De nye, smalle kabelsko fra Elpress er nemme at tilslutte, når pladsen er trang. Elpress KRFN-kabelsko er konstrueret med smal laske og egner sig til såvel få- som mangetrådede Cu-ledere på 50-240mm².
Kabelskoene er særdeles kompakte og er derfor velegnede til montering på trange steder. De nye KRFN-kabelsko tilsluttes direkte på tilslutningsmateriellet, hvilket betyder, at det er nemt og hurtigt at foretage installationen. Det giver desuden en økonomisk fordel, da der ved denne metode ikke skal anvendes lasker til tilslutningsmateriellet.
Det har også vist sig, at det helt klart er en bedre teknisk løsning at montere kabelskoen direkte på udstyret frem for at anvende lasker og klemmer. I visse applikationer kan det være en god ide at montere KRFN først og dernæst føre materialet igennem en forskruning.