Arbejdstøj og personlig beskyttelse: Bæredygtighed er blevet et stort tema inden for workwear

Det handler om sikkerhed, komfort, praktisk anvendelighed – men nu i høj grad også om bæredygtighed - for producenter af arbejdstøj og sikkerhedsudstyr på et konkurrencepræget marked.

Foto: 123RF

God kvalitet holder længere og da netop tøjproduktionen hører til blandt de mest klimabelastende er bæredygtighed både i produktionsfasen og i materialevalget i stigende grad blevet et konkurrenceparameter for producenterne.

Men også komfort og praktisk anvendelighed er i højsædet, både når det drejer sig om beklædning og sikkerhedsudstyr som f.eks. sikkerhedssko, hvor virksomheder som Airtox for længst har udviklet sikkert fodtøj, der er til at holde ud at benytte.

Læs også: Tema: Arbejdstøj og personlig beskyttelse

I forhold til bæredygtighed og genanvendelse har virksomheder som F. Engel introduceret produkter fremstillet af genanvendte materialer som f.eks. plasticflasker, mens Mascot Workwear anvender genbrugte fibre og miljøvenlige tekstiler, der er produceret med lavere energiforbrug og mindre vandforbrug end traditionelle materialer. 

Læs også: Optimal sikkerhed med arbejdstøj og personlig beskyttelse i installationsbranchen

Helly Hansen Workwear tilbyder nu en ny kollektion, hvor lommerne kan tages af og på arbejdsbukserne og udskiftes, når de er slidt. Det sparer indkøbet af nye bukser til gavn for miljø og bæredygtighed.

Dansk koncern står stærkt på markedet

Den dansk ejede koncern Mascot International A/S har oplevet en solid vækst gennem de senere år. Den familieejede koncern, der producerer arbejdsbeklædning og sikkerhedsfodtøj, rundede milliarden i nettoomsætning i 2018 og kom ud af 2023 med en omsætning på godt 1,8 mia. kr. og  et resultat på 421 mio. kr.

Koncernen beskæftiger 4.200 medarbejdere og har datterselskaber i en lang række europæiske lande og i Vietnam og Laos, hvor de fleste produkter produceres.

Også i Mascot er der fokus på bæredygtighed og miljø både i forhold til materialevalg og produktionsprocesser, ligesom virksomheden har introduceret en take-back-ordning, hvor det brugte tøj bliver genanvendt til nye materialer.

Store grossister som Ahlsell og A&O er trådt et skridt længere ind i værdikæden med opkøb af henholdsvis Bacher Work Wear og Workwear Group ApS, som driven onlinebutikken Billig-arbejdstøj.dk, der hører til blandt de førende onlinebutikker for arbejdstøj i Danmark.

Det kan bl.a. ses som et udtryk for, at markedet for arbejdstøj er i vækst og derfor et vigtigt interesseområde for de store spillere.

En lang række brands er velkendte, men næppe nogen har slået sig så godt fast i den brede offentlighed som danske Airtox, der hvert år bruger et stort tocifret millionbeløb på en marktingindsats, der rækker langt ud over målgruppen.

Ifølge Kantar Gallup brugte virksomheden, der beskæftiger 20 medarbejdere, i 2022 over 82 mio. kr. brutto på annoncer i Danmark.

Airtox bruger hvert år et tocifret mio-beløb på markedsføring.. Foto: Airtox

”Vi bruger mange penge på marketing – det vil jeg ikke lægge skjul på. Og vi kunne lave et rigtig godt resultat, hvis vi ikke brugte så mange penge. Men jeg synes, det er en fornøjelse, og det er en lidt en sport for mig at se, at skoene får deres berettigelse ude hos brugerne,” sagde selskabets adm. direktør og medejer, Henrik Wiingaard Madsen, i oktober sidste år til mediet Markedsføring.

Efter tre år med uafbrudt vækst knækkede kurven dog i 2023, hvor virksomhedens bruttofortjeneste faldt fra 34,5 mio. kr. i 2022 til 25,6 mio. kr. i fjor, hvor der også blev barberet knap 3 mio. kr. af resultatet, der landede på 3,9 mio. kr.

Men direktøren kaldte resultatet for ”tilfredsstillende” og Airtox har fortsat den aggressive markedsføring i år. 

Målet er at gøre Airtox til det ledende brand på området i Europa. 

”Og det skal marketing bidrage til,” sagde direktøren i interviewet med Markedsføring.

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Teknisk seminar om 3 fasede UPS

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Arbejdstøj og personlig beskyttelse

Det handler om komfort, sikkerhed og praktisk anvendelighed, når virksomheder skal vælge arbejdstøj til sine medarbejdere. I Danmark stiller Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynet specifikke regler op for den beklædning og det sikkerhedsudstyr, som medarbejderne skal være udstyret med. Samtidig fungerer arbejdstøjet ofte også som branding af virksomheden.  

I dette tema om Arbejdstøj og personlig beskyttelse kan du blive klogere på de mange løsninger, der tilbydes i markedet fra leverandører og producenter.

Relateret indhold

14.04.2025SystemHouse Solutions AB

Sponseret

Opdatering 8.90 giver nye muligheder i Integra og Artifex

14.04.2025Bott Danmark A/S

Sponseret

Fremtiden er lastsikret

10.04.2025Installator.dk

Danish Security Fair 2025 runder de 100 udstillere

09.04.2025Elcor A/S

Sponseret

Regelmæssig service af UPS-anlæg er afgørende for driftsikkerheden

02.04.2025Elcor A/S

Sponseret

TP130N og Matrix-serien – fleksible 1-fasede UPS-anlæg

01.04.2025SystemHouse Solutions AB

Sponseret

Revolutionerende nyheder fra SystemHouse Solutions

31.03.2025Elcor A/S

Sponseret

3-fasede UPS-løsninger til enhver installation

27.03.2025SystemHouse Solutions AB

Sponseret

Effektiv og sikker besøgsstyring i Trelleborgs Havn med Check In

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle