Rybners gør flygtninge klar til job i byggebranchen

Et kursus på Rybners Kursuscenter har nu sendt 14 motiverede flygtninge mod arbejde i byggebranchen.

På baggrund af en samtale med i alt 45 flygtninge, blev 15 mand udvalgt til forløbet. De talte seks forskellige sprog, havde en aldersspredning fra 23 år til 54 år og en opholdstid i Danmark, som strakte sig fra 8 år til blot 3 måneder. De var med andre ord meget forskellige, men havde alle samme mål; at komme i arbejde.

Det vigtigste var viljen til nå målet. Og vi må sige, at de 14 mand, der gennemførte kurset virkelig viste, at de ville. Med meget begrænset fravær (under 2% for 14 mand på seks ugers kursus) udviste de stor mødestabilitet. Der blev knoklet så hårdt, at undervisere var meget imponerede. De var foran tiden og kunne tage sig endnu bedre tid til at sikre sig, at alle var med.

I løbet af de seks uger blev der arbejdet med alt fra sikkerhed, faldsikring, epoxy, varmt arbejde, gipsarbejde, tagarbejde til stilladsarbejde. Derudover har de ca. en gang ugentligt været på jobcenter, hvor de er blevet undervist i arbejdsmarkedet, holdninger på arbejde, økonomi og flere basale ting, så de blev bedst muligt klædt på til erhvervslivet.

Forløbet har givet pote for deltagerne. En er blevet ordinært ansat, otte mand er startet i løntilskud og fem er i fire ugers praktik med henblik på IGU-ansættelse.

Den yngste mand på holdet, som stoppede efter to uger, er efterfølgende blevet fastansat inden for køkkenbranchen.

Mere fra...

Ukrainske flygtninge bliver klædt på til job i industrien

06.09.2022Rybners Kursuscenter

Sponseret

12.06.2019Rybners Kursuscenter

Sponseret

Rybners gør flygtninge klar til job i byggebranchen

29.05.2019Rybners Kursuscenter

Sponseret

Ny administrerende direktør på Rybners

15.05.2019Rybners Kursuscenter

Sponseret

På blot 6 uger har ledige opkvalificeret sig inden for serveringsområdet