Kollegaerne kan bande, råbe og høre så meget dårligt musik i radioen, som de har lyst til, uden at det generer 30-årige Rasmus Vinter Larsen. Han er nemlig døv. Og så er han en uundværlig medarbejder og en god kollega
Rasmus håber på, at han kan være med at at bane vejen for andre med hørevanskeligheder. PR-foto.
Rasmus Vinter Larsen er dygtig med en skruetrækker. Han arbejder koncentreret, er en stabil arbejdskraft, og så er han nysgerrig efter at lære mere. Tilfredsheden med ham blandt kollegaer og chefer på byggepladsen ved plejehjemmet Ørbygård på Medelbyvej i Rødovre er derfor stor.
Læs også: Udfordrende el-arbejde ved nyt madkulturhus og metrostation
”Vi er meget glade for at have Rasmus ansat”, siger Uffe T. Petersen, elektrikerformand hos Frandsen El, hvor Rasmus har været i lære siden april.
Ros fra chefer og kolleger lå ellers ikke i kortene, da Rasmus for omkring et år siden gik i gang med at søge en læreplads. Bare det at komme til ansættelsessamtale viste sig nemlig at være en stor udfordring:
”Så snart jeg skrev i mine ansøgninger, at jeg er døv, blev jeg afvist. Jeg fik afslag på afslag”, fortæller Rasmus Vinter Larsen.
Rasmus har været døv siden han blev født, og selvom hans stemmebånd fungerer, som det skal, kan han på grund af sin manglende hørelse ikke formulere ord mundtligt.
”Rigtig mange mennesker kender ikke til det med at være døv, og derfor tør de ikke ansætte døve. Men jeg synes, at alle mennesker skal have en chance for at bevise, hvad de kan. Derfor er jeg rigtig glad for at have fået chancen her hos Frandsen El”, siger Rasmus.
Tolk, sms’er og kropssprog
De største kommunikationsudfordringer ved at være i elektrikerlære som døv opstår, ifølge Rasmus, når der for eksempel skal trækkes kabler mellem vægge eller etageadskillelser.
Heldigvis er problemerne ikke større, end at de sagtens kan løses. Fordi Rasmus er under uddannelse, har han tilknyttet en tegnsprogstolk to gange om dagen.
Om morgenen, når dagens opgaver gennemgås, er der for eksempel en tolk tilstede for at sikre, at der ikke opstår misforståelser.
”Og når der ikke er en tolk, så sms’er vi med hinanden og bruger kropssprog. Det er folk rigtig gode til”, fortæller Rasmus.
”Selvfølgelig kræver det lidt ekstra ressourcer at ansætte en døv, men udfordringerne er langt mindre, end man måske kunne tro”, fortæller Casper Bøge Wielsøe, der er projektleder hos Frandsen El, og fortsætter:
”I sidste ende er det jo et spørgsmål om lærlingens indstilling overfor arbejdet. Hørelsen betyder ikke så meget, hvis personen er indstillet på at lære. Med Rasmus har vi fået en rigtig god elev”.
Og fordelene stopper ikke ved Rasmus’ velvillige indstilling. Ved at ansætte en døv stiger kravene til den daglige kommunikation, og det er noget, hele virksomheden kan lære af, mener Wielsøe.
Plads til både faglighed og fodbold
I skurvognen på byggepladsen er håndværkerne enige om, at det også må have sine fordele at være døv. For eksempel bliver Rasmus ikke generet af larm fra byggepladsen, og så slipper han for at høre den dårlige musik i radioen, griner Rasmus selv.
Selvom han ikke kan høre, er han alligevel en del af fællesskabet. I messenger-gruppen på Facebook er han lige så aktiv som kollegerne, og i frokostpausen har han og Frandsen El prioriteret at lægge en del af de tolketimer, som det offentlige stiller til rådighed.
”Der er ikke et ubegrænset antal tolketimer, men vi har alligevel prioriteret, at vi gerne vil bruge en del af tolketimerne i frokostpausen og ikke på byggepladsen. Det er vigtigt for os, at Rasmus er en del af fællesskabet, og at han er med, både når drengene taler om fodbold og ferier, og når de taler om faglighed og arbejdsopgaver”, fortæller Casper Bøge Wielsøe.
Selvom Rasmus er glad for sin læreplads, så glæder han sig alligevel til at få svendebrevet i hus engang i 2022. Drømmen er, at han efterfølgende kan komme til at arbejde med grøn omstilling - det er nemlig det, han brænder mest for.
Læs også: Elinstallationsvirksomhed uddanner sin egen arbejdskraft
Og så håber han, at han kan være med til at bane vej for andre med hørevanskeligheder, så de i højere grad vurderes ud fra deres personlige kvalifikationer og ikke evnen til at høre.
”Det er fedt at komme her og vise, at man dur til noget. Måske kan det bane vej for andre”, lyder det fra den kommende elektriker.
Relaterede partnere
Branchen
SMV’ere skal også have adgang til almene renoveringsmilliarder
Med den politiske aftale om renovering af almene boliger, kan der sættes gang i tiltrængte renoveringer landet over. Det er glædeligt, lyder det fra SMVdanmark, der opfordrer til, at opgaverne bydes ud i fagentrepriser, så små og mellemstore virksomheder får mulighed for at byde på dem.
Branchen
Blik og Rør præsenterer grønne forslag til vækst
Blik- og Rørarbejderforbundet har offentliggjort et udspil med 10 forslag til indsatser, som vil styrke klimaet og byggesektoren i genopbygningen af landets økonomi.
Byggeri
Ny vejledning skal afhjælpe problematisk skolerenovering
En ny branchevejledning for indeklima i skoler skal tilpasses de strenge indeklimakrav, så det motiverer til at renovere i stedet for at lade stå til.
Branchen
Brancheorganisation: Gode takter i klimaudspil – men der skal mere til
Der er forsigtig optimisme at spore hos Tekniq Arbejdsgiverne efter offentliggørelsen af første del af regeringens klimaplan. Den lægger op til at gøre det billigere at skifte fra sort til grøn opvarmning, mener brancheorganisationen.
Branchen
Corona får boligejere til at aflyse håndværkeren
På trods af den løbende genåbning af samfundet, er der stadig flere private boligejere, som aflyser håndværkeraftaler. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.
Branchen
NKT skal tilslutte dansk solcellepark til elnettet
Det danske elnetselskab N1 forbereder sig på at slutte den danske solcellepark Vandel III til elnettet for at styrke den grønne omstilling. NKT har vundet ordren på at installere et vidstrakt højspændingskabel til at forstærke det lokale elnet og sikre effektiv distribution.