Politisk nølen kan koste fjernvarmekunder i Viborg 700 mio. kr.

Efter et længere pres fra en række organisationer, erklærede regeringen sig tidligere på året klar til at fjerne det prisloft, der er en barriere for at udnytte overskudsvarme. Siden er intet dog sket. Og nu truer et nyt prisloft snart.


Forbrugerne går glip af ”voldsomme besparelser (…) hver måned prisloftet består”. Sådan skriver Viborg Varme i et brev til klimaminister Lars Aagaard. Samlet kan den manglende udnyttelse af overskudsvarme fra bl.a. Apple over en 20-årig periode koste fjernvarmekunderne i Viborg 712 mio. kr. svarende til tre mio. kr. om måneden, vurderer Viborg Varme.

Apple har tilbudt Viborgs fjernvarmekunder at levere overskudsvarmen fra virksomhedens datacenter gratis. Men det må Viborg Varme altså takke nej til på grund af et statsligt prisloft på overskudsvarme og i stedet købe og fyre med naturgas.

Sagen i Viborg er ifølge SYNERGI - en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild langt fra unik. Over hele landet må overskudsvarme-projekter droppes eller står i stampe som følge af prisloftet.

Det er helt uforståeligt, at regeringen vælger at fortsætte opvarmningen af de danske bygninger med kul og gas frem for med grøn overskudsvarme. Det mener SYNERGI-formand Bendt Bendtsen:

”I Danmark vil vi gerne mindske CO2-udledningen, vi vil gerne af med russisk gas, vi vil gerne have konkurrencedygtige virksomheder, og vi vil gerne give danskerne lavere energiregninger. Prisloftet på overskudsvarme leverer det stik modsatte. Hver dag regeringen sidder på hænderne, fosser overskudsvarme fra industrien, datacentre, supermarkeder og andre steder ud i atmosfæren i stedet for at blive genanvendt som grøn varme. Snart truer et nyt prisloft, der ikke bare kan bremse kommende, men også eksisterende overskudsvarme-projekter. Det er en rigtig dårlig situation”, siger Bendt Bendtsen.

”Prisloftet sætter en stopper for mange gode projekter, der både kan gøre varmen billigere for kunderne og spare klimaet for udledningen af drivhusgas, samtidig med at man begrænser investeringen i nye grønne energikilder. Prisloftet skal væk. Det er det, vi og hele den grønne sektor fortsat venter på, så vi kan komme videre med den grønne omstilling og i øvrigt indfri de politiske ambitioner om øget brug af overskudsvarme”, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Morten Abildgaard, direktør i Viborg Varme, er utilfreds med, at prisloftet blokerer for grøn og billig varme til fjernvarmekunderne i Viborg:

”Politikerne har med prisloftet opfundet løsningen på et problem, der ikke eksisterer. I Viborg tjener prisloftet ikke andet formål end at bremse den grønne omstilling og fordyre varmeregningen. Det er bureaukrati af værste skuffe, at vi skal takke nej til gratis grøn overskudsvarme og købe sort naturgas i stedet. Jeg håber, regeringen tænker sig om og afskaffer prisloftet hurtigst muligt”, siger Morten Abildgaard.
Tilbage i november 2023 lancerede SYNERGI, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri og Intelligent Energi udspillet ”Overskudsvarme: Fra sort spild til grøn ressource” med forslag til, hvordan Danmark i højere grad udnytter den enorme grønne ressource i overskudsvarme. Fx genanvendes kun ca. 13 pct. af den industrielle overskudsvarme i dag i Danmark.

Omdrejningspunktet i udspillet var helt at fjerne prisloftet, der hæmmer genanvendelse og er unødvendig dobbeltregulering, fordi overskudsvarme allerede er underlagt regulering, der sikrer varmekunderne de billigste løsninger.

I januar åbnede regeringen for at fjerne prisloftet – men siden er intet sket. I stedet ventes et nyt prisloft for 2025 snart at blive meldt ud, hvis ikke regeringen tager en anden beslutning inden.

-mauh

Fakta om overskudsvarme

Alene i Danmark spildes hvert år 11,4 terawatt-timer (tWh) svarende til mere end det dobbelte af Danmarks fjernvarmeproduktion fra olie, fossil gas og kul i 2022. I Europa er spildet samlet 2.860 tWh. Det viser en analyse fra Danfoss. Overskudsvarme har dermed potentiale til stort set at dække EU’s samlede behov for varme i boliger og servicesektoren.


I dag leverer overskudsvarme blot 3,5 pct. af fjernvarmen i Danmark. Men overskudsvarme alene fra industrien har potentiale til at give grøn varme til 100.000 husstande. I 2045 kan hele fjernvarmeforbruget ifølge Varmeplan Danmark dækkes af overskudsvarme og geotermi.

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Teknisk seminar om 3 fasede UPS

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Relateret indhold

15.04.2025Installator.dk

Nyt samråd truer: Uro om gasfyr og fjernvarmeplaner

07.04.2025Installator.dk

Kunder ramt af voldsomme fjernvarmepriser – én kunde slipper dog for enorm regning

03.04.2025METRO THERM A/S

Sponseret

Varmt vand uden problemer i over 60 år

02.04.2025Installator.dk

Kredsløb skal forsyne nye kunder med fjernkøling

21.03.2025Installator.dk

Forbrugerråd opfordrer fjernvarmekunder i Odsherred til at klage

19.03.2025Installator.dk

50.000 boliger koblet på i 2024

18.03.2025Installator.dk

Fjernvarme Fyn melder sig ind i Green Power Denmark

12.03.2025Installator.dk

Energi på Toppen sætter fokus på beredskab

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Bekendtgørelser og standarder

Vil du håndtere el-installationer, anlæg og mellemspændingsdistributionsanlæg inden for reglerne? KEA giver dig redskaberne til at gøre det.

Dato

23.04.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Bygningsautomatik for FM-ledere

Hvad enten du er leder eller specialist, er der i rollen behov for at forstå de bygningsautomatiske anlæg, som styrer alt fra varme og ventilation til lys og køl.

Dato

23.04.2025

Tid

08:30

Sted

København NV

Alcadon ApS
Webinar
Transformer din PDU til en pengemaskine - og vælg den rette PDU til fremtiden

Et webinar til alle som arbejder med PDU!

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Webinar - Online

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Varmepumper - VE-installatør

Vil du være VE-installatør af varmepumper? KEA får dig klar til godkendelse.

Dato

25.04.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup + Online

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen

På faget Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen lærer du at vurdere byggesagens juridiske problemstillinger på baggrund af en juridisk granskning og kunne formidle disse til byggesagens samarbejdspartnere.

Dato

28.04.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup + Online

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Ringsted)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

29.04.2025

Tid

08:00

Sted

Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted