30.03.2012

Solen køler OBH-gruppen

Adiabatisk køling er et energieffektivt princip, der med fordel kan anvendes sammen med et solfangeranlæg, men som ikke er særligt udbredt i Danmark. IH har besøgt et rådgivende ingeniørfirma, der har installeret et sådant anlæg i eget domicil.

I en to år gammel tilbygning i OBH-Gruppens hovedsæde i udkanten af Odense har virksomheden installeret et adiabatisk køleanlæg. Her fortæller ingeniør, Energi og Udvikling, Carsten Heuck Jørgensen om anlægget og erfaringerne med det.

Traditionelt eller innovativt?
Da vi på første sal har taget plads i det transparente mødelokale, der matcher det øvrige åbne kontormiljø i kontortilbygningen, begynder Carsten Jørgensen at fortælle om processen: ”I forbindelse med at vi besluttede at udvide vores hovedsæde, skulle vi også træffe beslutning om, hvordan vi ville indrette kølefunktionen i bygningen – enten ved hjælp af et traditionelt køleanlæg eller ved at kaste os ud i en anden og måske mere spændende løsning. Vi havde i forvejen kendskab til adiabatisk køling og dykkede derfor ned i denne løsning for at få skabt et beslutningsgrundlag.” Efter grundige overvejelser, hvor specielt fordelen ved ikke at skulle installere et strømslugende køleanlæg blev tungtvejende, landede løsningen på adiabatisk køling i kombination med et solvarmeanlæg.

”Med det arbejdsfelt, vi har, ønsker vi af gode grunde at fremstå som en grøn virksomhed, der kan håndtere energieffektiv teknik i forhold til kunder og samtidig være bevidst om at sikre energibesparelser i eget hus,” forklarer Carsten Jørgensen og fortsætter: ”Vi var nødt til at overveje, hvordan vi kunne sikre nok varme til ventilationsanlægget. Derfor tog vi fat i Munters, der skulle levere ventilationsanlægget, og Arcon, der skulle levere solvarmeanlægget. Det endte med en løsning med 150 kvadratmeter solfanger på taget, der har en topydelse på 120 kW. Varmen fra solfangeren supplerer vi med fjernvarme i perioder med så stort kølebehov, at solvarmen er utilstrækkelig. Det er cirka 3.000 kvadratmeter tilbygning, der skal køles, og det sker med et flow på 19.000 m3 luft pr. time. Ventilationen i bygningen er behovsstyret.”

Køleprincippet
”Selve processen inde i ventilationsanlægget skal jeg nok spare læserne for, men hovedprincippet er, at man trækker udeluft ind i systemet og affugter den og får en temperaturstigning, ved at der frigøres varme, når vanddampene kondenserer. Derefter befugtes luften. Den fordampningsvarme, som kræves for befugtning, tages fra indblæsningsluftens varmeindhold, hvorved kølingen sker. Med andre ord sørger ventilationssystemets mange processer for at fjerne fugt, tilføre fugt og derved fjerne varme fra indblæsningsluften,” siger Carsten Jørgensen med smil.

Trægt marked

  • Munters A/S har leveret mellem 180 og 200 anlæg til Sverie, mens der kun er leveret 15 anlæg i Danmark.
  • Årsagen er, at produktet har været på markedet i flere år i Sverige og, at der nemt kan gå et-to år, før et projekt er færdigt.

Valg af varmekilde
Carsten Jørgensen tager hul på et centralt element: Hvilken varmeløsning man skal vælge?

”Udgangspunktet er naturligvis, at man skal spare mest muligt – både energimæssigt og dermed også økonomisk. Hvis man har billig fjernvarme eller vælger også at installere et solfangeranlæg, kan man på driftssiden få en betydeligt billigere løsning end ved at installere et traditionelt strømslugende køleanlæg. Kan man derudover udnytte spildvarmen fra en produktion, bliver regnestykket endnu bedre, dog skal man her være opmærksom på, at der kan være afgifter at betale, da energien til produktionen måske har været afgiftsfri.”

Skal man opvarme med dyr fjernevarme, olie eller gas, bliver besparelsen langt mindre, da det er dyrere varmekilder, hvorfor det i endnu højere grad kan betale sig at supplere med et solfangeranlæg. Som en del af det samlede regnestykke, skal man have med, at der bruges vand til systemet, og er beliggenheden et sted med hårdt vand, må man investere i et blødgøringsanlæg. Omvendt er der den store fordel, at man ikke skal finde plads til et stort køleanlæg.

Solide driftsbesparelser
Carsten Jørgensen gør tegn til, at vi skal se på bygningen. Vi begynder ved hans computer, hvor han har forbrugsnøgletallene for 2011. ”Vi har nu haft anlægget i drift i to og et halvt år, og der har vist sig store driftsmæssige besparelser,” siger han med en slet skjult stolthed og uddyber:

”Vores solvarmeanlæg har produceret 37.700 kWh. Det har vi langt fra brugt, da en del af varmen er blevet ”skudt” af som spildvarme i afkastet i forår og efterår. I sommermånederne har vi brugt cirka 340 kubikmeter fjernvarme til anlægget, og med en fjernvarmepris på 25 kroner/kubikmeter inkl. moms har vi brugt for cirka 8.500 kroner fjernvarme. I samme periode har vi brugt 168 kubikmeter vand. Med en vandpris (eks. vandafledningsafgift) på 16,19 kroner/kubikmeter inkl. moms har vi brugt for cirka 2.700 kroner vand. Hvis vi ser bort fra elforbruget til ventilatorer, har vi således brugt fjernvarme og vand for cirka kroner 11.200 inkl. moms. Bortset fra en smule strøm til en pumpe, er solvarmen gratis.”

Et køleanlæg til samme størrelse ventilationsanlæg ville bruge cirka 12.000 kWh el. Med en elpris på cirka 2,1 kroner/kWh, vil et køleanlæg anvende for cirka kroner 25.200. Det vil sige en besparelse på 14.000 kroner! Besparelsen havde været endnu større, hvis varmekilden havde været naturgas eller olie. Ikke uvæsentligt har OBH-Gruppen sparet miljøet for cirka seks tons CO2.

Disse driftsresultater skal ses i forhold til den valgte løsning med en fordeling på 40 procent varme fra fjernvarmen og de resterende 60 procent fra solfangeren. ”Det skyldes, at solfangeren ikke kan levere nok varme i begyndelsen af dagen og derfor må suppleres af fjernvarme. Om foråret og efteråret, når det er koldt udenfor og varmt indenfor, kan man have direkte indblæsning. Det kan dog give et problem med overskudsvarme, som man skal sørge for at komme af med, for at anlægget ikke koger over,” understreger Carsten Jørgensen og sammenfatter: ”Som det er nu, er anskaffelsesprisen cirka den samme; man sparer køleanlægget, mens ventilationsanlægget er lidt dyrere, og dertil kommer solfangeren oveni. Men driftsbesparelsen er så stor, at det langt kan betale sig.”    

”Hvis ikke rådgiverne præsenterer bygherrerne for andre muligheder end de traditionelle køleanlæg, flytter udviklingen sig ikke.”

Carsten Jørgensen, ingeniør, Energi og Udvikling, OBH-gruppen

Svært marked at opdyrke
På vej ned i teknikrummet stopper vi på trappen, og jeg spørger til udbredelsen af dette køleprincip i Danmark. OBH-ingeniøren ryster let resignerende på hovedet og siger så: ”Der er for det første kun få leverandører af denne type ventilationsanlæg i Danmark. For det andet er branchen – både rådgiverne og ventilationsfirmaerne – konservative. Hvis ikke rådgiverne præsenterer bygherrerne for andre muligheder end de traditionelle køleanlæg, flytter udviklingen sig ikke. Leverandørerne af disse anlæg skal også mere på banen og gøre opmærksom på denne type anlæg og deres fordele. I mit daglige arbejde her i huset forsøger jeg sammen med min kollega vvs-ingeniør Bjarne Linde Jensen at fremme brugens af denne form for køling, men ofte lyder svarene fra kunderne: ’Vi vil vente lidt og gerne høre andres erfaringer først’. Til disse kunder henviser vi til erfaringerne med vores eget anlæg.”

Mens vi bevæger ned gennem det store indbydende lyse rum, gør Carsten Jørgensen det klart for mig, at det er et svært marked at opdyrke, men peger samtidig på nogle forhold, der kan trække i en anden retning.

Trækheste
”Prisen på el vil kun gå en vej – opad. Dertil kommer, at den grønne bølge vil blive endnu stærkere blandt andet i form af, at man skal tage ansvar for miljøet og gerne vil vise sin omverden, at man er ansvarlig i forhold til energi og miljø. Derfor vil det med tiden sandsynligvis blive mere og mere attraktivt at investere i denne type køling,” forudser Carsten Jørgensen, mens han nede i teknikrummet forklarer, hvordan ventilationssystemet virker.

Denne type køling, specielt med solfanger involveret, kræver ekspertise fra både ventilations- og vvs-branchen. ”Det kan absolut være en fordel at have begge dele i eget hus til at sikre den korrekte styring af anlægget. Det kan også være med til at skubbe til udbredelsen. For vvs- og ventilationsinstallatørerne kan der være lidt at hente på ventilationsanlægget, der er dyrere end til et traditionelt køleanlæg. Er det så også med et solfangeranlæg, øger det jo ordren i anskaffelsesøjeblikket, samtidig med at der er et vist kontinuerligt eftersyn på det samlede anlæg. Dog tror jeg, at indtil disse kølesystemer bliver mere udbredt, vil det være leverandørerne, der får servicekontrakterne.”    

En faktor, der måske også kan påvirke markedet, er krisen i samfundet. ”Erhvervslivet er presset på økonomien og skal hele tiden forsøge at forbedre konkurrencesituationen. Her kan de store energibesparelser komme til at spille en rolle,” vurderer Carsten Jørgensen og uddyber: ”I Danmark har vi i mange år haft fokus på energiforbruget og især, hvordan vi kan reducere det. Det er vi generelt gode til herhjemme, og hvad vigtigere er i forhold til konkurrenceevnen – bedre end mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med.”

En sidste ting, som OBH-ingeniøren peger på, er tilskud. Nærmere bestemt at energiselskaberne kan yde tilskud til anlæg, der kan give en dokumenteret energibesparelse.     

Det vil ikke være for meget at sige, at dette køleprincip langt fra er kommet ind i varmen, men Carsten Jørgensen er optimist: ”Det skal nok komme, hvis vi alle i branchen trækker på samme hammel.” Med denne slutbemærkning er jeg ude i kulden, lige indtil varmeapparatet begynder at virke.

Læs også artiklen, ”Forbedret kølesystem på vej”, hvor Installatør Horisont talt med Lars Ove Reinholdt, der er faglig leder i afdelingen Energisystemer, Køle- og Varmepumpeteknik, på Teknologisk Institut i Aarhus. Han fortæller om fordele og ulemper ved adiabatisk køling i sin nuværende form.

 

Tags: Indeklima

Mere fra Morten

Morten Sinding

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere