Top 8 trends for sikkerhedsindustrien i 2022

I Hikvision ser vi 2022 som et enormt spændende år. Markedet indenfor sikkerhed udvikler sig konstant. Vi har samlet 8 top trends om vi ser frem til og har nogle tanker om.

Top 8 trends for sikkerhedsindustrien i 2022

På vej ind i 2022 fortsætter verden med at udholde pandemien. Men sikkerhedindustrien har uden tvivl fortsat med at at omstille, tilpasse og udvikle sig på trods af situationen. Flere tendenser er endda accelereret. Ud over traditionel ”fysisk sikkerhed” bliver et væld af områder som kunstig intelligens, cloud computing, IoT og cybersikkerhed hurtig udviklet af store og små pionerer i vores branche.

Sikkerhedsindustrien er efter alt at dømme i et stadie, hvor den er i gang med at omdefinere sig selv. Branchen bevæger sig fra ren sikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse til at omfatte et bredere aktivitetsområde, der vil udvide sikkerheden og samtidig bringe nye niveauer af intelligens og bæredygtighed til lokalsamfund, virksomheder og samfundet.

Her vil Hikvision gerne dele nogle af vores ideer og forventninger om nøgletrends, som sandsynligvis vil påvirke sikkerhedsindustrien i 2022 og måske endda længere ud i fremtiden.

1. AI vil være overalt

I dag er kunstig intelligens ret almindelig i sikkerhedsindustrien. Flere af branchens kunder begynder at se værdien af AI og har fundet nye anvendelsesmuligheder for AI-applikationer i forskellige scenarier. Sammen med ANPR, automatiserede hændelsesalarmer og reduktion af falske alarmer bliver AI-teknologier brugt til bredere applikationer, såsom detektion af værnemidler, fald-detektion for ældre, mine detekteringer og meget mere. I mellemtiden har vi også set mere samarbejde på tværs af branchen, hvor sikkerhedsproducenter åbner deres hardwareprodukter til tredjeparts AI-applikationer og lancerer åbne platforme, hvor kunderne kan skabe og træne deres egne algoritmer til at opfylde deres skræddersyede behov.

AI er en af de grundlæggende teknologier, der er med til at forandre sikkerhedsindustrien. Ved at drage fordel af både optimeringen af algoritmer, den forbedrede computerydeevne og de reducerede omkostninger til chips på grund af teknologiske fremskridt inden for semiconductors i de seneste år, danner AI-applikationer gradvist de grundlæggende funktioner og kapaciteter, der accepteres af alle sektorer i industrien. Vi forudser en endnu stærkere tendens til at hævde at “AI vil være overalt”.

2. AIoT vil digitalisere og gennemsyre vertikaler

Med flere sikkerhedskameraer og andre sikkerhedsenheder, der er forbundet til netværket, er sikkerhedsindustrien ved at blive en vigtig del af en IoT-verden, der bidrager til dens visuelle muligheder. Det er tydeligt, at grænserne for sikkerhedsindustrien udviskes og går langt ud over den fysiske sikkerhedsarena. I mellemtiden gør populariseringen af AI-teknologien det muligt for de tilsluttede enheder at blive intelligente “ting” i IoT-verdenen. Kombinationen af AI og IoT, eller som vi kalder det AIoT, bringer sikkerhedsindustrien til et højere niveau, ved at automatisere arbejdsgange og procedurer i virksomheder og hjælper med den digitale transformation af forskellige vertikaler såsom energi, logistik, fremstilling, detailhandel, uddannelse, sundhedsvæsen mv.

Fra vores perspektiv bringer AIoT flere muligheder til industrien med hurtigt voksende applikationer til sikkerhedsenheder og -systemer. I mellemtiden føjes højere opfattelsesevner som radar, Lidar, temperaturmåling, fugtighedsregistrering og gaslækagedetektion til systemer for at gøre dem mere kraftfulde. Disse typer af enheder udfører adskillige opgaver, som for blot få år siden krævede flere forskellige enheder - der både dækker sikkerhedsfunktioner og andre intelligente funktioner til en verden i digital fremgang.

