Nu er der gjort status på boligjobordningen, og her står det klart, at danskerne siden 2015 har trukket 11 milliarder kroner fra i skat. Og det betyder, at forbrugerne har fået råd til flere håndværkerydelser.
Skatteydere har over tre år trukket 11 milliarder kroner fra i skat som følge af boligjobordningen, viser tal fra Skatteministeriet. Arkivfoto.
Siden 2015 har danskerne trukket 11 milliarder kroner fra i skat som følge af boligjobordningen. Det viser tal fra Skatteministeriet, der dækker til og med 2017.
Ordningen har de sidste tre år givet flere arbejdsopgaver i byggebranchen og har i højere grad fået folk til at gøre brug af håndværkere til at fikse og renovere boligen i stedet for selv at gå i krig med opgaven. Det skriver Børsen.
Læs også: Brugen af grønne håndværkerfradrag stiger
"Når det samlede fradrag er 11 milliarder kroner, siger det noget om, at det er en ordning, danskerne har taget til sig. Også at det er en ordning, som er med til at sikre job i håndværk- og servicefaget”, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Børsen.
Statskassen er gået glip af 3,2 milliarder
Omregnet i årsværk svarer de 11 milliarder kroner til aflønning af 3.700 hvert af de tre år, som ordningen har eksisteret, viser Skatteministeriets tal.
Samtidig estimeres det, at staten som følge af håndværkerfradraget samlet set er gået glip af 3,2 milliarder skattekroner. Cirka en tredjedel af disse penge er dog tjent ind igen gennem moms og afgifter på arbejdsopgaver, der ellers ikke var blevet bestilt, lyder vurderingen.
Læs også: Vismand: Regeringen brude afskaffe håndværkerfradraget
Men det er ikke alle, som støtter op om boligjobordningen, der med finansloven i 2018 blev gjort permanent. Økonomiske vismænd har over flere omgange kritiseret ordningen for at være overflødig, fordi byggesektoren klarede sig fint uden fradragsfordelene.
Hertil svarer skatteministeren, at flere af fordelene ved ordningen ikke er målbare og i stedet kan opleves i forbrugernes hverdag, der bliver lettere som følge af, at håndværkerydelserne ordnes professionelt og i et hurtigere tempo.
"Man kan få passet barnet, få hjælp til vinduespudsning, få udskiftet vinduer eller malet sit hus, som man ellers selv måtte gøre", siger Karsten Lauritzen.
- EST
Branchen
Hundedyre byggematerialer fordrer digitalisering og dokumentation
De kraftige prisstigninger lægger pres på alle parter i byggebranchen, og det gør uoverensstemmelser og ekstraarbejde endnu dyrere end tidligere. Derfor er det vigtigt, at alle parter øger fokus på god dokumentation – ikke mindst for ekstraarbejde.
Sanitet
Husk den gode strømforsyning på badeværelset
Danskerne er godt på vej til at udvikle badeværelset til et frirum i boligen, hvor vi skal kunne nyde wellness for alle pengene. Det kræver strøm. Masser af strøm.
Branchen
Erhvervslivet forventer tilbagegang
Efter nogle måneders tilløb, er der nu klare forventninger om faldende produktion i industrien samt faldende omsætning og beskæftigelse i både detailhandlen og bygge og anlæg. For beskæftigelsen i industrien og serviceerhvervet er der faldende tendens, men der er stadig forventninger om stigende beskæftigelse, blot i mindre grad.
Sanitet
8 tendenser præger sanitetsområdet anno 2022
Gode toiletter, håndvaske og badeværelser er standard i Danmark. Men der er ikke meget standard over udviklingen af området og produkter, hvor der sker mange ting. En grossist og en producent fremhæver her otte tendenser, som vil præge sanitetsområdet i 2022 og frem.
Branchen
Byggeomkostninger stiger for femte kvartal i træk
I første kvartal 2022 steg de samlede omkostninger ved at bygge ny bolig med 2,7 procent i forhold til fjerde kvartal 2021. Dette skyldtes en stigning i de samlede materialeomkostninger på 4,1 procent, hvorimod de samlede arbejdsomkostninger faldt med 0,4 procent. Det viser det nyeste Byggeomkostningsindeks fra Danmarks Statistik.
Energi
Stor stigning i energiforbrug i 2021
I 2021 steg energiforbruget for den danske økonomi med 8,1 procentpoint. Det er den største stigning i energiforbruget siden 2006. Stigningen skal ses i lyset af det store fald i 2020, relateret til COVID-19, og et større varmebehov end de foregående år. Husholdningernes energiforbrug steg med 4,8 procentpoint og oversteg dermed forbruget i 2019 med 0,6 procentpoint, oplyser Danmarks Statistik.