Top-10: Her er de mest populære varebiler
For første gang i historien springer en elektrisk model ind på listen over de 10 mest populære varebiler hos kunderne i et af landets største leasingselskaber. Det viser en opgørelse over bestilte biler i 2023. Øverst på listen sidder Ford tungt på tronen. Det er syvende år i streg, at Transit Custom løber med pokalen
For første gang i historien springer en elektrisk model ind på listen over de 10 mest populære varebiler hos kunderne i et af landets største leasingselskaber. Det viser en opgørelse over bestilte biler i 2023. Øverst på listen sidder Ford tungt på tronen. Det er syvende år i streg, at Transit Custom løber med pokalen.
Varebiler kører på diesel. Sådan har det været i årtier, og sådan er det til dels stadig. Det er i hvert fald den primære drivlinje også i 2023 med mere end 75% dieselbiler ud af de godt og vel 1.500 varebiler, der blev bestilt af kunderne i Nordania Leasing i det forgangne år.
Men andelen af dieselbiler er hastigt nedadgående. For mens de elektriske varebiler blot udgjorde 8% af bestillingerne i 2022, er andelen intet mindre end fordoblet til 16% el-varebiler i 2023.
Faktaboks: Her kan du se fordelingen af drivlinjer i de varebiler, der er bestilt gennem Nordania Leasing i 2022 og 2023.
År | El | Plugin-hybrid | Diesel | Benzin |
2023 | 16% | 0,5% | 76,5% | 7% |
2022 | 8% | 0,5% | 85,5% | 6% |
Særligt i andet halvår gik det stærkt, hvor bestillingerne af elektriske varebiler nåede op på knap 20%, og derfor forudser Jens Haarmark Nielsen, der er chef for Fleet Management i Nordania Leasing, at tallet kan blive endnu højere i 2024.
”Vi oplever vi en enorm interesse for de elektriske varebiler lige nu. Det kan vi først og fremmest se i de bestillinger, vi modtager, men det kommer også til udtryk i den dialog, som vores rådgivere har med kunderne. Her fylder spørgsmål om ladeløsninger og de praktiske muligheder med elbilerne langt mere, end vi nogensinde har oplevet før”, siger Jens Haarmark Nielsen fra Nordania Leasing.
Første elektriske varebil i top-10
Mens det blandt personbilerne efterhånden næsten er en selvfølge at vælge en elektrisk model, har gennembruddet blandt de tungere køretøjer ladet vente på sig. Men nu begynder strøm også at være et anerkendt drivmiddel blandt varebilerne. Det cementerer VW ID.Buzz med en fornem 7.-plads på listen over de mest populære varebiler:
”Det er noget af en milepæl, at vi nu for første gang ser en elektrisk model på listen. Med sin retro-charme, gode køreegenskaber og tilstrækkeligt store batteri er ID.Buzz en oplagt model, der kan dække det daglige behov hos rigtig mange håndværkere eksempelvis,” forklarer Jens Haarmark Nielsen.
Han afslører, at ID.Buzz er dominerende på markedet for de elektriske varebiler i øjeblikket. Det kan dog ændre sig i 2024 med den hastige udvikling i øjeblikket:
”Der er mange flere spændende elbiler står klar i kulissen. Modeller fra velkendte mærker som Peugeot, Ford, Opel og Mercedes har alle fået elektriske modeller i programmet, men også et nyere mærke som Maxus gør sig til, så vi kommer uden tvivl til at se endnu flere el-varebiler rulle ud på vejene i år”.
Ford er kongen i diesel-land
Ser man overordnet på listen over de mest populære modeller, er der dog ikke meget nyt under solen; der er Ford Transit Custom på førstepladsen, og så er der alle de andre. Sådan er det nu, og sådan har det efterhånden været i årevis.
“Det er mildt sagt imponerende, som Ford Transit Custom har domineret markedet de seneste 7 år. Der er mange gode grunde til, at den er et naturligt hit hos kunderne, men både køreoplevelsen og de praktiske egenskaber er afgørende for dens position i markedet som en helstøbt varevogn,” mener Fleet Management-chefen hos Nordania.
Herunder kan du se både den overordnede top-10 liste over de mest populære varebiler, og så har vi for første gang også lavet en selvstændig top-10-liste over de mest populære elektriske varebiler.
Top 10 | |
1 | Ford Transit Custom |
2 | Mercedes Sprinter |
3 | Renault Trafic |
4 | Mercedes Vito |
5 | MAN TGE |
6 | Volkswagen Transporter |
7 | Volkswagen ID.Buzz Cargo |
8 | Ford Transit |
9 | Volkswagen Caddy Cargo |
10 | Ford Transit Connect |