VVS-firma opkøber lille konkurrent

Hornsyld og Trekantens VVS og Blik tog selv kontakt til Hedensted VVS, der ved årsskiftet har overtaget virksomheden og tre ansatte.

”Det var os selv, der ringede til Jens Palmelund og spurgte, om han ville købe firmaet", fortæller Mads Vilhelmsen, der netop har solgt Hornsyld og Trekantens VVS og Blik til Hedensted VVS og Energiservice. Arkivfoto..

For halvandet år siden købte Mads Vilhelmsen og Denni Asmussen virksomheden Hornsyld og Trekantens VVS og Blik, da VVS-firmaet var ved at gå konkurs. Nu er det eventyr dog slut. Den første januar overtog Hedensted VVS og Energisevice således firmaet fra de to ejere.

Læs også: SIF gruppen udvider i Næstved med nyt opkøb

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

”Det var os selv, der ringede til Jens Palmelund og spurgte, om han ville købe firmaet. Jeg brænder ikke nok for det, og selvom jeg har forsøgt, kunne jeg ikke finde gnisten”, siger Mads Vilhelmsen til Vejle Amts Folkeblad og forklarer, at det har vist sig at være vanskeligt at drive en lille VVS-virksomhed.

”Der er utrolig mange krav til certificeringer, autorisationer og stort varelager, som er det samme, uanset om man er mange eller få ansatte. Derfor kontaktede vi Hedensted VVS”, forklarer Mads Vilhelmsen.

40 medarbejdere
Jens Palmelund, der sammen med Michael Thomsen ejer Hedensted VVS og Energiservice, var parat til at købe virksomheden og overtage både biler og tre af de fire ansatte.

”Vi var glade for at få tilbuddet. Hornsyld VVS har altid været en hæderkronet VVS-virksomhed, og den passer godt til vores virksomhed, fordi vi laver det samme, og der er fokus på service, reparationer og vedligehold”, siger Jens Palmelund til avisen.

Hedensted VVS og Energiservice når med købet op på 40 medarbejdere og 30 servicevogne. Biler og telefonnummer til Hornsyld VVS bliver bibeholdt, mens lejemålet på Nørregade i Hornsyld bliver opsagt.

Læs også: Hedensted VVS overtager VVS Snaptun

Hedensted VVS og Energiservice opkøbte for kort tid siden Snaptun VVS, og Jens Palmelund afviser over for Vejle Amts Folkeblad ikke, at det kan komme på tale at købe op igen.

- JMA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle