SMVdanmark´s direktør er ikke i tvivl: Bureaukratiet er – fortsat - den største udfordring

ESG-rapportering bliver i 2025 den nye helt store bureaukratiske byrde for de små og mellemstore virksomheder, mener direktøren for SMVdanmark, Jacob Brandt. Organisationen vil kæmpe for reduktion af byrderne og ser lyspunkter – også på et andet område, der belaster landets mindre virksomheder.

”ESG-reglerne strider imod al sund fornuft og mod alt, hvad vores konkurrenter ude i verden gør,” siger Jacob Brandt, der er adm. direktør i SMVdanmark.. Foto: Ulrik Jantzen / www.BuroJantzen.com

Jacob Brandt er ikke i tvivl: Det stadigt voksende bureaukrati er den største udfordring for de 18.000 små og mellemstore virksomheder, der er medlemmer af SMVdanmark.

Bureaukratiet koster ifølge SMVdanmark alene de små og mellemstore virksomheder 12 mia. kr. årligt – og det skal der gøres noget ved.

”Det har altid være en af de væsentligste gener for små og mellemstore virksomheder, at de skal bruge uforholdsmæssig meget tid på at håndtere regler beskrivelser og processer, hvor man som virksomhedsejer kan sidde tilbage med spørgsmålet om, hvad værdien er af alt det arbejde,” siger Jacob Brandt.

Og så er der ifølge direktøren kommet en ny og stor bureaukratisk byrde til fra EU i form af kravet om ESG-rapportering. Rapporteringen omfatter ganske vist ikke fra starten de mindre virksomheder. Men de vil alligevel blive ramt, påpeger Jacob Brandt.

”Det skyldes, at de store virksomheder kommer til at efterspørge data fra deres underleverandører.

Så selvom de små og mellemstore virksomheder ikke er omfattet direkte i direktivet, så bliver de det indirekte,” siger han.

Og de samlede omkostninger ved ESG kommer ifølge SMVdanmark til at koste dansk erhvervsliv 10-15 mia. kr. om året i de kommende år, hvis der ikke bliver gjort noget.

Strider i mod sund fornuft

.”Til alt held - godt nok lidt sent – er det som om, man er vågnet op både i den danske regering, men også i EU og nu sætter spørgsmålstegn ved, hvad det er for et monster, man har sluppet løs. Selv den tyske kansler har foreslået, at man skulle udsætte implementeringen af de nye regler i to år. Vores forhåbning er i givet fald, at man vil bruge de to år til at forenkle og forsimple de alt for omfattende regler og krav ganske voldsomt.

Reglerne strider imod al sund fornuft og mod alt, hvad vores konkurrenter ude i verden gør.

Kina og USA går i den stik modsatte retning, mens vi i Europa spænder mere og mere ben for os selv i forhold til at kunne konkurrere på den internationale scene.

Selvfølgelig skal vi gøre noget ved klimaet. Selvfølgelig skal vi se på, hvordan vi behandler vores klode. 

Men for de ti milliarder, ESG-rapporteringen hvert år vil koste effektivt arbejde, kunne vi jo sætte en gigantisk havvindmøllepark op en gang om året.

Og så er det vel retfærdigt at spørge, hvad klimaet har bedst af; at vi skubber analyser og rapporter rundt mellem hinanden – eller om vi opsætter en ny havvindmøllepark hver år? Jeg tror, at svaret giver sig selv,” siger Jacob Brandt.

Han anerkender, at ESG-rapporteringen er med til at skabe opmærksomhed de problemstillinger, som rapporteringen behandler.

”Men spørgsmålet er, om de forandringer, som virksomhederne gennemfører af hensyn til miljø, klima, social ansvarlighed og governance ikke ville være sket alligevel?

Under alle omstændigheder burde EU have indført CO2-afgifter i stedet. Det er det mest effektive og billigste værktøj til nedbringelse af CO2-udledningen, men det havde politikerne ikke mod til og i stedet fik vi et bureaukratisk monster,” siger Jacob Brandt.

Trods de nye byrder, som ESG-rapporteringen bringer med sig, ser direktøren dog også positive tegn i forhold til at få nedbragt bureaukratiet.

”Det positive er, at vi er lykkedes med at få både Europa Parlamentet og det danske Folketing til at indse, at vi er nødt til at have en målsætning om begrænsning af de administrative byrder.

Så vi har en meget stor forventning til, at vi i det kommende år kommer til at se politikerne binde sig til et konkret mål om en reduktion af de administrative byrder på 25 pct. 

Vores ønske er, at man laver en bureaukratilov, der forpligter politikerne til at reducere de administrative byrder med 25 pct.  – på samme måde, som man har lavet en klimalov, der forpligter os til at reducere CO2 udledningen på 70 pct,” siger Jacob Brandt.

Uden en fast målsætning ender det ifølge Brandt bare med ”de skåltaler, som vi har hørt fra samtlige regeringer siden Schlüters tid”.

Og det er da også blot 17 pct. af SMVdanmarks medlemsvirksomheder, der har tillid til, at politikerne kan mindske mængden af administrative byrder, viste en spørgeskemaundersøgelse fra i fjor.

Men skulle det lykkes, er der penge at hente: 25 pct. af 12 mia. kr., som de administrative byrder ifølge SMVdanmark belaste alene de små og mellemstore virksomheder svarer til en reduktion på 4 mia. kr.

”Det vil kunne mærkes på de enkelte virksomheders bundlinje,” konstaterer Jacob Brandt.

SMV´ere skal ikke bruges som ”bank”

Et andet punkt, som længe har været højt placeret på SMVdanmarks dagsorden er kampen for ”rimelige betalingsbetingelser”,

SMVdanmark mener, at små og mellemstore virksomheder bliver brugt som ”bank” af store virksomheder, fordi mange af dem trækker betalingen i 60, 90 eller måske 120 dage.

”Det finder vi fuldstændig urimeligt, og vi ser fænomenet blive mere og mere udbredt.

Og Jacob Brandt køber ikke forklaringen om, at det drejer sig om BtB-aftaler, der frit kan forhandles.

”Sådan er det i realiteten ikke. Hvis du er en lille underleverandør, der handler med en stor virksomhed, så får du bare stanget nogle standard betalingsbetingelser ud, der hedder 60 eller 90 dage plus løbende måned.

Det har vi i mange år kæmpet for at få lavet om, fordi det kan presse mindre virksomheder ud i likviditetsdød. Derfor ønsker vi at få indført en maksimal betalingsfrist på 30 dage, fuldstændig som det gælder for den offentlige sektor,” siger direktøren.

SMVdanmark mener, at de samme betalingsbetingelser skal være bredt gældende i alle BtB-transaktioner. 

”Og det mener de heldigvis også i EU, hvor både den afgåede og den nye Kommission og Parlamentet ser det som et afgørende element i forhold til at sikre nogle bedre betingelser for små og mellemstore virksomheder i Europa.

Det arbejder vi videre med, så vi forhåbentlig får fælleseuropæiske regler for en ordentlig betalingskultur.

Det er værd at lægge mærke til, at Danmark har en ikke spor fantastisk Europa-rekord i længste betalingsfrister. 

Vi har en delt førsteplads i Europa som det land med de længste gennemsnitlige betalingsfrister.

Det er en førsteplads, vi ikke skal være stolte af,” siger Jacob Brandt.

Solar Danmark

Sponseret

Lærlingedagen 2025 - bliv klar til fremtiden - tilmeldingen er åben!

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Relateret indhold

02.04.2025Solar Danmark

Sponseret

Mere end 550 lærlinge og mestre besøger Solar Danmarks lærlingedage

02.04.2025Installator.dk

Søgetal til erhvervsuddannelser langt under målsætning

01.04.2025DTU

Sponseret

Ny efteruddannelse på DTU i ESG-styring og -rapportering

01.04.2025Geberit A/S

Sponseret

Geberit får EcoVadis guldmedalje for arbejdet med bæredygtighed

01.04.2025Installator.dk

CBRE åbner afdeling nr. 20 i Fredericia

01.04.2025Installator.dk

Hurtigt voksende teknikentreprenør åbner ny afdeling - igen

31.03.2025Belimo A/S

Sponseret

Arbejder du i BIM, er det nemt at bruge Belimos produkter

31.03.2025Installator.dk

Bauhaus ansætter ny varehuschef i Odense

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Solcelleanlæg - VE-installatør

Vil du være VE-montør af solcelleanlæg? KEA kvalificerer dig til at blive godkendt. Har du el-autorisation, bliver du VE-installatør af solcelleanlæg.

Dato

07.04.2025

Tid

08:30

Sted

København NV

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Ledelse i praksis - FM

Bliv kvalificeret til at lede både dig selv og andre i og omkring FM-funktioner samt - opgaver.

Dato

07.04.2025

Tid

09:00

Sted

Hellerup

Solar Danmark
Uddannelse
Lærlingedagen 2025 Vejen - bliv klar til fremtiden - tilmeldingen er åben!

Solar Blue Install Network inviterer til en dag med faglighed og netværk, hvor du som elektrikerlærling og mester får indsigt i aktuelle emner, trends og nyheder i installationsbranchen. Mere end 500 deltog i 2024 – så tilmeld dig nu og vær sikker på at få en plads! Det er gratis og kræver ikke medlemskab at deltage.

Dato

08.04.2025

Sted

Vejen

Solar Danmark
Uddannelse
Lærlingedagen 2025 Aarhus - bliv klar til fremtiden - tilmeldingen er åben!

Solar Blue Install Network inviterer til en dag med faglighed og netværk, hvor du som elektrikerlærling og mester får indsigt i aktuelle emner, trends og nyheder i installationsbranchen. Mere end 500 deltog i 2024 – så tilmeld dig nu og vær sikker på at få en plads! Det er gratis og kræver ikke medlemskab at deltage.

Dato

09.04.2025

Sted

Aarhus

Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Esbjerg)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

09.04.2025

Tid

09:00

Sted

Scandic Olympic, Strandbygade 6, 6700 Esbjerg

Danvak
Konference
4 x 4 by Danvak – Brandsikring af ventilationsanlæg

Ventilationssystemer, designet til at transportere luft i bygninger, kan i en brandsituation potentielt føre varme, røg og flammer gennem kanalerne til andre dele af bygningen. Det er derfor afgørende, at ventilationskanaler, der passerer gennem brandadskillelser, er korrekt forseglet. Uden en korrekt tætning kan branden passivt sprede sig ved at udnytte åbninger eller svagheder i gennemføringer til tilstødende rum.

Dato

09.04.2025

Tid

11:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup