Rasmus er døv og en hamrende dygtig elektrikerlærling

Rasmus Vinter Larsen er dygtig med en skruetrækker. Han arbejder koncentreret, er en stabil arbejdskraft, og så er han nysgerrig efter at lære mere. Tilfredsheden med ham blandt kollegaer og chefer på byggepladsen ved plejehjemmet Ørbygård på Medelbyvej i Rødovre er derfor stor.

Læs også: Udfordrende el-arbejde ved nyt madkulturhus og metrostation

”Vi er meget glade for at have Rasmus ansat”, siger Uffe T. Petersen, elektrikerformand hos Frandsen El, hvor Rasmus har været i lære siden april.

Ros fra chefer og kolleger lå ellers ikke i kortene, da Rasmus for omkring et år siden gik i gang med at søge en læreplads. Bare det at komme til ansættelsessamtale viste sig nemlig at være en stor udfordring:

”Så snart jeg skrev i mine ansøgninger, at jeg er døv, blev jeg afvist. Jeg fik afslag på afslag”, fortæller Rasmus Vinter Larsen.

Rasmus har været døv siden han blev født, og selvom hans stemmebånd fungerer, som det skal, kan han på grund af sin manglende hørelse ikke formulere ord mundtligt.

”Rigtig mange mennesker kender ikke til det med at være døv, og derfor tør de ikke ansætte døve. Men jeg synes, at alle mennesker skal have en chance for at bevise, hvad de kan. Derfor er jeg rigtig glad for at have fået chancen her hos Frandsen El”, siger Rasmus.

Tolk, sms’er og kropssprog
De største kommunikationsudfordringer ved at være i elektrikerlære som døv opstår, ifølge Rasmus, når der for eksempel skal trækkes kabler mellem vægge eller etageadskillelser.

Heldigvis er problemerne ikke større, end at de sagtens kan løses. Fordi Rasmus er under uddannelse, har han tilknyttet en tegnsprogstolk to gange om dagen.

Om morgenen, når dagens opgaver gennemgås, er der for eksempel en tolk tilstede for at sikre, at der ikke opstår misforståelser.

”Og når der ikke er en tolk, så sms’er vi med hinanden og bruger kropssprog. Det er folk rigtig gode til”, fortæller Rasmus.

”Selvfølgelig kræver det lidt ekstra ressourcer at ansætte en døv, men udfordringerne er langt mindre, end man måske kunne tro”, fortæller Casper Bøge Wielsøe, der er projektleder hos Frandsen El, og fortsætter:

”I sidste ende er det jo et spørgsmål om lærlingens indstilling overfor arbejdet. Hørelsen betyder ikke så meget, hvis personen er indstillet på at lære. Med Rasmus har vi fået en rigtig god elev”.

Og fordelene stopper ikke ved Rasmus’ velvillige indstilling. Ved at ansætte en døv stiger kravene til den daglige kommunikation, og det er noget, hele virksomheden kan lære af, mener Wielsøe.

Plads til både faglighed og fodbold
I skurvognen på byggepladsen er håndværkerne enige om, at det også må have sine fordele at være døv. For eksempel bliver Rasmus ikke generet af larm fra byggepladsen, og så slipper han for at høre den dårlige musik i radioen, griner Rasmus selv.

Selvom han ikke kan høre, er han alligevel en del af fællesskabet. I messenger-gruppen på Facebook er han lige så aktiv som kollegerne, og i frokostpausen har han og Frandsen El prioriteret at lægge en del af de tolketimer, som det offentlige stiller til rådighed.

”Der er ikke et ubegrænset antal tolketimer, men vi har alligevel prioriteret, at vi gerne vil bruge en del af tolketimerne i frokostpausen og ikke på byggepladsen. Det er vigtigt for os, at Rasmus er en del af fællesskabet, og at han er med, både når drengene taler om fodbold og ferier, og når de taler om faglighed og arbejdsopgaver”, fortæller Casper Bøge Wielsøe.

Selvom Rasmus er glad for sin læreplads, så glæder han sig alligevel til at få svendebrevet i hus engang i 2022. Drømmen er, at han efterfølgende kan komme til at arbejde med grøn omstilling - det er nemlig det, han brænder mest for.

Læs også: Elinstallationsvirksomhed uddanner sin egen arbejdskraft

Og så håber han, at han kan være med til at bane vej for andre med hørevanskeligheder, så de i højere grad vurderes ud fra deres personlige kvalifikationer og ikke evnen til at høre.

”Det er fedt at komme her og vise, at man dur til noget. Måske kan det bane vej for andre”, lyder det fra den kommende elektriker.