Wicotec Kirkebjerg A/S

Slået op d. 04.12.2024

Projektleder for El på Mary Elizabeths Hospital

Skal du med på holdet som bygger Rigshospitalet​​​s kommende hospital for børn, unge, gravide og deres familier? Vil du være en del af et ambitiøst team, hvor samarbejde og faglighed er i højsædet? Så er du måske vores nye kollega!

Stilling
Projektleder
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Hovedstaden
Arbejdssted
Taastrup
Kontaktmail
neto@wk.dk
Ansøgningsfrist
30.01.2025
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Vi søger netop nu en projektleder som kan indgå i vores stærke el-team der er i fuld gang med byggeriet af Mary Elizabeths Hospital.

Mary Elizabeths Hospital er et stort og komplekst byggeri, der skal ende med, at blive et banebrydende hospital for børn, unge, gravide og deres familier.
Vi stolte af at være med til at realisere dette byggeri sammen med de vores øvrige fagteams.
Al dette gøres sammen med vores gode samarbejdspartnere i byggeledelsen, bygherreorganisationen og andre entreprenører.

At bygge for børn er noget ganske særligt. Så visioner, ambitioner og viljen til at lykkes er i top hos alle på projektet.

Jobbet som projektleder hos WK

Som projektleder skal du være med til at drive projektet, i samarbejde med de forskellige fag, som projektet indebærer. Dertil skal du være med til at sikre, at gennemførelsen sker så optimalt, som muligt i forhold til kundens forventninger, anvendelsen af ressourcer og den samlede økonomi. Det indebærer blandt andet:

  • Indgå i et velfungerende team af andre funktionærer
  • Arbejde målrettet med konkrete ansvarsområder
  • Udføre opgaver, både selvstændigt og sammen med dine kollegaer
  • Føre tilsyn med egenproduktionen med fokus på udførselskrav og kvalitet

I WK har vi fokus på trivsel og jobglæde, og vi har alle til opgave, at bidrage til hjælpsomhed og støtte. Som projektleder vil du indgå i et team, hvor netop samarbejde er nøgleordet - det gælder både på kontoret og på byggepladsen hos vores dygtige montører.

Er du vores nye kollega?

Vi forestiller os, at du er uddannet elektriker, el-installatør eller har anden teknisk baggrund.

Herudover forestiller vi os, at du har:

  • Erfaring fra tidligere projekter/byggepladser
  • Har lysten at være med til at bygge verdens bedste hospital for børn, unge, gravide og deres familier
  • Lyst til at arbejde i teams og vægter samarbejde højt

Arbejdsglæde og samarbejde

Vi tror på, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv i samarbejdet med kunderne. Sammen skaber vi gode oplevelser og de gode løsninger for vores kunder. Vi ved godt, at arbejdsglæde ikke kommer af sig selv, men vi tror på, at vi alle har et ansvar for at skabe arbejdsglæde – uanset hvad vores rolle er.

Vil du med på holdet?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning via linket nedenfor. Læs mere om os på www.wk.dk, eller kontakt Niels Thorup, Projektchef EL, på neto@wk.dk for spørgsmål om stillingen.

Wicotec Kirkebjerg er en landsdækkende teknikentreprenør og servicepartner. Vi fokuserer på markederne byggeri, industri og infrastruktur inden for vores kernekompetencer el, VVS, ventilation og anlæg. Vi omsætter for mere end 2,5 milliarder kroner om året og beskæftiger 1.800 medarbejdere.

Ansøgningsfrist: 31. januar 2025

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.