Stor interesse for forsøg med køling af drikkevand
På Mors ligger et ganske særligt vandværk. Her køles vandet, inden det sendes ud til forbrugerne. Det er dog ikke for at give forbrugerne køligt vand, bedyrer vandværket, da det kun er de første på ledningen efter kølingen, der kan mærke en forskel. Kølingen sker for at minimere risikoen for udvikling af bakterier i vandtårnet. Kølingen sker via en varmepumpe, og dermed kan varmen i drikkevandstårnet blive brugt til fjernvarme.
Drikkevandet i det ene af to vandtårne på Mors har haft en kedelig tendens til at blive ophedet af solen. Det giver risiko for, at bakterier og anden biologisk aktivitet kan udvikle sig, og det kan være skadeligt for mennesker. Men siden 2014 er det problem løst ved at koble en varmepumpe på vandtårnet. Den fungerer på samme måde som de varmepumper, der bruges i jord-, grundvands- og havvarmeanlæg.
Læs også: Nyt nødstrømsanlæg på Bispebjerg Hospital har vandkøling
Vandtårnet på H. C. Ørstedsvej, der ejes af Morsø Forsyning, indeholder 500 kubikmeter vand, og der leveres 350-400 kubikmeter brugsvand i døgnet til forbrugerne i Morsø. Ideen med at hente energi fra drikkevandet er udtænkt i et samarbejde mellem Morsø Forsyning og Cronborg, som har leveret Recool-varmepumpeteknologien.
Smart udnyttelse af overskudsvarme
”Fordelen ved vores anlæg er, at varmepumpen kan arbejde mere effektivt, fordi vores vand ofte er temmelig varmt. Den energi kan vi ligeså godt udnytte og sende ud til forbrugerne i form af fjernvarme”, siger Villy Kristensen, der er driftsansvarlig hos Morsø Forsyning.
Forbrugerne oplever dog ikke meget til det køligere vand. Kun dem, der bor allernærmest vandtårnet, kan nyde godt af den ekstra kolde vand. Det skyldes, at vandet bliver varmet op til normal temperatur af rørene undervejs.
Eksperimentet med drikkevandskøling har ikke været den store økonomiske succes. Prisen for den varme, der kan sælges videre til forbrugerne via Morsø Varme, svarer nogenlunde til, hvad det koster i elektricitet at holde varmepumpen kørende. Det betyder, at tilbagebetalingstiden er meget lang.
Effektivt anlæg – men mest forår og efterår
”Ulempen ved vores anlæg er, at vi producerer mest varme om sommeren, når vandtårnet varmes af solen. Det er desværre også om sommeren, at behovet for fjernvarme er mindst”, siger Villy Kristensen.
”Vi tjener kun lidt på varmepumpen. Men det vigtigt at huske på, at varmepumpen løser et stort problem ved at minimere risikoen for bakterier i vandet”.
Villy Kristensen, driftsansvarlig hos Morsø Forsyning
Om vinteren er vandet så koldt, at varmepumpen ikke kan yde særlig meget. Derfor har det kun for alvor sin berettigelse som tilskud til fjernvarmesystemet i perioder om efteråret og foråret.
”Vi tjener kun lidt på varmepumpen. Men det vigtigt at huske på, at varmepumpen løser et stort problem ved at minimere risikoen for bakterier i vandet. Jeg kan dog godt forestille mig, at et tilsvarende anlæg andre steder vil kunne give et større overskud”, vurderer Villy Kristensen.
Eneste varmepumpe på drikkevand i Danmark
Varmepumpen reducerer i gennemsnit vandtemperaturen med syv grader.
På årsplan producerer det cirka 700 megawatt varme til fjernvarmeselskabet Morsø Varme, der er nabo til vandværket.
Løsningen på Mors er den eneste af sin art i Danmark, men teknologien benyttes mange steder i udlandet. I Tyskland eksempelvis findes der adskillige anlæg, som fungerer med positive udnyttelsestal og fornuftige regnskaber.
Læs også: Avanceret udnyttelse af spildevand til fjernvarme og fjernkøling på Amager
Der har været en stor interesse for anlægget på Mors, og mange har været forbi for at se anlægget i funktion. Senest har Villy Kristensen holdt oplæg ved Dansk Fjernvarmes temadag om erfaringerne med store varmepumper i fjernvarmen i Fjernvarmens Hus, Kolding.
Denne artikel er del af et tema:
Tema: Varmeanlæg & køling