3. Konvergerede systemer vil nedbryde datasiloer

Både i private virksomheder og i den offentlige servicesektor vil man benytte chancen for at slippe for hindrende “datasiloer”. Data og information, der er spredt og isoleret i forskellige systemer eller grupper skaber barrierer for informationsdeling og samarbejde, hvilket forhindrer ledere i at få et holistisk syn på deres drift. Her har konvergensen af forskellige informationssystemer vist sig at være en effektiv tilgang - forhåbentlig nok til at nedbryde disse siloer.

Det er klart - tendensen i sikkerhedsbranchen har været at gøre en indsats for at konvergere systemer hvor det er muligt, herunder video, adgangskontrol, alarmer, brandforebyggelse og beredskabsstyrelse, for at nævne nogle få. Ydermere konvergerer flere ikke-sikkerhedsmæssige systemer, såsom menneskelige ressourcer, økonomi, lagerbeholdning og logistiske systemer til ensartede ledelsesplatforme for at øge samarbejdet og støtte ledelsen i bedre beslutningstagning baseret på en mere omfattende data analyse.

4. Cloud-baserede løsninger og tjenester vil være afgørende

Ligesom AI er Cloud ikke en ny trend i vores branche, men den er i vækst. I både små og store virksomheder kan vi se momentum for at presse flere og flere virksomheder til at udnytte cloud-baserede sikkerhedsløsninger og tjenester. Som vi selv er vidne til nu, har pandemien fremskyndet bevægelsen til cloud-baserede operationer for mennesker og virksomheder rundt om i verden.

Alle virksomheder ønsker platforme eller tjenester, der tilbyder enkelthed, med så få aktiver at administrere som muligt og en opsætning, der er så enkelt som muligt. Det er netop her, cloud-løsninger leverer. Med en cloud-hosting-infrastruktur er der ikke behov for en lokal server eller software. Brugere kan nemt tjekke status for deres aktiver og virksomheder i realtid, modtage sikkerhedshændelser og alarmer hurtigt og indsætte nødberedskab ved blot at bruge en mobilapp. For en sikkerhedsvirksomheds forskellige operatører giver cloud-løsninger mulighed for eksternt at hjælpe deres kunder med at konfigurere enheder, rette fejl, vedligeholde og opgradere sikkerhedssystemer og levere bedre service, der skaber værditilvækst.

5. Krystalklare billeder vil være standard - når som helst, under alle forhold

Det er altid vigtigt for videoovervågningskameraer at leverre billeder i klarhed og fange detaljer 24 timer i døgnet, i ethvert vejr og under alle forhold. Kameraer med low-light teknologi, der gengiver billeder i høj opløsning og fuldfarve om natten og i næsten mørke omgivelser, har været meget velkomne på markedet. Vi ser den imponerende teknologi anvendt på flere kameramodeller, herunder 4K-, varifokale og PTZ-kameraer. Desuden anvendes højt performende sensorer, ISP-teknologi, og AI- algoritmer for at opnå klarere billeder ved dårlig sigtbarhed -  hvilket gør det muligt for kameraer at bevare klarhed og detaljer i visningen.

Når vi taler om billedteknologi kan tendensen til at inkorporere flere objektiver i nye kameraer ikke ignoreres. Single-linse‐kameraer er begrænset i deres evne til at få flere detaljer på større afstande og få hele billedet på store steder. De gør kun det ene eller det andet. Men ved at bruge to eller flere billedeobjektiver i ét kamera, kan multi-linse‐kameraer samtidig levere både panoramaer og detaljerede, zoomede visninger af det samme store sted. Applikationer, herunder lufthavne, havne, transitstationer, parkeringspladser, stadioner og pladser vil se disse multi-linsekameraer som en fordel på alle niveauer.

6. Biometrisk adgangskontrol vil give højere sikkerhed og effektivitet

I de seneste årtier har autoriseret adgangskontrol bevæget sig langt væk fra nøgler, pinkoder og ID-kort. Vi befinder os nu i færd med at træde ind i biometriens æra. Markedet for adgangskontrol er hurtigt ved at blive optaget af biometriske autentificeringer, fra fingeraftryk og håndfladegenkendelse til ansigt- og irisgenkendelse.

Biometrisk adgangskontrol giver i sagens natur fordele, såsom højere sikkerhed og effektivitet med reduceret forfalskning. De verificerer inden for sekunder - eller brøkdele af sekunder - og forhindrer unødvendig fysisk kontakt. Iris, håndfladeaftryk og ansigtsgenkendelse tilbyder berøringsfri adgangskontrol, en hygiejnisk praksis, der bliver mere og mere favoriseret som følge af pandemien.

7. Zero-Trust tilgangen vil være i fokus indenfor Cybersikkerhed

Med flere sikkerhedsenheder, der forbindes over internettet end nogen nogensinde havde forstillet sig, er cybersikkerhed blevet en enorm vigtig udfordring i branchen. Strengere regler for datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse er for nylig blevet indført på verdens nøglemarkeder, såsom EU’s GGDPR og datasikkerhedsloven i Kina, hvilket stiller højere krav til cybersikkerhed. I 2021 overbeviste adskillige skelsættende ransomware-angreb på en række forskellige virksomheder os utvetydige vendinger om, at virksomheder i alle brancher skal styrke deres netværkssikkerheds arkitektur og styrke deres onlinebeskyttelse.

Så hvordan adresserer vi de voksende cybersikkerhedsproblemer? Selvom konceptet faktisk udviklede sig i 2010, er udtrykket “Zero Trust” blevet et varmt ord i de senere år. Et strategisk initiativ, der er udviklet til at forhindre databrud ved at eliminere begrebet tillid fra en organisations netværksarkitektur. Zero Trust er forankret i en filosofi om “Never trust, always verify”. Konceptet er blevet bredt accepteret inden for IT-branchen, og det bevæger sig nu også langsomt men støt ind i det fysiske sikkerhedsområde, da det gradvist bliver en vigtig del at IoT-verdenen.

8. Grøn produktion og lavere CO2-emissions initiativer vil gøre store fremskridt

Der er konsensus om at initiativer med lav CO2 udledning er værdsat af samfund rundt om i verden. På sikkerhedsmarkedet har vi set produkter med lavt strømforbrug blive de foretrukne løsninger for kunderne, og efterspørgslen efter solcelledrevne kameraer er stigende.

I mellemtiden skubber lokale love, regler og politikker, der begrænser CO2-emissionsstandarder for producenter, industrier i retning af at indføre en mere miljøbevidst praksis i deres daglige drift og produktion. Det inkluderer brug af mere miljøvenlige materialer og vedtagelse af flere energieffektive designs i produkters fremstillingsproces. Vi er glade for at se, at flere producenter i sikkerhedsindustrien udforsker “grøn” fremstilling og er forpligtet til at sænke deres CO2-output. Selvom det vil tage tid, er bevægelsen begyndt. Vi forventer at se betydelige fremskridt på dette område i 2022.

Find ud af mere

Du kan finde ud af mere om de emner beskrevet her i artiklen eller læse om andre trends inden for sikkerhed ved at besøge Hikvisions Blog eller følge os på vores lokale LinkedIn side.

Mere fra...

07.11.2022HIKVISION Europe B.V.

Sponseret

Hikvision held its First Global ESG Conference in Geneva

04.11.2022HIKVISION Europe B.V.

Sponseret

Hikvision released the evolutionary eDVR Series with eSSD technology

15.03.2022HIKVISION Europe B.V.

Sponseret

Køkkenproducent forbedrer sikkerhed for personale og faciliteter med Hikvisions løsninger til branddetektion og tidlig varsling.

04.02.2022HIKVISION Europe B.V.

Sponseret

Top 8 trends for sikkerhedsindustrien i 2022

Hikvision Environmental, Social and Governance Report 2020

17.01.2022HIKVISION Europe B.V.

Sponseret

09.07.2021HIKVISION Europe B.V.

Sponseret

Hikvision announces Hik-ProConnect integration with Sentinel Software