Status: Håndværkerfradraget har givet mere arbejde til branchen

Siden 2015 har danskerne trukket 11 milliarder kroner fra i skat som følge af boligjobordningen. Det viser tal fra Skatteministeriet, der dækker til og med 2017.

Ordningen har de sidste tre år givet flere arbejdsopgaver i byggebranchen og har i højere grad fået folk til at gøre brug af håndværkere til at fikse og renovere boligen i stedet for selv at gå i krig med opgaven. Det skriver Børsen.

Læs også: Brugen af grønne håndværkerfradrag stiger

"Når det samlede fradrag er 11 milliarder kroner, siger det noget om, at det er en ordning, danskerne har taget til sig. Også at det er en ordning, som er med til at sikre job i håndværk- og servicefaget”, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Børsen.

Statskassen er gået glip af 3,2 milliarder 
Omregnet i årsværk svarer de 11 milliarder kroner til aflønning af 3.700 hvert af de tre år, som ordningen har eksisteret, viser Skatteministeriets tal.

Samtidig estimeres det, at staten som følge af håndværkerfradraget samlet set er gået glip af 3,2 milliarder skattekroner. Cirka en tredjedel af disse penge er dog tjent ind igen gennem moms og afgifter på arbejdsopgaver, der ellers ikke var blevet bestilt, lyder vurderingen.

Læs også: Vismand: Regeringen brude afskaffe håndværkerfradraget

Men det er ikke alle, som støtter op om boligjobordningen, der med finansloven i 2018 blev gjort permanent. Økonomiske vismænd har over flere omgange kritiseret ordningen for at være overflødig, fordi byggesektoren klarede sig fint uden fradragsfordelene.

Hertil svarer skatteministeren, at flere af fordelene ved ordningen ikke er målbare og i stedet kan opleves i forbrugernes hverdag, der bliver lettere som følge af, at håndværkerydelserne ordnes professionelt og i et hurtigere tempo.

"Man kan få passet barnet, få hjælp til vinduespudsning, få udskiftet vinduer eller malet sit hus, som man ellers selv måtte gøre", siger Karsten Lauritzen.

- EST