Stærk dansk økonomi og fjernvarme holder hånden under Danmark

Danskerne skal hjælpes ud af naturgassens favn og have tilbud om grøn varme. Derfor er det godt at regeringen nu sætter ekstra fokus på uafhængighed af russisk gas og sigter mod udbygning af grøn og vedvarende energi.

Regeringen fastslår ved pressemødet, at svaret på de høje priser på energi er mere vedvarende energi, langt mere grøn fjernvarme og individuelle varmepumper, der hvor fjernvarmen ikke kan komme ud. Foto: Arkivfoto.

Dansk Fjernvarme roser regeringens initiativ til samtaler med kommunerne og opfordrer til at fremskynde planlægning af grøn fjernvarme i naturgasområderne. I øjeblikket spilder boligejerne tid og penge på mindre samfundsøkonomisk effektive løsninger fordi de ikke kan få svar på om deres naturgasfyr kan blive udskiftet med en fjernvarmeløsning.

”Vi skal have sat turbo på udfasningen af russisk gas. Med hurtig planlægning vil mere end 300.000 ramte danskere med naturgasfyr kunne få installeret fjernvarme inden for ganske få år. Dermed er vi tæt på helt at udfase den russiske gas i vores boligopvarmning”, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Fasthold vores energiproduktion
Dansk Fjernvarme opfordrer også til, at Danmark lytter til anbefalingerne fra EU om ikke at nedlægge vigtig kapacitet i energiforsyningen.

LÆS OGSÅ: LIXIL’s udviklingslaboratorium får anerkendelse

”I udlandet ser vi at lande forlænger levetiden på både A-kraftværker og kulfyrede kraftværker. I Danmark bør vi følge anbefalingerne, og fastholde vigtig kapacitet på vores affaldsenergi og derfor omgående stoppe nedlukningen af affaldsenergianlæg, der sikrer Danmark vigtig forsyning af både strøm og grøn varme og i stedet importere mere ikke genanvendeligt affald fra vores nabolande.”

Svaret til Rusland er mere grøn fjernvarme
Regeringen fastslår ved pressemødet, at svaret på de høje priser på energi er mere vedvarende energi, langt mere grøn fjernvarme og individuelle varmepumper, der hvor fjernvarmen ikke kan komme ud.

”Langt de fleste fjernvarmekunder mærker ikke til prisstigninger på el og gas, fordi de får deres varme fra et fjernvarmeselskab, der enten ikke bruger gas eller har haft mulighed for at investere i flere energikilder som de kan vælge mellem. Derfor er svaret på krisen også at rulle langt mere fjernvarme ud, hvis vi skal gøre os uafhængige af den russiske gas og holde hånden under danskernes økonomi”, siger Kim Mortensen.

LÆS OGSÅ: Energibesparelser kan øge risiko for legionella

Dog er der enkelte fjernvarmeselskaber, der fortsat er mærket af en historisk tvangsbinding til gasnettet. Forbrugerne her rammes hårdt af de stigende priser på gas og bør derfor hjælpes.

”Regeringen bør hurtigst muligt komme de fjernvarmeforbrugere til udsætning som er fanget med dyre varmeregninger fordi de har været bundet til gasfyrede kraftvarmeværker. Disse værker skal have en økonomisk håndsrækning til en bæredygtig grøn omstilling og forbrugerne bør i den mellemliggende periode kompenseres yderligere, indtil fjernvarmeværket er i mål med at udfase gassen”, siger Kim Mortensen.

-AKJ

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

METRO THERM A/S

Sponseret

Rotorveksler kan bidrage til bedre fugtstyring i boligen

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle