Sanistål og Hikvision indgår distributionsaftale på intercom, alarm og HiWatch
Sanistål har indgået aftale med Hikvision om distribution af deres Intercom, Alarm og HiWatch-produkter. Aftalen gælder i første omgang det danske marked.
Ivan Bjørn, Michael Hygild & Peter Brems-Eskildsen..
Vi ser samarbejdet med Hikvision på intercom, alarm og HiWatch serien som en stærk tilføjelse til vores sikringsprogram i Sanistål. Vores dedikerede sikringsteam, har længe efterspurgt løsninger på intercom, alarm og video. Aftalen giver Saniståls kunder mulighed for at få adgang til en bred portefølje af profesionelle produkter, fra verdens førende sikringsproducent, siger Jan Bo Petersen, salgsdirektør i Sanistål.
Hikvision opkøbte i 2016 Pyronix - UK’s største producent af alarm produkter. Med mere end 30 års erfaring, og med markedsledende teknologier, er vi nu klar til at jagte samme position på de europæriske markeder. Aftalen med Sanistål giver os en stærk fokuseret partner, som med deres store tilstedeværelse kan bringe Pyronix og Hikvisions egen alarmserie AXHub til markedet, siger Michael Hygild – Business Unit Manager Hikvision
Endvidere har vi længe ledt efter en distributør til vores HiWatch serie, som er et professionelt videoovervågningssortiment, til de mindre løsninger. Det er vores vurdering at Sanistål med deres store kundedatabase, og brede geografiske tilstedeværelse, er det helt rigtige match for dette. Endvidere har Sanistål en fokuseret og spændende strategi for det danske intercom marked, som Hikvision ser frem til at være en del af.
Sanistål er en spændende virksomhed, som har mange arbejdsområder, der strækker sig udover de områder som aftalen indeholder. Nu starter vi med tre fokuserede produktområder, og så er det klart, at vi allerede sætter dialogen igang for at se om samarbejdet på sigt skal indeholde flere forretningsområder, afslutter Michael Hygild.