Tekniq: Boligjobordning skal gøre det attraktivt at investere i en grønnere bolig

En fremtidig boligjobordning kan ende med at koncentrere sig om serviceydelser i stedet for grønne installationer. Men det er vigtigt ikke at glemme at gøre det økonomisk attraktivt at investere i grønne energiløsninger til boligen, mener Tekniq.

Det skal kunne betale sig at investere i boligen - især i de energibesparende, grønne løsninger, mener Tekniq. .

Med Liberal Alliance ombord er et flertal i Folketinget nu klar til at forlænge boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, der ellers skulle være udløbet i slutningen af året.

Det er endnu uvist, hvordan en fremtidig boligjobordning vil tage form, men meget tyder på, at den vil blive inspireret af den svenske boligjobordning, der er fokuseret mod serviceydelser i hjemmet – eksempelvis rengøring, børnepasning og havearbejde.

Det skyldes blandt andet, at Skatteministeriet har foretaget en undersøgelse af det svenske system og fundet, at ordningen nedbringer sort arbejde inden for service med op mod 20 procent.

Læs også: Håndværksrådet: Boligjobordningen sikrer os mod sort arbejde

Tina Voldby, underdirektør i brancheorganisationen Tekniq, medgiver, at boligjobordningen er med til at reducere sort arbejde, men ser samtidig ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre håndværkerfradraget til primært at gælde serviceydelser.

”Analysen fra Skatteministeriet giver ikke tilstrækkeligt belæg for at dreje den danske ordning hen imod en model, som udelukkende fokuserer på serviceydelser. Når de politiske drøftelser om fremtidens boligjobordning går i gang, bør man huske på, at ordningen fortsat skal gøre det økonomisk attraktivt for boligejerne at investere i deres egne boliger”, siger Tina Voldby.

Den grønne profil er vigtig
De sidste to år har boligjobordningen haft en grøn profil ved at fokusere på installationer og byggeopgaver i hjemmet, der understøtter den grønne omstilling. Hos Tekniq ser man det som yderst vigtigt, at den grønne kurs fortsættes:

”Alle erfaringer viser, at de danske boligejere har brug for en økonomisk gulerod, hvis de skal deltage i den grønne omstilling og energirenovere deres hjem. Sådan vil det også være i fremtiden”, siger Tina Voldby.

Læs også: Tekniq: Boligejerne har brug for en økonomisk gulerod

Hun mener, at man tværtimod bør overveje at øge fradraget betragteligt og give mulighed for ikke kun at fratrække arbejdstimer, men også materialer.

”Især materialeudgiften er betragtelig, når man fx skal have udskiftet et oliefyr med et jordvarmeanlæg, så hvis vi skal leve op til de opstillede klimamål, skal vi have en ordning, der giver de private boligejere et tilstrækkeligt stort incitament til at omsætte de grønne drømme til virkelighed”, siger Tina Voldby. Hun tilføjer:

”Et større fradrag vil desuden være med til at mindske det sorte arbejde yderligere ved at give boligejerne økonomisk råderum til at få løst opgaverne på reel vis”.

-CHM

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Teknisk seminar om 3 fasede UPS

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Relateret indhold

23.04.2025Installator.dk

Tidligere ledelse i skandaleramt forsyningsselskab stævnes

23.04.2025Geberit A/S

Sponseret

VVS’25 byder på nyt fokus og en opgradering af en gammel klassiker

23.04.2025Wexøe A/S

Sponseret

Udnævnelse Mikkel Mikaelsen - fokus på øget værdiskabelse og nye stærke koncepter.

22.04.2025Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025Installator.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

22.04.2025Installator.dk

Wavin lancerer Take-Back service af plastrør

22.04.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

16.04.2025Installator.dk

Flere vælger elvarebiler – men TEKNIQ advarer mod stopklodser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle