Servicemeddelelse: Reviderede bekendtgørelser ift. KLS

Sikkerhedsstyrelsen har revideret 6 bekendtgørelser, hvoraf nogle af disse er referencegrundlaget for dit KLS system, som autoriseret EL, VVS, GAS eller KLOAK virksomhed. Bekendtgørelserne er anført sidst i denne nyhed.

Hermed servicemeddelelse for autoriserede EL, VVS, GAS og KLOAK virksomheder.

Sikkerhedsstyrelsen har revideret 6 bekendtgørelser, hvoraf nogle af disse er referencegrundlaget for dit KLS system. Bekendtgørelserne er anført sidst i denne nyhed. Revisionen har alene betydning for virksomheder under autorisationsområdet, herunder (EL, VVS, GAS og KLOAK) og medfører at KLS systemets håndbog skal opdateres ved førstkommende lejlighed.

Lekons vurdering

Vi har gennemgået bekendtgørelsesændringerne og kan konstatere, at de ikke har betydning for KLS systemets opbygning og indhold, men alene medfører en ændring i håndbogens referencer. Vi vurderer ikke, at der er behov for øjeblikkelige ajourføring af selve systemet så længe at virksomheden er bekendt med at KLS håndbogens referencer skal opdateret.   

Hvad skal du gøre?

Du skal opdatere alle referencer til bekendtgørelserne ellers er du velkommen til at kontakte Lekon for hjælp.

Såfremt du er kunde hos os, ajourfører vi automatisk dit KLS i forbindelse med den næste interne efterprøvning. Dette betyder at du ikke behøver at gøre noget.

Hvad har vi gjort?

De omtalte bekendtgørelser er ajourført i Ledocsystemets faglige dokumenter så de er tilgængelige for din korrekte version.

Detaljer om ændring:

Følgende 4 nye bekendtgørelser er udgivet pga. gebyr. Beløbet står ikke længere i bekendtgørelsen, men skal fremgå af sik.dk:

  • Bekendtgørelse nr. 1415 af 3. december 2018 om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v.
    Bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse nr. 1227 fra 2017. I den nye bekendtgørelse er der foretaget ændringer i § 3 om gebyr.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205427
  • Bekendtgørelse nr. 1414 af 3. december 2018 om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet
    Bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse nr. 232 fra 2018. I den nye bekendtgørelse er der foretaget ændringer i § 3 om gebyr.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205424
  • Bekendtgørelse nr. 1392 af 30. november 2018 om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer
    Bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse nr. 57 fra 2016. I den nye bekendtgørelse er der foretaget ændringer i § 12, stk. 4, om gebyr.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205451
  • Bekendtgørelse nr. 1391 af 30. november 2018 om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for elinstallationsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer
    Bekendtgørelse afløser bekendtgørelse nr. 58 fra 2016. I den nye bekendtgørelse er der foretaget ændringer i § 12, stk. 4, om gebyr.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205450

Følgende 2 nye bekendtgørelser er udgivet pga. indberetning i SIDIS i forbindelse med forhåndsgodkendelse:

  • Bekendtgørelse nr. 1364 af 29. november 2018 om godkendelse af kontrolinstanser til godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemer for autoriserede og godkendte virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet
    Bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse nr. 628 fra 2017. I bekendtgørelsen er de tidligere § 15 og § 16 slået sammen, og der er tilføjet et punkt om indberetning af forhåndsgodkendelsen. Derudover er der foretaget flere ændringer i bilaget, som omhandler kravene til kontrolinstanserne.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205388
  • Bekendtgørelse nr. 1363 af 29. november 2018 om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og for virksomheder med virksomhedsgodkendelse på gasområdet
    Bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse nr. 629 fra 2017. I bekendtgørelsen er tidligere § 5 blevet til § 10, og det er nu kontrolinstansen, der skal foretage indberetning til SIK og ikke virksomheden. Derudover er § 6, stk. 3, tilføjet som en præcisering af gældende praksis.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205387

Såfremt du måtte have spørgsmål til opdateringen, så tøv ikke med at kontakte os på lekon@lekon.dk.

05.11.2019Lekon Rådgivning ApS

Sponseret

Nyt L-AUS kursus fra LEKON Rådgivning

26.02.2019Lekon Rådgivning ApS

Sponseret

Når du tager arbejdsmiljøuddannelsen hos Lekon, får du i både pose og sæk

29.01.2019Lekon Rådgivning ApS

Sponseret

Servicemeddelelse: Reviderede bekendtgørelser ift. KLS

09.01.2019Lekon Rådgivning ApS

Sponseret

ISO 45001 - En ny standard ser dagens lys