventilation via facaden.
”Vi er usikre på, om det koncept fungerer i virkeligheden. Hvis kravene til sprinkling ikke er dimensioneret rigtigt, er det heller ikke sikkert, at kravene til ventilation og dermed muligheden for at anvende naturlig brandventilation er det”, siger Lars Vædeled Roed.
Det anbefales ligeledes at have ABA-anlæg, da studier af brande viser, at man ikke kan regne med, at parkerede brugere alarmerer brandvæsenet i tilfælde af brand.
Grund til at se på reglerne på området
Betyder det så, at alle garageanlæg er tikkende bomber, kunne man måske spørge sig? Ikke helt.
”For at se en hændelse med store konsekvenser skal andre faktorer falde sammen – som f.eks. brand og maksimal personbelastning. Rapporten beskriver området og indikerer, at der er god grund til at se på regler og vejledninger med tilbagevirkende kraft. For selvom personer i et garageanlæg kan komme ud ved brand, kan branden påvirke resten af bygningen, tabet af værdier vil være stort, og bygningen vil efterfølgende være ubrugelig i en længere periode”, siger Lars Vædeled Roed.
DBI og Teknologisk Institut har overdraget rapporten til Bolig- og Planstyrelsen, der er myndighed på området.
Læs mere om DBI’s arbejde med brandsikkerhed for transport og vedvarende energi.
-AKJ
